Guldsmedgade: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| (39 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Guldsmedgade | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg| | 56.16031610143679,10.207837379022724:56.15887183693458,10.207688827501679:56.15810975736121,10.207064088838637:56.15783192252143,10.20709895755583 | ||
~Guldsmedgade~Fra Lille Torv til Nørre Allé og Nørregade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15.5 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895.]] | |||
[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]] | |||
[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg|350px|thumb|right|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | |||
'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by i [[Klostergadekvarteret]]. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]]. | |||
Syd for Klostergade er gaden brostensbelagt og har blandede facadetyper, der skifter mellem lange og moderne butiksfacader til smallere og ældre facader. Gadeforløbet nord for Klostergade er mere ensartet med tæt gadeparkering og ejendomme, der stort set alle stammer fra 1800-tallets sidste årti. | |||
===Gadens ældste historie=== | |||
Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to formodentligt er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet. | |||
Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562. | |||
I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder. | |||
Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6. | |||
=== Ny og Gammel Guldsmedgade === | |||
Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand [[Hans Lange (1821-1912)]]. | |||
Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance. | |||
De første år blev det nye vejstykke kaldt '''Ny Guldsmedgade''', mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt '''Gammel Guldsmedgade'''. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade. | |||
===Sporvognen kom til Guldsmedgade=== | |||
Få år efter det store gadegennembrud med nord, kom der også forandringer til den sydlige del af gaden. I 1904 blev [[Sporvogne i Aarhus|den elektriske sporvogn]] taget i brug i Aarhus, men den ældste del af Guldsmedgade var for smal til de nye sporvogne. For at gøre plads til sporvognsnettet, måtte den vestlige del af gaden på stykket mellem Klostergade og Klostertorvet rykkes et par meter tilbage. Et nyt og stort fleretagers boligkompleks med adresse på Guldsmedgade 3-9 blev opført på den nu mere tilbagetrukne grund. | |||
=== En rædselsnat === | |||
Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber. | |||
Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han formodentligt havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]]. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på [[Guldsmedgade 1]], hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner. | |||
Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge et-etages forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie. | |||
=== Konditori i Guldsmedgade === | === Konditori i Guldsmedgade === | ||
Guldsmedgade er ikke kun hjemsted for landets første føtex, men også for landets ældste [[Emmerys Konditori|Emmerys]], der har adresse på [[Guldsmedgade 24]] – også kalder [[Volmerhus]]. Volmerhus stod færdig i 1898 og er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]], der blandt meget andet også har tegnet [[Marselisborg Gymnasium]]. | |||
Bygmester var bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)|Peer Jensen]], der straks åbnede et konditori i sin nye ejendom. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig. Efter 13 år blev konditoriet overtaget af [[Jens Emmery (1874-1937)|Jens Emmery]], der få år tidligere havde åbnet et konditori i [[Skolegade 7]], hvor den konditorkæde, vi i dag kender som Emmerys, teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24, hvor det således har ligget i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet Emmery eftf. Hougaard Frandsens Konditori. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken, fra hendes mand som tidligere førstemand ved Emmerys overtog konditoriet i 1939, til hun selv gav tøjlerne videre i 1996. | |||
[[ | ===Ejendomme=== | ||
* [[Guldsmedgade 1]] | |||
* [[Guldsmedgade 2]] | |||
* [[Guldsmedgade 16]] | |||
* [[Guldsmedgade 17]] | |||
* [[Guldsmedgade 19]] | |||
* [[Guldsmedgade 21]] | |||
* [[Guldsmedgade 22]] | |||
* [[Guldsmedgade 23]] | |||
* [[Guldsmedgade 24]] | |||
* [[Guldsmedgade 26]] | |||
* [[Guldsmedgade 27]] | |||
* [[Guldsmedgade 31]] | |||
* [[Guldsmedgade 32]] | |||
* [[Guldsmedgade 33]] | |||
* [[Guldsmedgade 34]] | |||
== | == Guldsmedgade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Guldsmedgade Guldsmedgade]}} | |||
== Kilde == | == Kilde == | ||
* Ib Gejl, ”Århus befriet,” fra 1995, Århus byhistoriske udvalg – Erhvervsarkivet | * Ib Gejl, ”Århus befriet,” fra 1995, Århus byhistoriske udvalg – Erhvervsarkivet | ||
* [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Kommuneatlas] | * [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Kommuneatlas] | ||
* Emanuel Sejr, ”Gamle Aarhusgader,” 1960 | * Emanuel Sejr, ”Gamle Aarhusgader,” 1960 | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling | * Preben Rasmussens udklipssamling | ||
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013 | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | |||
[[Kategori: 1536-1660]] | |||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 29. jan. 2025, 14:30
Guldsmedgade ligger i den indre by i Klostergadekvarteret. Gaden findes mellem Lille Torv og Nørre Allé/Nørregade.
