11.497
redigeringer
Den Jydske Handelshøjskole: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
56.145145066094194, 10.204031669887042 | |||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.145145066094194, 10.204031669887042~[[Den Jydske Handelshøjskole]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.145145066094194, 10.204031669887042 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Hans Broges Gade 2 - Den Jydske Handelshøjskole.jpg|450px|thumb|right|Den Jydske Handelshøjskole på Hans Broges Gade 2. Ca. 1906]] | [[Fil:Hans Broges Gade 2 - Den Jydske Handelshøjskole.jpg|450px|thumb|right|Den Jydske Handelshøjskole på Hans Broges Gade 2. Ca. 1906]] | ||
'''Den Jydske Handelshøjskole''', [[Hans Broges Gade 2]], oprettet 9. maj 1905 | '''Den Jydske Handelshøjskole''', [[Hans Broges Gade 2]], oprettet 9. maj 1905 | ||
I 1950'erne delt i [[Århus Købmandsskole]] og [[Handelshøjskolen]]. Handelshøjskolen flyttede i 1968 til nye bygninger på [[Fuglesangs Allé]] ved [[Ringgaden]] og [[Viborgvej]]. I dag Handelshøjskolen en del af [[Aarhus Universitet]]. Købmandsskolen blev slået sammen med [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] og danner i dag grundlaget for [[Aarhus Business College]] | |||
===Oprettelsen=== | ===Oprettelsen=== | ||
Den aarhusianske og jyske handelsstand kan i høj grad tilskrives æren for, at skolen blev rejst. Planerne og initiativet blev lanceret for at ære byens nestor [[Hans Broge]]. | Den aarhusianske og jyske handelsstand kan i høj grad tilskrives æren for, at skolen blev rejst. Planerne og initiativet blev lanceret for at ære byens nestor [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. | ||
Byhøvdingen eller Kongen af Jylland. Sådan omtalte man i samtiden den aarhusianske storkøbmand Hans Broge. Karrieren var imponerende. Broge blev født i Grenå, men slog sig ned som købmand i Aarhus i 1847. | Byhøvdingen eller Kongen af Jylland. Sådan omtalte man i samtiden den aarhusianske storkøbmand Hans Broge. Karrieren var imponerende. Broge blev født i Grenå, men slog sig ned som købmand i Aarhus i 1847. | ||
Broge fik succes – stor succes endda. Han blev blandt de største i en periode, hvor det var de enkelte, der ragede op over mængden og satte aftryk i tiden. Han opbyggede et imponerende forretningsimperium, var aktiv i politik og et aktiv for flere af datidens væsentligste aarhusianske foreninger. Hans handlinger var med til at bygge det Aarhus, som vi kender i dag. | Broge fik succes – stor succes endda. Han blev blandt de største i en periode, hvor det var de enkelte, der ragede op over mængden og satte aftryk i tiden. Han opbyggede et imponerende forretningsimperium, var aktiv i politik og et aktiv for flere af datidens væsentligste aarhusianske foreninger. Hans handlinger var med til at bygge det Aarhus, som vi kender i dag. | ||
Hans Broge var også i samtiden respekteret vidt og bredt for sine bedrifter. I [[Aarhus Handelsforening]] havde formanden [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848- | Hans Broge var også i samtiden respekteret vidt og bredt for sine bedrifter. I [[Aarhus Handelsforening]] havde formanden [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]], en anden stor aarhusiansk erhvervsmand, kæmpet for bedre uddannelse til handelsfolket. | ||
En stærkt stigende konkurrence fra det efterhånden mere og mere globaliserede verdensmarked skærpede behovet for mere og bedre viden. Hidtil havde handelsfolket suppleret deres praktiske mesterlæreuddannelse med aftenskolekurser på handelsskolen, men skulle handelsstanden følge med udviklingen, så krævede det investering i videreuddannelsen af de unge handelsmænd. | En stærkt stigende konkurrence fra det efterhånden mere og mere globaliserede verdensmarked skærpede behovet for mere og bedre viden. Hidtil havde handelsfolket suppleret deres praktiske mesterlæreuddannelse med aftenskolekurser på handelsskolen, men skulle handelsstanden følge med udviklingen, så krævede det investering i videreuddannelsen af de unge handelsmænd. | ||
