10.897
redigeringer
Trige Kommune: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===") |
||
| (8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Trige DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Trige Kommune i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]] | |||
'''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik. | '''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik. | ||
| Linje 9: | Linje 11: | ||
=== Geografien === | === Geografien === | ||
Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby]], [[Elev Kommune|Elev]], [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted]] og Aarhus Købstadskommune, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune. | Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby]], [[Elev Kommune|Elev]], [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune. | ||
Ud over [[Trige]] lå der i kommunen efter 1967 også byerne [[Spørring]] og [[Ølsted]] samt gårdområderne [[Pannerup]], [[Pedersminde Mark]] og gården [[Thomasminde]]. | Ud over [[Trige]] lå der i kommunen efter 1967 også byerne [[Spørring]] og [[Ølsted]] samt gårdområderne [[Pannerup]], [[Pedersminde Mark]] og gården [[Thomasminde]]. | ||
| Linje 24: | Linje 26: | ||
Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også [[Bogenhøj Mejeri]] blevet indviet i byen i slutningen af århundredet. | Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også [[Bogenhøj Mejeri]] blevet indviet i byen i slutningen af århundredet. | ||
Ved Trige løb | Ved Trige løb landevejen tæt forbi [[Trige Kirke]], mens landsbyen lå trukket lidt væk fra landevej og kirke. Indbyggertallet her fordobledes op gennem 1800-tallet, så der ved indgangen til 1900-tallet boede 792 mennesker i sognet mod Spørrings 465 og Ølsteds 279 indbyggere. Allerede i 1875 fik Trige Sogn i samarbejde med Ølsted en sparekasse, mens der i 1881 blev indviet en fattiggård med alderdomshjem. | ||
=== Udviklingen fra 1900-tallet === | === Udviklingen fra 1900-tallet === | ||
[[Fil:000138336 l.jpg|350px|thumb|right|Stemmesedlerne ses igennem i marts 1967, hvor der var sognerådsvalg til den nye Trige Kommune, som [[Spørring Sogn]] nu også blev en del af.]] | |||
Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden. | Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden. | ||
| Linje 35: | Linje 39: | ||
I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere. | I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere. | ||
=== Se også === | |||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== | ==Trige Kommune på AarhusArkivet== | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}} | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her] | |||
* [https://xn--sprring-by-1cb.dk/foreninger/spoerring-egnsarkiv/ Læs mere om Spørring Egnsarkiv her] | |||
* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006. | * Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006. | ||
* Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992. | * Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992. | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879. | |||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | ||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | * Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | ||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | * Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | ||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | |||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.* | * [http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Dansk Center for Byhistorie] | ||
* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102 | * Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102 | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||