|
|
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 9: |
Linje 9: |
|
| |
|
| [[Fil:000381434.jpg|359px|thumb|right|Diskotek Palæ i Christiansgade 24. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]] | | [[Fil:000381434.jpg|359px|thumb|right|Diskotek Palæ i Christiansgade 24. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]] |
| '''Christiansgade''' er en gade i den indre by. Gaden går mellem [[Åboulevarden]] og [[Vester Allé]]. | | '''Christiansgade''' er en gade i den indre by. Gaden går mellem [[Åboulevarden]] ved [[Christians Bro]] og [[Vester Allé]]. |
|
| |
|
| På den smukt kuperede [[Bispetoften|Bispetoft]] i det centrale Aarhus ligger Christiansgade. Gaden er anlagt i 1898 på [[Bispetoften]]. Gaden er navngivet efter den regerende danske konge, Christian 9. (1818-1906), der i 1842 blev gift med prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Der ligger flere fremtrædende bygninger i den øverste ende af gaden. På det østlige hjørne til Vester Allé ligger den tidligere [[Christiansgades Skole|Christiansgade Pige-Borgerskole (1900)]], som nu er Folkeoplysningens Hus. Nedenfor ligger [[frimurerlogen Sct. Clemens]] (1908). På den anden side ses [[Ting- og Arresthuset|Aarhus Ting-og Arresthus]] (1906). Længere nede ad gaden ses [[Aarhus Kunstbygning]] (1917) tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]. Den nederste ende af gaden er foruden et par logebygninger præget af beboelsesejendomme. | | På den smukt kuperede [[Bispetoften|Bispetoft]] i det centrale Aarhus ligger Christiansgade. Gaden er anlagt i 1898 på [[Bispetoften]]. Gaden er navngivet efter den regerende danske konge, Christian 9. (1818-1906), der i 1842 blev gift med prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Der ligger flere fremtrædende bygninger i den øverste ende af gaden. På det østlige hjørne til Vester Allé ligger den tidligere [[Christiansgades Skole|Christiansgade Pige-Borgerskole (1900)]], som nu er Folkeoplysningens Hus. Nedenfor ligger [[frimurerlogen Sct. Clemens]] (1908). På den anden side ses [[Ting- og Arresthuset|Aarhus Ting-og Arresthus]] (1906). Længere nede ad gaden ses [[Aarhus Kunstbygning]] (1917) tegnet af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]. Den nederste ende af gaden er foruden et par logebygninger præget af beboelsesejendomme. |
| Linje 26: |
Linje 26: |
| Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra [[Vester Allé]] til [[Aarhus Havn|havnen]]. Gradvist voksede [[Åboulevarden]] frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden. | | Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra [[Vester Allé]] til [[Aarhus Havn|havnen]]. Gradvist voksede [[Åboulevarden]] frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden. |
|
| |
|
| ===Bygninger og ejendomme på Christiansgade=== | | ===Adresser på Christiansgade=== |
| ====Christiansgade 2====
| | *[[Christiansgade 2]] |
| Christiansgades arkitektur faldt fint i tråd med det royale ophav. En af de første bygninger var den smukke [[Christiansgades Skole|Christiansgades Pige-Borgerskole]], i dag [[Folkeoplysningens Hus]], som ligger på hjørnet af Christiansgade og Vester Allé.
| | *[[Christiansgade 6-8]] |
| | | *[[Christiansgade 18]] |
| Tidligere havde pigerne haft undervisning i lokaler på hjørnet af [[Møllestien]] og [[Vestergade]], men et stigende elevtal og krav om bedre faciliteter fik i 1898 byrådet til at udskrive en arkitektkonkurrence for en nye skole.
| | *[[Christiansgade 20]] |
| | | *[[Christiansgade 24]] |
| Skolen er tegnet af arkitekt [[Carl Harild]], og den afslører tydeligt Harilds inspiration fra hans tidligere chef [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] gennembrudsværk, Landsarkivet i Viborg. Specielt de detaljerede og smukt udformede enkeltheder i træ og sten giver en tydelig fornemmelse af dette.