| Linje 24: | Linje 35: | ||
===Den oplagte arkitekt=== | ===Den oplagte arkitekt=== | ||
Naturligvis valgte man [[Hack Kampmann]] som arkitekt. Han havde sammen med [[Charles Ambt]] udarbejdet byplanen for Frederiksbjerg, var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og i øvrigt byens førende arkitekt med mange markante kvalitetsbyggerier bag sig. | Naturligvis valgte man [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som arkitekt. Han havde sammen med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] udarbejdet byplanen for Frederiksbjerg, var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og i øvrigt byens førende arkitekt med mange markante kvalitetsbyggerier bag sig. | ||
Der var allerede planlagt ganske mange undervisningsinstitutioner i området. [[Aarhus Tekniske Skole]] opførte en stor afdeling på [[Ingerslevs Boulevard]] 7, og [[Skolevæsenet i Aarhus|det kommunale skolevæsen]] byggede i 1900erne både [[Ingerslevs Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]] til det nye kvarters mange børn. En handelshøjskole passede derfor perfekt ind i områdets undervisningsmiljø. | Der var allerede planlagt ganske mange undervisningsinstitutioner i området. [[Aarhus Tekniske Skole]] opførte en stor afdeling på [[Ingerslevs Boulevard]] 7, og [[Skolevæsenet i Aarhus|det kommunale skolevæsen]] byggede i 1900erne både [[Ingerslevs Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]] til det nye kvarters mange børn. En handelshøjskole passede derfor perfekt ind i områdets undervisningsmiljø. | ||
Kampmann tegnede en skole bestående af tre bygninger - én hovedbygning med to sidebygninger til henholdsvis personalebolig og gymnastiksal, som nænsomt blev placeret på den smalle grund. | Kampmann tegnede en skole bestående af tre bygninger - én hovedbygning med to sidebygninger til henholdsvis personalebolig og gymnastiksal, som nænsomt blev placeret på den smalle grund. | ||
Med aktiv hjælp fra de aarhusianske rigsdagsmænd, specielt socialdemokraten [[Harald Jensen]], lykkedes det at få staten til at finansiere byggeriet med 50.000 kr. Eneste betingelse var, at der blev stillet en underskudsgaranti for skolens første fem leveår. Den leverede centralorganisationen og Aarhus Handelsforening. | Med aktiv hjælp fra de aarhusianske rigsdagsmænd, specielt socialdemokraten [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]], lykkedes det at få staten til at finansiere byggeriet med 50.000 kr. Eneste betingelse var, at der blev stillet en underskudsgaranti for skolens første fem leveår. Den leverede centralorganisationen og Aarhus Handelsforening. | ||
===Konge, prins og spidser=== | ===Konge, prins og spidser=== | ||
| Linje 55: | Linje 66: | ||
===Udvikling=== | ===Udvikling=== | ||
I 1929 oprettedes et to årigt kursus, et handelsgymnasium, hvor der blev undervist efter samme princip som på Niels Brocks Skole i København, som hidtil havde været landets eneste højere handelsskole. Når eleverne havde bestået den højere handelseksamen efter to år kunne de fortsætte undervisningen på universitetet yderligt et år og efter en tillægsprøve blive studenter i nysproglig retning. | I 1929 oprettedes et to årigt kursus, et handelsgymnasium, hvor der blev undervist efter samme princip som på Niels Brocks Skole i København, som hidtil havde været landets eneste højere handelsskole. Når eleverne havde bestået den højere handelseksamen efter to år kunne de fortsætte undervisningen på universitetet yderligt et år og efter en tillægsprøve blive studenter i nysproglig retning. | ||
== Den Jyske Handelshøjskole på Aarhusarkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108951}} | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
| Linje 63: | Linje 77: | ||
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | ||
[[kategori: Det 20. århundrede]] | [[kategori: Det 20. århundrede]] | ||