Fredens Torv
Fredens Torv er sammenhængende med Fredensgade. Senklassicistisk torve- og gadeanlæg i Aarhus, anlagt efter beslutning i 1849. Det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden.
Geografi
Fredens Torv er forbundet med Mindegade med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten Mindeport stod, med Mindebrogade i retning af Aarhus Å mod øst, og derfra er der forbindelse med Skolegade og det gamle købstadcentrum. Torvet fortsættes mod vest i den samtidigt anlagte Fredensgade. Fredensgade følger historisk den østlige afgrænsning af parcellerne i Søndergade (udlagt 1854) og Amaliegade (udlagt efter 1854). I den store rektangel syd for Fredensgade og Fredens Torv har Sabroes fabrikker holdt til, i dag ligger Politigården sammen med diverse erhverv på området.
Forhistorie
Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området sparsomt bebygget. Det lå uden for købstadgrunden. Den nærmeste bebyggelse havde forbindelse med Mindegade og dermed passagen fra Skolegade hen over åen og ned til de nyere havnemoler ved Dynkarken og Spanien.
Mindegades største ejendom var adelsgården Trods Katholm fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes således en lang sidelænge til gården for handelshuset Mussmann & Schwedler, og i 1847 lod brændevinsbrænder Søren Thomsen opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen Fredens Torv 1-3.
Konsortiet
Torvet og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder Søren Thomsen (1789-1857), amtmand, prokurator, godsejer af Moesgaard og politiker Torkild Christian Dahl (1807-1872) og prokurator og embedsmand J. Chr. Hee (1806-1861).
Thomsen var ejer af jorden i området og desuden af ejer af Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning. Han satte samtidig sine tofter ved Jægergårdsmarken til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det nævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i Århus Stiftstidende: ”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”
Borgmesterens behandlede sin egen ansøgning
Interessentskabet ansøgte i 1847 Borgerrepræsentationen om fritagelse for bygningsafgift og toldvæsenet om fritagelse for konsumptionen.
Området lå ganske vist formelt på bymarken, men ifølge Anordning vedr. Brandvæsenet i Købstæderne af 6. april 1832 skulle et sådant område umiddelbart uden for købstadgrunden betragtes som en del af denne og behandles som sådan. Borgerrepræsentationen kunne tiltræde ansøgningen, hvad der ikke kan undre, da behandlingen blev overdraget en kommission, der havde Hee som medlem! Begrundelsen var, at bygherrerne løb en særlig risiko, da de selv måtte bygge nogle af husene for at trække i projektet i gang. Fritagelsen for bygningsafgift skulle gøre det mere attraktivt for nye indbyggere. Selvom dispensationen først blev bekræftet af staten 20. juni 1850, blev projekteringen godkendt af Bygningskommissionen allerede i august 1849.
Ansøgningen om fritagelse for konsumption blev derimod overflødig, da konsumptionen blev ophævet ved lov i mellemtiden.
Anlæggelsen
Undersøgelser har vist, at det første hus blev bygget til Hee i 1849 og var tegnet af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester og skibsbygmester H. Thomsen og købmand A. Malling.
Uden for alting – også koleraen
Navnet Fredens Torv hænger nok sammen med freden efter Trårskrigen 1848-1850 eller rettere sagt, hang det sammen med ønsket om fred, for da Hee gik i gang med at bygge sit eget hus, var byen besat af tyske tropper. I 1850 var huset så færdigt, og Hee flyttede ind i nummer 6. ”Jeg har efter min egen Skønsomhed en af de smukkeste, og bedste og mest bekvemme, Bopæle i Byen”, skrev han i et brev. Det var alle folk ikke enige i. Hee var nemlig også kæmner, så man skulle ud til hans private bolig for at betale skat.
Men den isolerede beliggenhed havde også sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange døde til følge. Brændevinsbrænder Thomsen trådte til og ryddede ”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”
En smuk og enkel plan
Vi ved ikke, hvem der tegnede gadeanlægget. Måske er det bare en landmålerudstykning. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel med lineal.
Husene ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten Hans Wilhelm Schrøder. Han tegnede selv nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre huse. Husene har pudsede facader. Bindingsværkets dage var talte. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.
Knudepunkt
Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. Banegården lå jo endnu længere uden for byen, og man kunne ikke komme dertil. Det vil sige, man kunne ikke komme over åen ved Søndergade, hvor de gamle skrænter var umulige at krydse.
I stedet måtte man over Mindebroen nede ved Skolegade og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da broen for enden af Søndergade (Strøget) blev taget i brug. Herefter var Sct. Clemens Bro og vejen frem mod banegården byens hovedstrøg – og Fredens Torv trådte lidt i baggrunden.
Bygninger og personer
- Fredens Torv 6 var som nævnt bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhlem Schrøder. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.
- Fredens Torv 7 regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther og ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas.
- Fredens Torv 8 opførtes af murermester Anton Preis i 1856. Huset rummede byens posthus ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til Posthussmøgen. Fra 1912 hjemsted for Laurids Gottlieb Glass' vognmandsfirma.
- Fredens Torv 12 var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer Louis Hammerich (1859-1931).
Kilder
- Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.
- E. Sejr: Gamle Aarhusgader II, 1961.
- Sejrs Sedler.
- Kommuneatlas Århus - http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_9.htm
- Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Aarhus 1984.