Syd for Klostergade er gaden brostensbelagt og har blandede facadetyper, der skifter mellem lange og moderne butiksfacader til smallere og ældre facader. Gadeforløbet nord for Klostergade er mere ensartet med tæt gadeparkering og ejendomme, der stort set alle stammer fra 1800-tallets sidste årti.
Gadens ældste historie
Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to formodentligt er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet.
Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562.
I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsen (1789-1853)s gård i Guldsmedgade 20 i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder.
Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på nr. 4, hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde Guldsmedgade 6 samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6.
Ny og Gammel Guldsmedgade
Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra Klostergade til Nørre Allé. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912).
Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt Sophus F. Kühnel. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store Mejlborg-kompleks. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance.
De første år blev det nye vejstykke kaldt Ny Guldsmedgade, mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt Gammel Guldsmedgade. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade.
Sporvognen kom til Guldsmedgade
Få år efter det store gadegennembrud med nord, kom der også forandringer til den sydlige del af gaden. I 1904 blev den elektriske sporvogn taget i brug i Aarhus, men den ældste del af Guldsmedgade var for smal til de nye sporvogne. For at gøre plads til sporvognsnettet, måtte den vestlige del af gaden på stykket mellem Klostergade og Klostertorvet rykkes et par meter tilbage. Et nyt og stort fleretagers boligkompleks med adresse på Guldsmedgade 3-9 blev opført på den nu mere tilbagetrukne grund.
En rædselsnat
Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i nr. 3 og nr. 24, parfumeriet i nr. 9 og varehuset Rask Handel i nr. 27 blev placeret bomber af medlemmer af Petergruppen. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt schalburgtage – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også Nørregade, Ryesgade, Frederiksgade og Aarhus Teater ramt af bomber.
Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han formodentligt havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, Thorkild Simonsen. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på Guldsmedgade 1, hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.
Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev Søjlehuset opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første føtex i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge et-etages forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie.
Konditori i Guldsmedgade
Guldsmedgade er ikke kun hjemsted for landets første føtex, men også for landets ældste Emmerys, der har adresse på Guldsmedgade 24 – også kalder Volmerhus. Volmerhus stod færdig i 1898 og er tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der blandt meget andet også har tegnet Marselisborg Gymnasium.
Bygmester var bagermester Peer Jensen, der straks åbnede et konditori i sin nye ejendom. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig. Efter 13 år blev konditoriet overtaget af Jens Emmery, der få år tidligere havde åbnet et konditori i Skolegade 7, hvor den konditorkæde, vi i dag kender som Emmerys, teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24, hvor det således har ligget i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet Emmery eftf. Hougaard Frandsens Konditori. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken, fra hendes mand som tidligere førstemand ved Emmerys overtog konditoriet i 1939, til hun selv gav tøjlerne videre i 1996.
Ejendomme
- Guldsmedgade 1
- Guldsmedgade 2
- Guldsmedgade 16
- Guldsmedgade 17
- Guldsmedgade 19
- Guldsmedgade 21
- Guldsmedgade 22
- Guldsmedgade 23
- Guldsmedgade 24
- Guldsmedgade 26
- Guldsmedgade 27
- Guldsmedgade 31
- Guldsmedgade 32
- Guldsmedgade 33
- Guldsmedgade 34
Guldsmedgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilde
- Ib Gejl, ”Århus befriet,” fra 1995, Århus byhistoriske udvalg – Erhvervsarkivet
- Kommuneatlas
- Emanuel Sejr, ”Gamle Aarhusgader,” 1960
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
