Søndre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 146: | Linje 146: | ||
Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner. | Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner. | ||
Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner. | |||
* Gravsten for biskop [[Andreas Birch]] (1759-1829) og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839) | * Gravsten for biskop [[Andreas Birch]] (1759-1829) og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839) |
Versionen fra 15. aug. 2015, 21:02
Søndre Kirkegård, Assistens Kirkegård eller Den Gamle Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige udenfor Brobjerg Port. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til Park Allé, byens nye rådhus og Rådhusparken.
Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård
3. november 1818 kunne man læse følgende i Århus Stiftstidende: ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen.”
Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter Ane Schmidt og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.
I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring Domkirken, Vor Frue Kirke og Skt. Olufs Kirke ved at være fyldt op og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge udenfor bymuren, da den næste kirkegård skulle anlægges.
Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor rutebilstationen i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand Jens Nors, men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.
Kirkegård på Bispetoften
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende Bispetoften lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor en ny kirkegård i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.
Uvorne børn og blomstertyveri
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.
Klagerne førte til at hunde blev forment adgang på kirkegården og i 1867 kunne man i avisen læse at: ”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”
Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet og et indlæg fra 1877 vurderer ”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.” Igen i 1894 kunne man læse: ”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.
Udvidelser og kapel
Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand Hans Jørgen Kaas’ datter Karen Petra Kaas blev begravet.
Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester Steinbrenner opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede stiftsprovst Boesen kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under bombeattentatet på rådhuset i starten af 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af Spare- og Laanekassen på Store Torv.
Kommunens ejendom
1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården forsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.
En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af Sønder Allé (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.
Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.
Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947 før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadigt hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.
I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten stadigt er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.
Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken
Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.
- 1. Biskop Peter Hans Mønster (12.07.1773-31.07.1830)
- 2. Bogbindersvend Adolph Theodor Svendsen (23.05.1840-16.05.1864)
- 3. Familiegravsted for købmand og justitsråd Harboe Meulengracht (1767-1853)
- 4. Familiegravsted for købmand Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)
- 5. Anne Kirstine Mørch (1788-26.04.1833)
- 6. Købmand Johan Frederik Kuur (1797-13.10.1857)
- 7. Oliemøller og justitsråd Christian Bang (1794-1870)
- 8. Dyremaler Christian David Gebauer (14.10.1777-15.09.1831)
- 9. Birkedommer og hospitalsforstander Christen Rasmussen (1787-1862)
- 10. Proprietær Otto August la Cour (12.02.1796-08.08.1860) og hustru Ane Cathrine la Cour f. Strandbygaard (21.10.1796-16.03.1879)
- 11. Kochs Familiegravsted
- 12. Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller (17.06.1795-09.01.1882) og hustru Maria v. Gæhler (10.05.1793-16.11.1861)
- 13. Familiegravsted for kæmner og rådmand Søren Jensen Søegaard (1779-1843)
- 14. Kancelliråd Otto Henrik Nors (1821-1875)
- 15. Købmand Christian Skovby (27.08.1806-24.02.1876)
- 16. Kancelliråd og prokurator Hans Gundorph Jensen (????-1871)
- 17. Familiegravsted for købmand Peder Larsen Schmidt (1758-1823)
- 18. Kvindesagsforkæmper Mathilde Fibiger (1830-1872)
- 19. Generalløjtnant og kammerherre Johan Johnsen Honnes (1797-1876) og hustru Juliane Marie v. Honnens f. v. Arensdorff]] (1798-1859)
- 20. Købmand Christian Albert Bünger (????-1884)
- 21. Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht (28.04.1830-03.02.1864)
- 22. Garver Carl Flach (????-1897)
- 23. Købmand Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)
- 24. Biskop Jens Paludan-Müller (1771-1845) og hustru Marie Benedicte Rosenstand Goiske (1775-1820)
- 25. Overkrigskommisær og redaktør Adolph Frederik Elmquist (19.09.1788-10.10.1868) og hustru Helene Ambrosia Elmquist (29.12.1790-23.05.1862)
- 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen (????-1878)
- 27. Familiegravsted for garver Christian Frederik Wissing (21.01.1809-10.08.1870) og hustru Laurine A.C.K. Wissing f. Nielsen (07.05.1809-07.09.1846)
- 28. Overlærer Harald Regner Nielsen (26.09.1825-15.11.1899)
- 29. Byfoged Jørgen Nielsen (1789-08.12.1853)
- 30. Organist og kantor Johannes Kabell (02.12.1783-12.09.1855)
- 31. Købmand og eligeret borger Peder Funder (ca. 1772-02.02.1829)
- 32. Skibskaptajn John Gaarn (22.07.1786-30.11.1856)
- 33. Familiegravsted for familien til Julius Høegh-Guldberg og Ove Høegh-Guldberg.
- 34. Bankdirektør Jens Christian Seidelin (25.03.1827-26.05.1888) og hustru Christiane Seidelin f. Rosenstand (16.06.1838-26.02.1908)
Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.
Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.
Af ikke bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop Gerhard Peter Brammers familiegravsted.
Mindessten for faldne soldater
Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.
Stenen blev opsat 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.