| | *[[Christiansgade 25]] |
| | | *[[Christiansgade 26]] |
| Skolen og overlærerboligen stod færdig til at modtage elever og lærer i 1900. Her var plads til hele 15 normalklasser og noget så moderne som en gymnastiksal. Først i 1952 fik drengene adgang til skolen, hvorefter skolen blev omdøbt til [[Christiansgades Skole]].
| | *[[Christiansgade 29]] |
| | | *[[Christiansgade 30]] |
| Der gik omkring 500-600 elever på skolen, men i takt med at udflytning fra midtbyen til forstæderne tog til i løbet af 1950erne og 1960erne, kom elevtallet under pres. I 1962 var der blot et par hundrede elever tilbage, og byrådet besluttede derfor at lukke Christiansgades skole.
| |
| | |
| Eleverne blev flyttet ud på den nyopførte [[Frydenlundskolen]], og de smukke bygninger blev solgt til [[Aarhus Handelsskole]].
| |
| | |
| ====Christiansgade 6-8====
| |
| [[Frimurerlogen Sct. Clemens]] har i mere end 100 år holdt til i den pompøse bygning på Christiansgade 6-8.
| |
| | |
| Bygningen blev opført 1907-08 og er tegnet af arkitekt og frimurer [[Eggert Christoffer Achen|E. A. Achen]]. Achen havde tidligere stået for ombygningen af en række større hoteller herunder [[Hotel Royal]] i Aarhus. Senere tegnede han i samarbejde med arkitekt [[Thorkel Møller]] også en af Bispetoftens andre markante bygninger, [[Kreditforeningen Danmark|Ny Jyske Kreditforening]]s kontorbygning på hjørnet af Åboulevarden og Emanuel Sejrs Gade.
| |
| | |
| Bygningens relieffer inde og ude er udført af billedhuggeren [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]], mens seks store frescomalerier er udført af kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], der tillige har udført udsmykningen af [[Aarhus Teater]] og [[Erhvervsarkivet]]s og [[Aarhus Stadsarkiv]]s læsesal.
| |
| | |
| Logen blev oprettet i 1871 og er opkaldt efter domkirkens skytshelgen Sct. Clemens. Dens første logesal lå i [[Amaliegade]], hvor [[Folkets Hus]] senere kom til at ligge. Den første ordførende mester, leder af logens kammerråd, var branddirektør [[J. V. Esmann]]. Logebygningen blev indviet 21. oktober 1908 i overværelse af Frederik VIII, som var den danske frimurerordens højeste styrer.
| |
| | |
| ====Christiansgade 18====
| |
| Drengene havde heller ikke adgang til [[S. Lindhards højere Pigeskole]], som fra 1898 havde til huse i den store etageejendom i [[Christiansgade 18]].
| |
| | |
| Frk. [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]] havde siden 1866 drevet privat pigeskole i Aarhus. Skolen begyndte med blot tre elever, men voksede sig efterhånden til en velanset og efter forholdene stor privatskole. Skolen flyttede en del rundt gennem årene. Lindhardt begyndte i [[Mindegade]], så [[Fredensgade]], derefter [[Østergade]] for til sidst at ende i Christiansgade.
| |
| | |
| Efter 50 års virke som skolebestyrer gik Sophie Lindhardt på pension i 1916. Skolen blev overtaget af Frk. [[Nicoline Marie Koch]], som var kommet til Aarhus efter at have bestyret en realskole i Sorø. [[N. Kochs Skole]] flyttede efter få år fra lokalerne i Christiansgade til den markante bygning på [[Åboulevarden 69]], i dag [[Vestjysk Bank]]. Her lå skolen frem til 1989, hvorefter den flyttede op på Trøjborg i den tidligere [[Finsensgades Skole]].
