Industriruten

Fra AarhusWiki

Industriruten (En rute der findes i App´en ”Opdag Aarhus”)

1 Dokk1

I sommeren 2015 åbnede Dokk1 med hovedbibliotek, borgerservice, stadsarkiv og andre kulturelle arbejdspladser. Med 1,9 mia. kr. er Dokk1 det dyreste kommunale byggeprojekt i Aarhus nogensinde. Bygningen er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, der beskriver bygningen som en mangekantet skive, der svæver over glas på isflageformede trapper ned mod vandet. Fra 2017 får Dokk1 sin egen letbanestation under bygningen. I undergrunden ligger også Nordeuropas største automatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler.


2 Lauritz Knudsens stikkontakter, Europaplads 4

Den buede hjørnebygning i røde sten mellem Åboulevarden, Europaplads og Mindegade rummede oprindeligt en fabrik ejet af den københavnske elproducent Lauritz Knudsen, der er kendt for fremstilling af stikkontakter, lamper og andet elektrisk udstyr. Bygningen er opført i 1940’erne og udvidet i 1960 med den markante buede længe. Virksomheden flyttede i 1969 til Risskov.


3 Stampes klædefabrik, Åboulevarden 11

I 1846 startede P.V. Stampe i et hus i Fiskergade et farveri, som i de følgende fire årtier udviklede sig til en stor klædefabrik ud mod Åboulevarden og Mindebrogade. I 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger, og i 1901 opførtes en moderne fabriksbygning i røde mursten mod åen. Fabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da den dengang beskidte å i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne nedrevet for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor er i dag væk.

4 Kirks Telefonfabrik, Fredensgade 17

Den lyse bygning med biludlejning var tidligere hjemsted for Kristian Kirks Telefonfabrik, som var en af landets største producenter af telefoner med faste leverancer til Jydsk Telefon. Fabrikken blev grundlagt i 1906, og bygningen blev opført i 1937 og 1960’erne med en stilren funktionalistisk facade. Blandt produkterne var den velkendte danske telefon med drejeskive kaldet F68. I 1969 flyttede fabrikken til Viby og senere til Horsens.


5 Hammerschmidts Klichéfabrik, Sønder Allé 10

Fra 1931 til 1999 rummede den kasseformede bygning Hammerschmidts Klichéfabrik, der var grundlagt i 1892. Klichéer var zinkplader, som blev brugt, når man på tryk skulle gengive illustrationer i bøger, aviser og reklamer m.m. I bygningen blev motiverne affotograferet og ætset i pladerne. De brede vinduer gav lys til store ateliersale, som bl.a. rummede Danmarks største fotografiapparat. Bygningens arkitektur og konstruktioner i jernbeton gav angiveligt i 1935 inspiration til Daells Varehus’ funktionalistiske bygning i København.


6 Jyllands-Posten, Frederiksgade 72

I porten i den palæagtige røde bygning ses en række indrammede genoptryk af gamle avisforsider, der vidner om, at bygningen fra 1923 til 1964 fungerede som bladhus for Jyllands-Posten. I lokaler mod gaden lå avisens redaktion, imens der i den første gård var trykkeri. Trykkeriet flyttede dog i 1950 ind i en funktionalistisk bygning i den bagerste gård. Siden Jyllands-Postens flytning til Viby i 1964 har bygningerne over tid rummet diskotek, kontorerhverv og et arkitektfirma.


7 Trauls Erichsens Farveri og Renseri, Møllegade 32

I Møllegade ses en fremskudt toetagers bygning, som illustrerer, at gadens bredde er blevet udvidet siden bygningens opførelse i 1835. Bag husets støbejernsvinduer grundlagdes i 1851 en virksomhed, som udførte kemisk rensning og farvning af garn og tekstil til tøjfremstilling. Virksomheden blev senere kendt under navnet Trauls Erichsen. I 1930’erne kunne virksomheden farve 7.200 strømper om dagen og kunne rense 15.000 garderober om året. Renseriet lukkede i 1984, imens farveriet fortsatte til 1991. Omkring årtusindeskiftet blev bygningen istandsat af grafikeren Bo Bendixen, der i nogle år ejede bygningen.


8 Værkstedshuset, Møllegade 9-13

I Møllegade ses en fireetagers rød bygning, hvis nordlige del har en iøjnefaldende form med ensidig taghældning. Udformningen skyldes grundens begrænsede areal og komplicerede form. Bygningen er opført i 1918 med lejemål til håndværkere og mindre industrivirksomheder, heriblandt var gennem årene virksomheder inden for bogbinderi, fremstilling af papæsker, guld- og sølvvarer, lyskopi og skofremstilling. Siden 1971 har bygning været indrettet til kontorer for bl.a. organisationer og fagforeninger. Det kan anbefales at gå en tur ind i gården. Foto: Har ikke fundet et billede endnu.

9 Lynfabrikken, Vestergade 49B

I gåden bag Vestergade 49 ligger den kreative virksomhed Lynfabrikken i en tidligere fabriksbygning, som har bevaret et rustikt industrielt præg. Bygningen er opført i 1949 med en funktionel symmetrisk ruminddeling, et godt lysindfald gennem store vinduer i jernrammer og et hejseværk i midten. I bygningens seks værksteder var der over tid virksomheder inden for konfektion, metal, possement (dvs. pyntekanter og borter til polstrede møbler), lystryk, fremstilling af gebisser og porcelænsbrænderi. Siden 2002 har Lynfabrikken indrettet en stor del af bygningen til café, galleri og kontorhotel for programmører, grafiske designere og coaches.


