Gellerup: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]] | [[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]] | ||
[[Fil:000406464 l.jpg|350px|thumb|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i Gellerupparken. | [[Fil:000406464 l.jpg|350px|thumb|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i Gellerupparken. Foto: Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke. | '''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], som opstod allerede i middelalderen som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup, befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], blev centrum af det modernistisk udførte Gellerupplanen placeret noget nordligere og ikke langt fra [[Toveshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke. | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
Disse forandringer kræver store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen af beløbet. | Disse forandringer kræver store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og [[Aarhus Byråd]] ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen af beløbet. | ||
Med budgetaftalen for | Med budgetaftalen for 2008-2011 afsatte byrådet 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. | ||
Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, hvor formålet med planen var at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel | Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, hvor formålet med planen var at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel som en integreret del af Aarhus. Dette skete i erkendelse af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse. | ||
Det fysiske arbejde blev indledt i 2013, og siden er alle kvarterer blevet udbygget og omdannet: nedrivning af boligblokke, nybyggeri af boliger, kontorer, nye vejføringer, etablering af en stor bypark, af sports- og kulturcampus og meget, meget mere. Aarhus Kommune har indrettet nyt kontordomicil, [[Blixens]], hvor | Det fysiske arbejde blev indledt i 2013, og siden er alle kvarterer blevet udbygget og omdannet: nedrivning af boligblokke, nybyggeri af boliger, kontorer, nye vejføringer, etablering af en stor bypark, af sports- og kulturcampus og meget, meget mere. Aarhus Kommune har indrettet nyt kontordomicil, [[Blixens]], hvor 1.000 mennesker har deres arbejde. Helhedsplanen er ifølge planen færdigimplementeret i 2030. | ||
== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | == Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | ||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid, Helge Paludan m.fl., Husets Forlag 1984. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A06168566/query%3A%C3%85rhus%20Bys%20Historie%3Bentry%3A2 Bestil materilae] | *Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid, Helge Paludan m.fl., Husets Forlag 1984. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A06168566/query%3A%C3%85rhus%20Bys%20Historie%3Bentry%3A2 Bestil materilae] | ||
*Århus - Byens Historie bd. 4, 1945 -1995, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | *Århus - Byens Historie bd. 4, 1945 -1995, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
| Linje 69: | Linje 68: | ||
* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2 | * Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2 | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | ||
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928. | |||
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||