Aage Hansen Marcher (1897-1962): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aage Hansen Marcher (1897-1962).jpg|thumbnail|Aage Hansen Marcher]] | [[Fil:Aage Hansen Marcher (1897-1962).jpg|thumbnail|Aage Hansen Marcher]] | ||
'''Aage Hansen Marcher''' (født den 21. maj 1897 i Rønne, død den 26. december 1962 i Aarhus) var postforvalter og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1950 til den 31. marts 1954 og igen fra den 2. marts 1955 til den 26. december 1962. Han var rådmand i peroden 1955-1962 for [[Det Konservative Folkeparti]]. | |||
Forældre: Postekspedient, senere postmester Jens Peter Marcher og hustru Ane Hansigne Hansen. | |||
Forældre: | Gift den 27. februar 1925 i Haslev sogn, Sorø amt med Grete Jensen, født den 14. juni 1901 i København, datter af boghandler Alfred Jensen og hustru Ellen Kamilla Nielsen. | ||
Gift 27. februar 1925 i Haslev sogn, Sorø amt med Grete Jensen, født 14. juni 1901 i København, datter af boghandler Alfred Jensen og hustru Ellen Kamilla Nielsen. | |||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Efter realeksamen fra Åkirkeby Skole blev Marcher ansat ved Post- og Telegrafvæsenet, først som elev i Herlufmagle, dernæst i 1919 som assistent i København og i 1924 i Haslev. 1938 forflyttedes han til Aarhus som overassistent, i 1945 forfremmedes han til kontrollør | Efter realeksamen fra Åkirkeby Skole blev Marcher ansat ved Post- og Telegrafvæsenet, først som elev i Herlufmagle, dernæst i 1919 som assistent i København og i 1924 i Haslev. I 1938 forflyttedes han til Aarhus som overassistent, i 1945 forfremmedes han til kontrollør og i 1952 udnævntes han til postforvalter ved den nyoprettede avispostekspedition. Fra 1955, da han overtog posten som rådmand, havde han tjenestefrihed uden løn. | ||
===Marchers Foreningsarbejde=== | ===Marchers Foreningsarbejde=== | ||
1941-53 var han formand for Dansk Post- og Telegrafforenings 5. kreds og medlem af foreningens hovedbestyrelse. | I 1941-53 var han formand for Dansk Post- og Telegrafforenings 5. kreds og medlem af foreningens hovedbestyrelse. | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Allerede i Haslev havde han været medstifter af den stedlige KU-afdeling, og i Aarhus kom han hurtigt ind i politisk arbejde. Han var formand for den konservative vælgerforening 1947-55 og for amtsudvalget for de konservative vælgerforeninger. Ved valgene i 1945 og 1947 var han opstillet som konservativ folketingskandidat i henholdsvis Randers og Skanderborg amtskreds. Marcher var medlem af byrådet fra 1950. | Allerede i Haslev havde han været medstifter af den stedlige KU-afdeling, og i Aarhus kom han hurtigt ind i politisk arbejde. Han var formand for den konservative vælgerforening i 1947-55 og for amtsudvalget for de konservative vælgerforeninger. Ved valgene i 1945 og 1947 var han opstillet som konservativ folketingskandidat i henholdsvis Randers og Skanderborg amtskreds. Marcher var medlem af byrådet fra 1950. | ||
===Marcher ved rådmandsposten=== | ===Marcher ved rådmandsposten=== | ||
Han opnåede ikke valg i 1954, men ved rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|J.C. Sørensens]] udtræden 1955 rykkede han atter ind i byrådet og overtog straks rådmandsposten. Hans arbejde både som menigt medlem og som rådmand var præget af flid, grundighed og evne til venlig forhandling. Af de betydelige sager, han som rådmand har arbejdet med, kan fremhæves bebyggelsesplanerne for det indlemmede [[Hasle - Skejby - Lisbjerg Kommune|Skejby-Lisbjerg]], opførelsen af [[Marselisborg Renseværk]], udvidelsen af [[Nørreport]] | Han opnåede ikke valg i 1954, men ved rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|J.C. Sørensens]] udtræden 1955 rykkede han atter ind i byrådet og overtog straks rådmandsposten. Hans arbejde både som menigt medlem og som rådmand var præget af flid, grundighed og evne til venlig forhandling. Af de betydelige sager, han som rådmand har arbejdet med, kan fremhæves bebyggelsesplanerne for det indlemmede [[Hasle - Skejby - Lisbjerg Kommune|Skejby-Lisbjerg]], opførelsen af [[Marselisborg Renseværk]], udvidelsen af [[Nørreport]] samt byens parkeringsproblemer. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1950-51 | *[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1950-51 | ||
*[[Bevillingsnævnet]] 1950-52 | *[[Bevillingsnævnet]] 1950-52 | ||
*Orkesterkomiteen for [[ | *Orkesterkomiteen for [[Aarhus By-Orkester]] 1950-52 | ||
*Aarhus amts skoleråd 1950-51 og 1954 | *Aarhus amts skoleråd 1950-51 og 1954 | ||
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-52 og 1954-62 | *Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-52 og 1954-62 | ||
Nuværende version fra 1. okt. 2024, 10:22
.jpg)
Aage Hansen Marcher (født den 21. maj 1897 i Rønne, død den 26. december 1962 i Aarhus) var postforvalter og medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1950 til den 31. marts 1954 og igen fra den 2. marts 1955 til den 26. december 1962. Han var rådmand i peroden 1955-1962 for Det Konservative Folkeparti.
