Åby: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Åby (vis kildekode)

Versionen fra 27. maj 2025, 09:21

4.068 bytes tilføjet , 27 maj

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.873

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 <div class="tright">{{#display_map:
-.14570784730548, 10.154333907491104~[[Åby]];
+.145969310958115, 10.162376742929094~[[Åby]];
 |width=378
 |height=200
 |zoom=14
-|center=56.14570784730548, 10.154333907491104
+|center=56.145969310958115, 10.162376742929094
 |align=right
 }}</div>
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Åby gik til ca. år 1300 under navnet "Aby" og navnet Åby betyder 'byen ved åen', hvilket i denne sammenhæng refererer til Århus Å. Nord for byen voksede bydelen [[Åbyhøj]] op omkring 1880'erne.
-Byen kaldes i dag '''Gammel Aaby'''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. ''Gammel'' Aaby/ Gl. Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.
+Byen kaldes i dag '''Gammel Aaby'''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. ''Gammel'' Aaby/Gl. Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge, f.eks. firmanavne og foreninger.
 ====Det tidlige Aaby====
-Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved [[Aarhusbugten]]. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.
+Hvor gammel landsbyen Åby er, ved vi ikke præcist, men den er anlagt før år 800.
-Åby omtales første gang i biskop [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsens]] gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.
+Selvom Åby i dag ser gammel ud, så landsbyen helt anderledes ud dengang. Åby var nemlig dengang en lille havneby med hele to havne – en af disse var endda Aarhus-dalens ældste havn.
-Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. ''Masager'' ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod [[Brabrand Sø]].
+Dengang var der ikke nogen [[Aarhus Å]], men derimod en [[Brabrand Fjord]]. Fjorden blev dannet efter sidste istid for ca. 8.000 år siden, og eksisterede helt frem vikingetiden og måske endda også til den tidlige middelalder. Fjorden strakte sig 12 km gennem [[Århus Ådal]] fra landsbyen [[Skibby]] via nuværende [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og videre til Aarhus Ås udløb ud i [[Aarhus Bugt]]. Efterhånden som fjordindløbet sandede til, mistede havnene deres funktion.
-====[[Åby Kommune]]====
+Første gang vi ser Åby omtalt i skriftlige kilder er omkring 1210, hvor biskop [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsens]] i et gavebrev arvede gods i Åby efter sin bror og skænkede dette videre til [[Aarhus Domkapitel]].
-[[Åby Kommune]] var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. I 1960 var det steget til 10821 indbyggere.
-Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+====Åby Kommune====
+[[Fil:000312967.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Åby og [[Åbyhøj]]. Kortet er fra omkring 1930. Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Åby Kommune]] var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i [[Hasle Herred]]. Den blev dannet i 1842 som et led i en ny administrativ inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. Sognet var dog dengang for lille til at have egen præst, så præsten kom fra Vor Frue Kirke, og alle sogneforstanderne fra Åby måtte tage ind til præsten i Aarhus.
-I Åby Kommune lå flere store industrivirksomheder, heriblandt [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], som var grundlagt i 1854 af [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]]. Fabrikken flyttede til Åby Kommune i 1913 fra Aarhus, og fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. På grund af den store koncentration af industri var størstedelen af indbyggerne også beskæftiget inden for dette erhverv.
+Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem fire og ni medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
-I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under Aarhus Kommune.
+I 1960 var indbyggertallet steget til 10.821 indbyggere. I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under [[Aarhus Kommune]].
 ====Bevaret landsbypræg====
-Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
+Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
 ====Personer i Åby====
@@ Linje 41: / Linje 42: @@
 *''Johan Cornelius Krieger'' (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard, ejede i flere år gården ''Elisabethminde'' (senere Allégaarden).
 *''Johannes Christian Vøhtz'' (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup, ejede ''Aabygaard'', syd for Aaby Kirke.
-* ''[[Anker Jørgen Jensen]]'' (1878-1937). Rektor og Danmarks første sociolingvist. I 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Åby, med det hovedresultat at 57 procent af de 385 indbyggere i Åby sogn talte ren lokal dialekt, 17 procent talte blandet dialekt, 22 procent rigsdansk og endelig var der 4 procent der talte andre dialekter eller sprog.
+* ''[[Anker Jørgen Jensen]]'' (1878-1937). Rektor og Danmarks første sociolingvist. I 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Åby med det hovedresultat, at 57 procent af de 385 indbyggere i Åby sogn talte ren lokal dialekt, 17 procent talte blandet dialekt, 22 procent rigsdansk, og endelig var der 4 procent, der talte andre dialekter eller sprog.
