10.897
redigeringer
Mejlgade 101: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (9 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Mejlgade 101 og 103.JPG|400px|thumb|right|Mejlgade 101 og 103. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Mejlgade 101 og 103.JPG|400px|thumb|right|Mejlgade 101 og 103. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
'''Mejlgade 101''' og '''Mejlgade 103''' er sammenbyggede og blev opført | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 101-103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Mejlgade 101''' og '''Mejlgade 103''' er sammenbyggede og blev opført på samme tid, i samme arkitektoniske stil og af de samme bygherrer. De vil derfor blive beskrevet i én samlet beskrivelse. Mejlgade 101 og 103 ligger med facaden ud til [[Mejlgade]], [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommene blev opført i 1896 af tømrermestrene J.Chr. Jensen og Sørensen. Det vides ikke, hvem arkitekten bag projektet er. | |||
Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 3 og 4. | Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 3 og 4. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
I november og december 1895 anmodede tømrermestrene J.Chr. Jensen og Sørensen om tilladelse til at opføre to sammenhængende beboelsesejendomme på tre etager samt et værksted på én etage på de matrikler, der i dag er Mejlgade 101 og 103. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at hele gården skulle kloakeres og forsynes med behørige kummer til alle ned-og afløb. Derudover skulle gårdspladsen belægges med beton efter sundhedskommissionens anvisning, og der måtte ikke placeres noget fast – såsom skure og halvtage – på gårdspladsen. | I november og december 1895 anmodede tømrermestrene J.Chr. Jensen og Sørensen om tilladelse til at opføre to sammenhængende beboelsesejendomme på tre etager samt et værksted på én etage på de matrikler, der i dag er Mejlgade 101 og 103. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at hele gården skulle kloakeres og forsynes med behørige kummer til alle ned-og afløb. Derudover skulle gårdspladsen belægges med beton efter sundhedskommissionens anvisning, og der måtte ikke placeres noget fast – såsom skure og halvtage – på gårdspladsen. | ||
Bygningerne blev opført året efter. Den bestod af de to ejendommes forhuse og sidehuse, mens en retiradebygning og et værksted blev opført i baggården. I 1912-1914 installerede man vandklosetter og i 1934 indsatte man et centralvarmeanlæg. | |||
==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 101 og 103 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige foran den lå kysten. | Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 101 og 103 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige foran den lå kysten. | ||
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121 stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire små ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig mellem [[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Mejlgade 101 og 103 blev således det første egentlige byggeri på adresserne. | |||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Bygningerne blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. | |||
==== | ==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ||
===== | =====Bygningerne ved deres opførelse===== | ||
Bygningerne var ved deres opførelse både mondæne og moderne. De første beboere var direktører, forretningsførerne, fabrikanter og handelsfuldmægtige. Lejlighederne i de nyopførte ejendomme havde da også fem værelser, et pigeværelse, et pulterkammer, en strygestue med ovn og en ”smuk” udsigt over [[Aarhusbugten]]. Ejendommene var således attraktive for de byens velstående borgere, der søgte væk fra den trange, sammenklemte midtby, hvor der var sket en fortætning som et resultat af den stigende befolkningstilvækst, som sås fra midten af 1800-tallet. | |||
=====Gamle lejligheder på en populær adresse===== | =====Gamle lejligheder på en populær adresse===== | ||
I 1990 bragte Aarhus Stiftstidende en artikel om en af lejlighederne på Mejlgade 101. I 1990’erne var lejlighederne populære, men det skyldtes i højere grad | I 1990 bragte [[Aarhus Stiftstidende]] en artikel om en af lejlighederne på Mejlgade 101. I 1990’erne var lejlighederne populære, men det skyldtes i højere grad bygningens placering i midtbyen, mere end lejlighedernes stand og faciliteter. Lejlighederne krævede en omfattende renovering for at ”svare til en families krav i slutningen af det 20. århundrede”. | ||
Mejlgade 101 og 103 lå på dette tidspunkt ud til den befærdede Kystvejen, og byen var ekspanderet voldsomt siden bygningens opførelse i 1896. Da | Mejlgade 101 og 103 lå på dette tidspunkt ud til den befærdede Kystvejen, og byen var ekspanderet voldsomt siden bygningens opførelse i 1896. Da de blev opført, lå ejendommene i udkanten af byen, mens den i 1990 befandt sig i byens centrum og således havde en attraktiv placering. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
| Linje 59: | Linje 63: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | * Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | ||
| Linje 77: | Linje 81: | ||
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 101 | *Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 101 | ||
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 103 | *Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 103 | ||
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 101 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 101 | ||
| Linje 85: | Linje 88: | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 101 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 101 | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 103 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 103 | ||
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4 | |||
* Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||