| |
| | |
| Også efter N. Kochs Skole var flyttet fortsatte huset med at vrimle med børn. Et af kommunens såkaldte [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|børneoptagelseshjem]] flyttede fra 1918 ind i bygningen. På optagelseshjemmene boede børn, der var fjernet fra hjemmet af det kommunale værgeråd. Her blev børnene iagttaget med henblik på at få afklaret deres videre skæbne, som enten var at blive sendt hjem eller videre til et privat børnehjem.
| |
| | |
| ====Christiansgade 20====
| |
| For at modvirke 1910'ernes arbejdsløshed og boligmangel gik koorporativet bestående af [[Hustømrernes A/S]], [[Hustømrernes Fagforening]] og [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]] i gang med at bebygge grunden på [[Christiansgade 20]].
| |
| | |
| Grunden havde de købt af [[Socialistisk Ungdomsforening]], der ikke ønskede at realisere deres planer om at bygge et ungdomshus. Ved Hustømrernes Fagforenings 50 års jubilæum i 1921 stod bygningen færdig. Den indeholdt 10 toværelses, 10 treværelses og 10 fireværelses lejligheder, som lige siden er blevet lejet ud til medlemmerne.
| |
| | |
| ====Christiansgade 24====
| |
| Det lader sig ikke umiddelbart se, men Christiansgade har huset to andre af byens loger.
| |
| | |
| [[Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark]] bedre kendt som [[Odd Fellow Ordenen]] lod i 1898 [[Christiansgade 24]] opføre. Her boede man frem til 1969, hvor Ordenen købte [[Varna Pavillonen|Varnapalæet]]. Varna blev efterfølgende bygget om. Stueetagen blev nyindrettet som danserestaurant, [[Rosenhaven]], med inspiration fra datidens kendte restaurant Palmehaven i Tivoli.
| |
| Odd Fellow Ordenen ønskede en ny logesal, og det blev muligt ved at indlægge et jernbetondæksel over restaurantens 500 kvadratmeter eksisterende midterparti, hvor der var 10 meter til loftet.
| |
| | |
| ====Christiansgade 26====
| |
| Dør om dør med Odd Fellow Ordenen boede [[Nordiske Independent Order of Good Templars]] i [[Christiansgade 26]]. Ordenen er et afholdsselskab opbygget efter logesystemet.
| |
| | |
| Ordenen blev stiftet i Kolding i 1892 og oplevede de følgende år fremgang. Lokale afdelinger begyndte at skyde op - også i Aarhus. I 1898 var der 10 afdelinger i byen med tilsammen 500 medlemmer og en ungdomsloge med 40 medlemmer.
| |
| | |
| Afdelingerne havde på dette tidspunkt lokaler i [[Ryesgade 5]] og [[Fiskergade 22]], men disse blev i takt med medlemsfremgangen for trange.
| |
| | |
| Ordenen købte grunden på Christiansgade 26, men da ordenen, som hovedsageligt bestod af småkårsfolk, manglede penge, lod man bygningen delfinansiere på folkeaktier. Opbakningen var overvældende, og bygningen blev indviet i slutningen af december 1898.
| |
| | |
| Det har gennem en årrække ligget forskellige restaurationer i Christiansgade 26. For restauratøren på [[Restaurant Otuim]], [[Svend Svendsen]], endte en arbejdsdag i marts 1953 fatalt.
| |
| | |
| Sønnen fandt Svendsen liggende død i restaurantens gård. Politiets undersøgelser viste, at Svendsen antageligt var styrtet ud af et vindue fra anden sal, fordi han var gledet i en bananskrald.
| |
| | |
| ====Christiansgade 30====
| |
| Også [[Aarhus KFUK]] slog sig ned i Christiansgade. Foreningen blev stiftet i Aarhus i 1891, og den havde de første år til huse flere forskellige steder i byen.
