Vejlby-Risskov Kommune: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Vejlby-Risskov Kommune havde et samlet areal på 1349 hektar og var op til kommunalreformen i 1970 omgivet af kommunerne [[Hjortshøj-Egå Kommune|Hjortshøj-Egå]], [[Elsted Kommune|Elsted]], [[Elev Kommune|Elev]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Risskov]] blev etableret, var [[Vejlby]] den eneste by i kommunen. | Vejlby-Risskov Kommune havde et samlet areal på 1349 hektar og var op til kommunalreformen i 1970 omgivet af kommunerne [[Hjortshøj-Egå Kommune|Hjortshøj-Egå]], [[Elsted Kommune|Elsted]], [[Elev Kommune|Elev]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Risskov]] blev etableret, var [[Vejlby]] den eneste by i kommunen. | ||
Området, som kommunen dækkede, består generelt af frugtbar, højtliggende jord. Langs Egåen i nord fandtes engområder, der forsvandt, da åen blev kanaliseret og jorden drænet. Langs kysten var en større sandslette med ufrugtbar jord kaldet [[Vejlby Fed]]. Mod syd gik kommunegrænsen mod Aarhus langs [[Riis Skov]], og stykket mod skoven kaldtes [[Vejlby Krat]]. | Området, som kommunen dækkede, består generelt af frugtbar, højtliggende jord. Langs Egåen i nord fandtes engområder, der forsvandt, da åen blev kanaliseret og jorden drænet. Langs kysten var en større sandslette med ufrugtbar jord kaldet [[Vejlby Fed]], der tidligere var en del af [[Egå Fjord]]. Mod syd gik kommunegrænsen mod Aarhus langs [[Riis Skov]], og stykket mod skoven kaldtes [[Vejlby Krat]]. | ||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv. | Vejlby var allerede i 1600-tallet en meget stor landsby med hele 30 gårde, hvilket gjorde den til områdets største landsby. Det var den frugtbare jord, der muliggjorde det store antal gårde, og landbrug var da også det altdominerende erhverv. | ||
Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk | Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i kommunen. Udover landbruget fandt nogle af kommunens indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi. I 1852 blev [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde. | ||
I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby. | I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]], der var en af Aarhus’ rigeste mænd, tog sin nyopførte prægtige sommerbolig ved Vejlby Krat i brug. Andre af Aarhus’ velstillede mænd fulgte Liisbergs eksempel, og snart var Vejlby Krat udbygget med store villaer, og byen Risskov begyndte i slutningen af 1800-tallet at tage form sydøst for den gamle landsby. | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen. | Vejlby-Risskovs vækst fortsatte efter kommunalreformen med flere nye områder udlagt til erhverv. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til [[Skejby]], og de gamle hospitalsbygninger har siden været under omdannelse til boliger under navnet Bindesbøll Byen. I 2018 påbegyndtes også anlæggelsen af beboelsesområdet [[Risskov Brynet]], der blev anlagt på grunden for den tidligere Marie Mølle. Navnene i området er da og alle møllerelaterede som Kværnloftet, Lorrisloftet og Kongevellen. | ||
==Se også== | === Se også === | ||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | *[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||