Faldet i 1864
- Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1864
- Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1864
- Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1864
- Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1864
- Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1864
- Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1864
- Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1864
- Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1864
- Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1864
- Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1864
- Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1864
- Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1864
- Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1864
- Preusisk grenader Müth 16.07.1864
- Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1864
- Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1864
- Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1864
- Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
- Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1864
- Preusisk soldat August Kirch 18.11.1864
- Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
- Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
- Tre unavngivne preusiske soldater
- Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
- Premierløjtnant Frederik W. Meulengracht 15.02.1864
- Menig Adolph Theodor Svendsen af 20. regiment 24.05.1864
Faldet i 1849
- Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
- Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
- Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
- Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
- Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
- Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
- Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
- Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
- Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
- Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
- Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850
Gravsten i Den Gamle By
Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.
Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.
- Gravsten for biskop Andreas Birch (1759-1829) og hustru Charlotte Marie Birch (1780-04.07.1839)
- Gravsten for kancelliråd og branddirektør Mathias Gerhard Georg Kray (02.05.1766-01.07.1831) og hustru Johanne Caroline Marie Bondy (14.04.1872-22.05.1836)
- Fru justitsrådinde D.O. Lang født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)
- Vinhandler Frantz Fulling (26.08.1781-07.03.1840) og hustru Cecilie Elisabeth Müller (1784-17.04.1847)
- Enke efter købmand Jens Moss og skipper Willum Thomsen Maren Thomsen - født Svejstrup (16.02.1777-21.02.1840)
- Christen Bagge Frausing (29.07.1782-10.03.1840) og Ulrikke Sophie Frausing ( 25.08.1782-22.03.1856)
- Enkemadamme Johanne Kielsen - født Svejstrup (ca. 1777-26.02.1841)
- Oberstløjtnant Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen (02.10.1747-21.02.1841) og hustru Mette Pouline - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
- Inger Tommerup født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
- Pastor og kapellan Michael Frederik Jahnsen (03.07.1760-07.04.1845) og hustru Else Chatrine Jahnsen (07.04.1759-03.08.1832)
- Stiftsprovst Mogens Lindhardt (25.09.1769-13.08.1845) og hustru Dorthea Sophie Sommer (26.10.1774-02.01.1832)
- Apoteker Jacob Jonas Køster (12.01.177?-09.09.1846)
- Købmand Jens Simmelkier (24.11.1783-07.11.1848)
- Sadelmager Anna Baes - født Bertzig (08.12.1788-30.05.1850)
- Kancelliråd og Rådmand Jacob Villads Engelsted (02.08.1786-19.02.1854)
- Kaptajn og Købmand Marcus Galten Bech (1795-1863)
- Købmand Jens Peter Hammeshøj (????-1868)
- Fabriksejer Christen Christensen (????-1872)
- Byskriver og Kancelliråd Niels Nellemann (????-1867)
Flytning af gravsteder
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård, Vestre Kirkegård og Dahls familiegravsted ved Moesgaard.
Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård
- Købmand Hans Broge (1822-1908)
- Værkmester Niels Hammer Hansen (????-1910)
- Købmand og vicebrandinspektør Anton Herskind (????-1915)
- Sten- og billedhugger Julius Herskind (????-1884)
- Købmand Carl Christian Langballe (1805-1885)
- Købmand Otto Langballe (1843-1910)
- Bagermester Hans Petersen (????-1911)
- Bagermester Johan Frederik Petersen (????-1867)
- Carl Edvard Weis (????-1855)
- Distriktskirurg Ernst Peter Weis (1776-1845)
- Johannes Andreas Weis (????-1865)
- Husbestyrerinde Maren Pernille Witt (????-1890)
Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård
- Skræddermester Niels Christensen (1847-1911)
- Købmand Hans Madselius Ellermann (1824-1893)
- Christiane Kjærtinge (1839-1864)
- Læge Ingvar Andreas Kjærtinge (1863-1921)
- Marie Davida Kjærtinge (1861-1863)
- Pakhusformand Søren Rasmussen Mørk (????-1872)
Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård
- Landinspektør Johannes Dahl (07.08.1775-29.08.18.1815)
- Købmand Therchild Fogh (01.11.1748-19.04.1816)
- Johanne Kierstine Elisabeth Dahl (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
- Mølleejer Frederik Christian Dahl (13.07.1741-17.07.1822)
- Christian Thansen Guldager (30.06.1789-16.05.1834)
- Caroline Margrethe Wagtmann (04.07.1810-28.09.1839) - (forlovet med Thorkild Christian Dahl)
- Oberstløjtnant Frederik Christian Sigismund v. Suckow (11.06.1766-28.12.1843)
- Ane Kirstine Suckow – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
- Engelke Thomasine Wagtmann – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), Frederiksgade (16.04.1784-13.09.1852)
- Enkefru Kierstine Guldager - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
- Julius Joachim Dahl (17.07.1814-21.05.1837)
- Frøken Dorthea Caroline v. Suckow (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
- Gjertrud Marie Hertz (????-1865)
- Justitsråd C.P. Hertz (????-1875)
Kilder
- Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
- Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
- Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker
- Aarhus Kommune, Begravelsesvæsenets arkiv, Erhvervsarkivet - bestil arkivalier
- Århus Stiftstidende gennem Sejrs Sedler - 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911, 23.01.1927, 13.09,1931