Aarhus Offentlige Slagtehus: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| (23 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus offentlige | <div class="tright">{{#display_map: | ||
''' | 56.148046779081426, 10.209652292365767~Aarhus Offentlige Slagtehus; | ||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.148046779081426, 10.209652292365767 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus situationsplan 1894 aarhus ejendomsarkiv.JPG|350px|thumb|right|Situationsplan for Aarhus Offentlige Slagtehus i 1894. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]] | |||
'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]]. | |||
[[Aarhus Byråd]] vedtog den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus efter tegninger af arkitekten Henry Meyer (født 1894). Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej, den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895. | |||
Byggeriet omfattede en administrationsbygning, to slagtehaller med skolderum og dampkedelrum og en staldbygning. | |||
Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset. | |||
=== Efter kød på torvet === | === Efter kød på torvet === | ||
| Linje 8: | Linje 21: | ||
=== Kødaffald i åen === | === Kødaffald i åen === | ||
Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede. | Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede. | ||
Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[ | Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Vilhelm Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]]. | ||
Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i | Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød. | ||
Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder. | Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder. | ||
=== Koen, halen og jernbanen === | === Koen, halen og jernbanen === | ||
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. | Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig. | ||
| Linje 28: | Linje 40: | ||
=== Omlægning og modernisering === | === Omlægning og modernisering === | ||
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. | De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. | ||
I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet | I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen” (Jægergårdsgade 152-154). | ||
Læs mere her: ''[[Kød- og konservesindustri i Århus|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]'' | |||
==Aarhus Offentlige Slagtehus på AarhusArkivet== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109957 Aarhus Offentlige Slagtehus]}} | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), ''Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år'', Aarhus Bymuseum 1995 | * Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), ''Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år'', Aarhus Bymuseum 1995 | ||
* Chr. R. Jansen, ''Butik i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1981 | * Chr. R. Jansen, ''Butik i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1981 | ||
* [http://www.aarhus-slagtehus.dk/default.html| Aarhus Slagtehus A/S] | * [http://www.aarhus-slagtehus.dk/default.html| Aarhus Slagtehus A/S] | ||
* Århus Kommunehåndbog 1951 | |||
[[Kategori: Kooperation]] | [[Kategori: Kooperation]] | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 20. feb. 2024, 11:18
Aarhus Offentlige Slagtehus var et slagtehus beliggende i Sydhavnen på adresserne Strandvejen 1 og Jægergårdsgade 152.
Aarhus Byråd vedtog den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus efter tegninger af arkitekten Henry Meyer (født 1894). Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej, den nuværende Strandvejen og indviet 1. september 1895.
Byggeriet omfattede en administrationsbygning, to slagtehaller med skolderum og dampkedelrum og en staldbygning. Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset.
Efter kød på torvet
Før 1880’erne foregik stort set al kødsalg på torvet. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i Vejlby.
De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først Lille Torv og fra begyndelsen af 1880’erne på Store Torv og Skt. Clemens Torv og til sidst Bispetorvet, hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.
Kødaffald i åen
Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.
Slagtermester O. Nolfi havde allerede etableret sin forretning i Ryesgade i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre Rudolf Ovesen, som fra 1896 havde en stor slagterforretning i Guldsmedgade 4-6, Frederik Vilhelm Hasle, som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på Lille Torv 6A og Harald Nisted der i Søndergade 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også Rasmus Peter Sabroe forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra Aarhus Pølsefabrik.
Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller åen. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.
Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.
Koen, halen og jernbanen
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig.
Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på Vesterbro Torv, som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.
I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.
Ydermere blev slagtehusets oprettelse gunstigt for lokalområdet, da man for at lette transporten til og fra slagtehuset etablerede et jernbanespor, som den omkringliggende industri også kunne benytte sig af.
Omlægning og modernisering
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav. I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen” (Jægergårdsgade 152-154).
Læs mere her: Kød- og konservesindustrien i Aarhus
Aarhus Offentlige Slagtehus på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år, Aarhus Bymuseum 1995
- Chr. R. Jansen, Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
- Aarhus Slagtehus A/S
- Århus Kommunehåndbog 1951