| |
| | |
| I 1909 købte KFUK Christiansgade 26, hvor foreningen havde lokaler frem til 1931. Pladsmanglen var årsagen til, at foreningen igen ønskede at flytte til andre lokaler. Man oprettede en byggefond, men havde det ikke været for en større arv efter en dame, som egentlig ikke havde nogen tilknytning til foreningen, havde flytningen haft lange udsigter.
| |
| | |
| KFUK købte den store grund til [[Christiansgade 30]]. Man hyrede arkitekten [[Johannes August Frederiksen]], som også sad i KFUM's bestyrelse, til at tegne den femetages store bygning. Indvielsen fandt sted samme år.
| |
| | |
| ===Bygninger og adresser på Christiansgade===
| |
| * [[Christiansgade 2]] | |
| * [[Christiansgade 6-8]] | |
| * [[Christiansgade 18]] | |
| * [[Christiansgade 20]] | |
| * [[Christiansgade 24]] | |
| * [[Christiansgade 25]] | |
| * [[Christiansgade 26]] | |
| * [[Christiansgade 30]] | |
|
| |
|
| ==Christiansgade på AarhusArkivet== | | ==Christiansgade på AarhusArkivet== |
Indlæser kort...
{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EChristiansgade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFra \u00c5boulevarden til Vester All\u00e9\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Christiansgade\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.50","strokeWeight":"12","pos":[{"lat":56.15589345933312,"lon":10.203602780431353},{"lat":56.15580533579729,"lon":10.203610375435872},{"lat":56.155692537376474,"lon":10.20352429871799},{"lat":56.15558608355989,"lon":10.203393917807091},{"lat":56.155082715172156,"lon":10.202849609149888},{"lat":56.15438913577495,"lon":10.201951555308598},{"lat":56.15372510012713,"lon":10.201176416144275}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":16,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}
Diskotek Palæ i Christiansgade 24. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.
Christiansgade er en gade i den indre by. Gaden går mellem Åboulevarden ved Christians Bro og Vester Allé.
På den smukt kuperede Bispetoft i det centrale Aarhus ligger Christiansgade. Gaden er anlagt i 1898 på Bispetoften. Gaden er navngivet efter den regerende danske konge, Christian 9. (1818-1906), der i 1842 blev gift med prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Der ligger flere fremtrædende bygninger i den øverste ende af gaden. På det østlige hjørne til Vester Allé ligger den tidligere Christiansgade Pige-Borgerskole (1900), som nu er Folkeoplysningens Hus. Nedenfor ligger frimurerlogen Sct. Clemens (1908). På den anden side ses Aarhus Ting-og Arresthus (1906). Længere nede ad gaden ses Aarhus Kunstbygning (1917) tegnet af Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947). Den nederste ende af gaden er foruden et par logebygninger præget af beboelsesejendomme.
Bispetoften
Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Kun Bispetoften, den lille plet fra Frederiks Port til Mølleengen, lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, Louisegade, Biblioteksgade og J.M. Mørks Gade var området klar til at blive bebygget.
Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørks Gade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk (1827-1889).
Oprindeligt var der store planer med flere offentlige prestigebygninger på Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev dog aldrig realiseret til fulde, da andre forhold kom på tværs.
To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdøbt til Emanuel Sejrs Gade, efter Statsbiblioteket blev flyttet fra Bispetoften til nye og større lokaler i Universitetsparken i 1962. Uden et bibliotek i gaden var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn.
Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.
Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til Åboulevarden. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til havnen. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.
Adresser på Christiansgade
Christiansgade på AarhusArkivet
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Preben Rasmusssens udklipssamling
- Uden forfatter, Hustømrernes Fagforening i Aarhus gennem halvtresindstyve Aar, 1921
- Sejrssedler.dk opslag E. A. Achen, Christiansgade, J. V. Esmann, Carl Harild, Nikoline Kock, Thorkel Møller.
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
