Åby: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Aaby kort 1904.png|400px|thumbnail|Generalstabskort over Aaby ca. 1904. Den brune randmarkering viser Aaby sogn (klik for stort kort)]]

'''Åby''' (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', det vil sige ved Århus Å. Nord for byen voksede bydelen [[Åbyhøj]] op omkring 1880'erne.

Byen kaldes i dag '''Gammel Aaby'''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. ''Gammel'' Aaby/ Gl. Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.

Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved [[Aarhus-bugten]]. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.

Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.

Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. ''Masager'' ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod [[Brabrand Sø]].  

Åby Kommune var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. I 1960 var det steget til 10821 indbyggere.

 

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

I Åby Kommune lå flere store industrivirksomheder, heriblandt [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], som var grundlagt i 1854 af [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]]. Fabrikken flyttede til Åby Kommune i 1913 fra Aarhus, og fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. På grund af den store koncentration af industri var størstedelen af indbyggerne også beskæftiget inden for dette erhverv.

I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under Aarhus Kommune.

Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

*''[[Hans Christian Weis]]'' (1811-1882), etatsråd og læge, der var bror til Århus-mølleren [[Andreas Severin Weis]], ejede i en årrække ''Aaby Østergaard''.  

* ''[[Anker Jørgen Jensen]]'' (1878-1937). Rektor og Danmarks første sociolingvist. I 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Åby, med det hovedresultat at 57 procent af de 385 indbyggere i Åby sogn talte ren lokal dialekt, 17 procent talte blandet dialekt, 22 procent rigsdansk og endelig var der 4 procent der talte andre dialekter eller sprog.

====Åby Kirke====

Grundstensdokumentet til Aaby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:

:"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"

Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Århus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

'''Aaby sogn''' er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]].

==== Befolkningsudvikling i Åby Sogn====

{| class="wikitable"

|-

|-

| '''1801'''|| 63|| '''1850'''|| 237

|-

| '''1955'''|| 10.036|| '''1960'''|| 10.821

| '''2015'''|| 10.932|| -|| -

==Læs mere om==

* [[Åbyhøj]]

* [[Åbyhøj#Åbyhøj kirke|Åbyhøj kirke]]