Frydenlund (bykvarter)
Frydenlund er et kvarter i Aarhus. Kvarteret ligger nord for Viborgvej og lige øst for sognegrænsen til Hasle.
Før kvarteret Frydenlund opstod og udviklede sig til det område, som vi kender i dag, lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord. Her blev der dyrket afgrøder og græsset kvæg, og området var dengang en del af Møllevangen, som var den vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads Markjorder.
Gården Frydenlund
I 1846 købte Andreas Severin Weis, der var en af byens førende borgere, den store Aarhus Mølle ved nuværende Mølleparken af enkefru Fogh. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af Aarhus Købstads markjorder op mod Hasle Kommune. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund.
I starten af 1900-tallet bestod gården af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.
Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.
Boligblokke
I 1950 købte Aarhus Købstadskommune gården Frydenlund. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret Frydenlund Centret samt Frydenlundskolen, der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.
Her blev opført fire otte-etagers boligblokke efter tegninger af arkitekterne Arne Gravers og Johan Richter, samt 23 lave boligblokke efter tegninger af arkitekt Mogens Klinge i årene 1967-71. De fem boligorganisationer Boligforeningen Ringgården, Arbejdernes Andelsboligforening (AAB), Boligforeningen FagBo, Boligforeningen StatsBo samt Boligforeningen VesterBo var alle partnere i projektet. Forretningsfører Orla Hyllested, som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg.
Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring Rosensgade.
Projektet løb desværre hurtigt ind i problemer. Betonen slog nemlig revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor blokkene blandt andet blev beklædt, så betonpræget forsvandt.
Skole- og centerudfordringer
Også skolen og centret løb ind i udfordringer. På Frydenlundskolen var elevtallet generelt faldende, mens antallet af tosprogede elever steg i løbet af årene. Udfordringen var, at mange aktivt fravalgte skolen, og i skoleåret 2000/2001 var man oppe på 52 % tosprogede elever med ikke mindre end 21 nationer repræsenteret blandt eleverne på skolen. Efter en længere debat blev det besluttet at lukke Frydenlundskolen, der havde sidste undervisningsdag i juni 2008.
I de sidste år af 2010'erne opstod en uheldig udvikling for Frydenlund Centret, der var plaget af uro og faldende kundetal og lukkede butikker. Indkøbscentret blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret for i stedet at opføre beboelsesejendomme. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger. I primo 2026 var projektet nede på 236 boliger i en seks-etagers høj karré, men efter et væld af høringssvar og uenigheder i byrådet, var der endnu ikke truffet en endelig beslutning om områdets fremtid.
Se også
Frydenlund på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018