Forældre: Postekspedient, senere postmester Jens Peter Marcher og hustru Ane Hansigne Hansen. Gift den 27. februar 1925 i Haslev sogn, Sorø amt med Grete Jensen, født den 14. juni 1901 i København, datter af boghandler Alfred Jensen og hustru Ellen Kamilla Nielsen.
Karriere
Efter realeksamen fra Åkirkeby Skole blev Marcher ansat ved Post- og Telegrafvæsenet, først som elev i Herlufmagle, dernæst i 1919 som assistent i København og i 1924 i Haslev. I 1938 forflyttedes han til Aarhus som overassistent, i 1945 forfremmedes han til kontrollør og i 1952 udnævntes han til postforvalter ved den nyoprettede avispostekspedition. Fra 1955, da han overtog posten som rådmand, havde han tjenestefrihed uden løn.
Marchers Foreningsarbejde
I 1941-53 var han formand for Dansk Post- og Telegrafforenings 5. kreds og medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Politik
Allerede i Haslev havde han været medstifter af den stedlige KU-afdeling, og i Aarhus kom han hurtigt ind i politisk arbejde. Han var formand for den konservative vælgerforening i 1947-55 og for amtsudvalget for de konservative vælgerforeninger. Ved valgene i 1945 og 1947 var han opstillet som konservativ folketingskandidat i henholdsvis Randers og Skanderborg amtskreds. Marcher var medlem af byrådet fra 1950.
Marcher ved rådmandsposten
Han opnåede ikke valg i 1954, men ved rådmand J.C. Sørensens udtræden 1955 rykkede han atter ind i byrådet og overtog straks rådmandsposten. Hans arbejde både som menigt medlem og som rådmand var præget af flid, grundighed og evne til venlig forhandling. Af de betydelige sager, han som rådmand har arbejdet med, kan fremhæves bebyggelsesplanerne for det indlemmede Skejby-Lisbjerg, opførelsen af Marselisborg Renseværk, udvidelsen af Nørreport samt byens parkeringsproblemer.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Skolekommissionen 1950-51
- Bevillingsnævnet 1950-52
- Orkesterkomiteen for Aarhus By-Orkester 1950-52
- Aarhus amts skoleråd 1950-51 og 1954
- Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-52 og 1954-62
- Repræsentantskabet for Mindeparken 1950-52 og 1954-59
- Udvalget for Sporvejene 1952-53
- Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1954-59
- Brandkommissionen 1954 59 og 1962
- Bestyrelsen for Århus Kunstmuseum 1955-58 og 1962
- Boligkommissionen 1958-59 og 1962
- Bestyrelsen for Kommunernes Pensionsforsikring 1958-62
- Undersøgelsesudvalget vedrørende byens udbygning 1959
- Bygningsrådet 1959-62
- Komiteen for kontakt mellem Bergen, Göteborg, Åbo og Aarhus 1959-62
- Kontaktudvalget vedrørende boligforeningsbyggeri i Stor-Aarhus 1959-62
- Droscheudvalget 1959-62
- Byudviklingsudvalget for Århusegnen 1959-62
- Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1959-62
- Egnsplanskommissionen 1961-62
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