10 Schmalfelds Tobaksfabrik, Vestergade 29

I Aarhus Kunstakademis bygning blev der tidligere fremstillet tobak og cigarer. Hjørnebygningen blev opført i 1821 i empirestil af købmand Peder Funder, der startede en tobaksfabrik. I 1870 blev virksomheden overtaget af J.E. Schmalfeld, der udvidede fabrikken med den gule toetagers bygning med støbejernsvinduer langs Grønnegade. Tobaksfabrikken fortsatte frem til 1971, hvor den blev overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni.


11 Otto Mønsted, Vestergade 11

Fra 1893 til 1949 havde margarineproducenten OMA adresse i bygården Vestergade 11. Navnet står for Otto Mønsted Aarhus. Mønsted etablerede sig i 1865 som engroshandler i smør, korn og foderstoffer. I 1883 påbegyndte han som den første i Danmark en produktion af magarine også kaldet kunstsmør, der for mange var et billigt alternativ til rigtigt smør. Fra 1893 og frem blev grunden bag gården bebygget med et stort fabriksanlæg. I 1949 blev produktionen samlet på OMAs fabrik i København, og den aarhusianske fabrik blev revet ned i 1967 for at give plads til Magasins parkeringsplads. Det nuværende parkeringshus blev opført i 1993.


12 Chokoladefabrikken Elvirasminde, Klostergade 32-34

Karréerne og gårdarealerne langs en stor del af Klostergade og Klosterport var oprindeligt et fabriksanlæg for fremstilling af chokolade, marcipan, bolsjer og karameller m.m. Fabrikken blev grundlagt i 1875 under navnet Elvirasminde og var opkaldet efter grundlæggerens hustru Elvira. Først i 1906 fik den til huse i Klostergade, og gennem udvidelser voksede antallet af bygninger til 25. I 1952 var der 250 ansatte. Det røde bygningskompleks har referencer til engelsk industriarkitektur, og ornamenteringerne er input fra antik arkitektur. Fabrikken flyttede i 1967 til Skanderborg, hvor den i dag fremstiller flødeboller under navnet Samba. Bygningskomplekser har siden været hjemsted for diskoteker og caféer. Foto: To fotos taget af Ebbesen i 1930 af ansatte, der udformer dekorativt chokolade bl.a. en chokoladeelefant.


13 Filmstudiet, Nørre Allé 13 i gården

Ca. 1909-15 var Aarhus førende i verden inden for produktion af tidens stumfilm, og aarhusianske film blev set i Frankrig og Tyskland. Et minde herom ses i gården bag Nørre Allé 13, hvor bygningen for Dansk Filmfabrik ligger. Fabrikken blev startet i 1912 af Thomas S. Hermansen, der både stod bag filmoptagelser, filmudlejning og biografer. Bag de tilmurede vinduesnicher i gavlen lå fabrikkens mørkekammer. I taget var der oprindeligt store vinduer, som gav masser af lys til et atelier. Dansk Filmfabrik nåede på godt et år at producere 20 film, inden den gik konkurs i 1913. Nogle scener blev optaget i gården. Foto: Billede af bygningen taget af Poul Pedersen i 1980.


14 Aarhus Dampvæveri, Studsgade 33/Nørreport 25

Gemt bag Studsgade 33 med adgang fra Nørreport 25 ligger en imponerende fabriksbygning, som blev opført i 1896 til at huse Aarhus Dampvæveri. Bag den gule bygnings store støbejernsvinduer stod oprindeligt en dampmaskine, som drev 44 maskinvæve i bygningens store vævesal. Væveriet fungerede i 30 år frem til 1926, hvor der dog blev benyttet eldrevne væve. Efter lukningen fortsatte et detailsalg af sengelinned, håndklæder og viskestykker i forhuset mod Studsgade frem til 1985. I dag har Arkitektskolen overtaget væveribygningen. Foto: Billede taget af Ebbesen i 1932 af forhuset. Kan bruges, men forestiller ikke selve spinderibygningen.

15 Bangs Oliemølle, Mejlgade 50

I gården bag nr. 50 blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling hos Christian Bang og Søns Oliemølle. Fremstillingen foregik fra 1851 i det tre etager høje baghus med rundbuede vinduer, porte og hejseværk, der er fine industrielle bygningsdetaljer. Ved opførelsen lå baghuset ud til stranden, der før havnens anlæggelse lå lige bag Mejlgades haver og baggårde. Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og huset brændte derfor i 1871, men blev istandsat, hvorefter oliemøllen fortsatte driften frem til 1908.


16 Fællesbageriet, Studsgade 16-22

I gåden bag den røde etageejendom nr. 16-18 ligger et gult pakhus fra 1867 med svalegang. I 1888 startede arbejderbevægelsen her et mølleri og bageri, som skulle forsyne byens arbejderbefolkning med brød. En periode blev der også drevet brændselshandel og bryggeri. I en nu nedreven bygning stod der fire ovne med plads til at bage 408 brød af gangen, og i forhuset mod gaden fandtes et brødudsalg. Med til komplekset hører også forhusene i bindingsværk fra 1700-tallet nr. 20 og 22. Bageriet flyttede i 1965 til Brabrand og blev omdøbt til Rutana. Foto: Billede taget af Børge Venge i 1955 af en bager, der tager brød ud af en ovn.


17 K. Christiansens Trikotagefabrik, Rosensgade 14-20

I husrækken nr. 14-16-18-20 blev der fra 1863 til 1931 fremstillet strømper, trøjer, bukser og undertøj hos Knud Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi. Fabrikken blev grundlagt i 1853 og var med 120 ansatte i 1903 en af Danmarks største virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion. Indretningen i en ældre midtbybebyggelse var karakteristisk for den tidlige industri. Efter af været indgået i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker i 1914, flyttede produktionen i 1931 til Dollerupvej.