Langenæs: Forskelle mellem versioner

Langenæs (vis kildekode)

Versionen fra 7. feb. 2022, 13:43

415 bytes tilføjet , 7. februar 2022

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Langenæs 1965.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke Langenæs 1955-1960, Foto:Poul Werner Olsen ]]
 '''Langenæs''' er et bykvater i Aarhus. Kvarteret er indrammet af [[Søndre Ringgade]], [[Skanderborgvej]] og jernbanen sydover. Det ligger i den sydvestlige del af Aarhus midtby og er navngivet efter det næs, der stak ud, hvor [[Ringgadebroen]] ligger. Mange hundrede kubikmeter jord af næsset blev bortgravet for at sikre fundamenterne til broen og give plads til jernbanen.
+I 2015 havde området ca. 6.700 indbyggere. [[Langenæs Sogn]], blev udskilt i 1966 fra [[Sankt Lukas Sogn]]. [[Langenæskirken]] er fra 1966.
 === Før opførelsen af Langenæs===
@@ Linje 11: / Linje 13: @@
 ===Aarhus by overtog godsets jorde===
-I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Amts eje.
+I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Kommunes eje.
 ===Byggeplaner ved Langenæs===
-Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en samtalet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse blandt andet henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget fastlagde blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen.
+Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en samtalet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget fastlagde blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen.
-Havnens udvidelse og jernbanens indførelse i 1860'erne gjorde området mere attraktivt.
-I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "byplan for en del af Aarhus og sydlig opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området mest økonomisk.
-Haveforeninger lejede sig fra 1910’erne og frem til 1950'erne ind på det 34,5 ha store areal på Langenæs i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. I dag findes en lille rest stadig i området langs baneterrænet ved [[Augustenborggade]].
+Haveforeninger lejede sig fra 1910’erne og frem til 1950'erne ind på det 34,5 ha store areal på Langenæs i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. I dag findes en lille rest stadig i området langs baneterrænet ved [[Augustenborggade]].
+I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "byplan for en del af Aarhus og sydlig opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.
-I 1930’erne kom rand- og karrébebyggelser mod Søndre Ringgade og Skanderborgvej,
+Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en offentlig skitsekonkurrence for Langenæsområdet. Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger. I 1950 kårede kommunen V. Malling og P.E. Skriver til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i forslaget var kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal. [[Højhus Langenæs]] blev først opført i 1967-71.
-hovedsagelig opført som 5½-etagers rødstensejendomme.
-I 1950 kårede Aarhus Kommune V. Malling og P.E. Skriver til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende ide i forslaget var kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.
+De grå rektangulære blokke langs [[Langenæs Allé|Langenæs Allés]] højre side ud for Højhus Langenæs blev planlagt og gennemført som eksperimentbyggeri. Byggeriet var et montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen.
-Trods idealerne om lys og luft medførte en afholdt byplankonkurrence i 1950, at området
+Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. De grå-hvide højhuse har hver en højde på 46 meter, mens højhuset Langenæs har en højde på 55 meter. Sidstnævnte er Danmarks højeste murstensbygning, som i dag er beklædt med rødbrune aluminiumsplader.
-i dag har byens højeste bebyggelsesprocent. Der er tre grå-hvide højhuse
-hver med en højde på 46 meter og højhuset Langenæs på 55 meter. Sidstnævnte
-er Danmarks højeste murstensbygning, som i dag er beklædt med
-rødbrune aluminiumsplader. [[Langenæskirken]] er fra 1966. I 2015 havde området
-ca. 6.700 indbyggere. Langenæs Sogn, udskilt i 1966 fra Skt. Lukas
-sogn, omfatter desuden en trekant på den anden side af Skanderborgvej
-mellem [[Søndre Ringgade]] og [[Marselis Boulevard]].
 {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Langen%C3%A6s}}