Øgadekvarteret: Forskelle mellem versioner

591 bytes tilføjet ,  16. januar 2024
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Øgadekvarteret.jpg|350px|thumb|right|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]
[[Fil:Aarhus-øgadekvarteret.jpg|300px|thumb|right|Kort over Øgadekvarteret. <br>''Kort fra'' Aarhus Kommune, By- og Kommunekort]]


'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].
[[Fil:Øgadekvarteret.jpg|300px|thumb|right|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]


Øgadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 19.århundrede og frem til det 21. århundrede. Det meste bebyggelse blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og er etagebyggeri, der var tiltænkt arbejdere og middelklassen. Kvarteret opstod, fordi Aarhus fra midten af 1800-tallet og som et resultat af industrialiseringen oplevede en massiv befolkningstilvækst, som resulterede i et stigende behov for boliger. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde bag ved bygningerne. Kvarteret repræsenterer den bølge af nye arbejderboliger, der blev opført i forbindelse med industrialiseringen.  
'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].
 
Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Skt. Marcus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].
 
Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.
 
Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], centrum og grønne områder.  


===Kvarteret opstod===
===Kvarteret opstod===
Linje 10: Linje 16:
Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.
Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.


Det meste af bebyggelsen er opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Oprindelig var det en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]] og [[Vesterbro Torv]].
Det meste bebyggelse blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Oprindelig var en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]] og [[Vesterbro Torv]].


===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde===
===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde===
10.897

redigeringer