 * ''[[Christen Ingvard Belter]]'' (1884-1972) der blandt meget andet var sognerådsformand.
@@ Linje 47: / Linje 48: @@
 [[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|thumbnail|Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872]]
-'''[[Gl. Åby Kirke|Åby Kirke]]''' er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.
+Den nuværende [[Gammel Åby Kirke|Åby Kirke]] blev opført i 1872-1873 og er tegnet af den kongelige bygningsinspektør, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Th. Walther]], der også har tegnet [[Sct. Pauls Kirke|Skt. Pauls Kirke]] i Aarhus.
-Grundstensdokumentet til Aaby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
+Tidligere lå her en kirke fra 1200-1300-tallet, der ved midten af 1800-tallet var ved at styrte sammen. Derfor blev arkæolog og arkitekt, Frits Uldall, sendt en tur i til Åby, I sin egenskab af også at være synsmand for kirker og præstegårde i forskellige jyske provstier. I Åby fangede et stort forgyldt krucifiks hans øjne. Krucifikset viste sig at være landets ældst bevarede krucifiks stammende helt tilbage fra omkring 1050-1100. I stedet for en lidende Jesus på korset, ser man en Jesus, der er kronet som en konge, der ser døden lige i øjnene. En Jesus-version, der passede bedre ind i overgangen fra asatro til kristendom. Uldall fik sendt korset til Nationalmuseet i København, og det er derfor en kopi, man i dag kan se i kirken. Der findes i øvrigt også en kopi af Åbykrucifikset i [[Vor Frue Kirke]]s kryptkirke.
+Grundstensdokumentet til nuværende Gammel Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder således:
 :''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''
-Kirken har et krucifiks, der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.
+Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]], der lå i Åbyhøj. Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909 og blev efterfølgende ophængt i kirken.
-Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
+[[Åby Sogn]] er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
-[[Åby Sogn]] er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
+=== Fra landbrug til industri ===
+I slutningen af 1800-tallet fik sognekommunen ikke blot en ny kirke, men en helt ny bydel. Nord for Åby langs den nyanlagte [[Silkeborgvej]] (anlagt i 1854) voksede fra 1880’erne nemlig bydelen [[Åbyhøj]] frem, og bondegårde og husmandssteder fik nu følge af villaer.
+I 1910’erne skete endnu nogle skelsættende forandringer i den lille sognekommune, da den store industrivirksomhed [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichs]] i 1913, flyttede sin produktion fra [[Søndergade]] i Aarhus til nuværende [[Søren Frichs Vej]] nordøst for landsbyen Åby. Frichs fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. Fabrikken var ikke den eneste større industri, der slog sig ned i Åby, og snart var størstedelen af kommunens indbyggere ikke længere beskæftiget med landbrug men med industri.
+[[Fil:000150382 l.jpg|350px|thumb|right|[[Åby Skole]] i ensom majestæt omgivet af enge og marker ved [[Åbyvej]] i starten af 1950’erne. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]
+=== Landsbyen var nedrydningstruet ===
+I 1940’erne fik de tunge industrifabrikker et modstykke, da de tre haveforeninger [[Haveforeningen Vesterled|Vesterled]], [[Haveforeningen Bakkevang|Bakkevang]] og [[Haveforeningen Fritiden|Fritiden]] blev stiftet i 1941 og 1942. Haveforeninger blev anlagt øst for landsbyen på jord, der tidligere havde tilhørt DSB.
+Ved kommunesammenlægningen i 1970 var Åby Kommune arealmæssigt den mindste af de i alt 20 sognekommuner, som blev indlemmet i Aarhus Kommune. Kommunen havde dog – især grundet kommunens driftige virksomheder – haft masser af vækst, og i 1950’erne var ledige byggegrunde blevet en mangelvare.
+Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Selvom Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund, gav en byplanvedtægt fra 1957 mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Planerne blev videreudviklet i en bygningsvedtægt fra 1962, hvor hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet blev udlagt til boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag fortsat kan glæde os over de mange fine gamle kulturhistoriske og landsbyarkitektoniske træk.
+====Aabyæblet====
+[[Fil:000134796 l.jpg|350px|thumb|right|Åby-æblet plukkes en varm septemberdag ved gartneriet Bækkelund ved [[Elmehøjvej]] i [[Skåde]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 3. september 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Som et lille kuriosum kan det nævnes, at Åby har lagt navn til et æble kaldet Åbyæblet. Æblet blev beskrevet i 1913 i et værk om dansk frugt, og skulle efter sigende være forædlet af gartner Vilhelm Jensen fra gartneriet Belgrano, der lå på [[Vibyvej]] i Åbyhøj. Åbyæblet er er et madæble, hvor æbletræet er meget hårdført og kan blive stort.
+I forbindelse med Åbyhøjs 100-års jubilæum blev der plantet et Åbyæbletræ i parken, der løber mellem Åby og Åbyhøj.
 == Åby på AarhusArkivet ==
@@ Linje 66: / Linje 86: @@
 *J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark. VII Bind.'' 1926
 *J.P.Trap: ''Danmark, bind 8'', Gads Forlag, 1964.
+* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
 * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
 * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]