4.084
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000482272 l.jpg|350px|thumb|right|Vestergade 60 med restauranten Ristorante Pizzeria AmoRomA. Fotograf Ib Nicolajsen, 2022, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000482272 l.jpg|350px|thumb|right|Vestergade 60 med restauranten Ristorante Pizzeria AmoRomA. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2022, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:000441708 l.jpg|350px|thumb|right|Vestergades Hotel ved gæstgiver J.P. Schøtts Enke i Vestergade 60. To voksne og et barn står i døråbningen. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000441708 l.jpg|350px|thumb|right|Vestergades Hotel ved gæstgiver J.P. Schøtts Enke i Vestergade 60. To voksne og et barn står i døråbningen. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Linje 20: | Linje 20: | ||
Mens de to adresser var slået sammen, havde de frem til 1827 husnummer 25. Da [[Bygningsnumre i Aarhus|det fortløbende husnummersystems]] blev indført dette år, fik de nr. 636, som ved adressens deling blev til 636A og B. Ved [[Bygningsnumre i Aarhus|det moderne husnummersystems]] indførelse i 1869 blev nr. 636A til Vestergade 60, mens 636B blev Vestergade 62. | Mens de to adresser var slået sammen, havde de frem til 1827 husnummer 25. Da [[Bygningsnumre i Aarhus|det fortløbende husnummersystems]] blev indført dette år, fik de nr. 636, som ved adressens deling blev til 636A og B. Ved [[Bygningsnumre i Aarhus|det moderne husnummersystems]] indførelse i 1869 blev nr. 636A til Vestergade 60, mens 636B blev Vestergade 62. | ||
I dag ligger der på Vestergade 60 et toetagers, hvidt bindingsværkshus med sorte bjælker, der blev opført i 1725. Bygningen er dømt bevaringsværdig med en samlet SAVE-værdi på 4. | I dag ligger der på Vestergade 60 et toetagers, hvidt bindingsværkshus med sorte bjælker, der blev opført i 1725. Bygningen er dømt bevaringsværdig med en samlet [[SAVE]]-værdi på 4. | ||
===Det tidligste Vestergade 60=== | ===Det tidligste Vestergade 60=== | ||
Matriklen var bebygget og beboet så tidligt som i 1600-tallet og formodentlig også meget tidligere taget i betragtning af, at Vestergade er en af Aarhus' ældste gader. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet, men hvor hurtigt, byen spredte sig mod den vestlige ende, er ikke til at sige. | Matriklen var bebygget og beboet så tidligt som i 1600-tallet og formodentlig også meget tidligere taget i betragtning af, at Vestergade er en af Aarhus' ældste gader. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet, men hvor hurtigt, byen spredte sig mod den vestlige ende, er ikke til at sige. | ||
I | I 'Aarhus Skøde- og Panteprotokoller' fra 1683-1693 er grunden beskrevet som "''Michel Lassens egen Gaard, som hand self udi boer, med hosligende Hauge''". Til gården hørte også matrikel nr. 524, der blev brugt som dyrkningsjord. I dag er den denne matrikel blevet delt op i flere, hvorpå [[Grønnegade]] 67-71, [[Nørre Allé]] 57-63 og Nørre Allé 73-79 ligger. | ||
[[Michel Lassen (1626-1709)]] var købmand og boede i Vestergade 60 sammen med sin hustru, [[Citzel Jensdatter (1635-1704)]], og formodentlig også deres børn. Han må have været en velhavende mand, for han betalte 100 rigsdaler, hvilket var en stor sum penge dengang, for at blive begravet i [[Aarhus Domkirke]], hvor der endnu findes både en [[Gravminder i Aarhus Domkirke|gravsten og en mindetavle]] efter dem. | [[Michel Lassen (1626-1709)|Michel Lassen]] var købmand og boede i Vestergade 60 sammen med sin hustru, [[Citzel Jensdatter (1635-1704)|Citzel Jensdatter]], og formodentlig også deres børn. Han må have været en velhavende mand, for han betalte 100 rigsdaler, hvilket var en stor sum penge dengang, for at blive begravet i [[Aarhus Domkirke]], hvor der endnu findes både en [[Gravminder i Aarhus Domkirke|gravsten og en mindetavle]] efter dem. | ||
===Købmandsgård=== | ===Købmandsgård=== | ||
Linje 34: | Linje 34: | ||
: ''"Bygningerne bestaa af 15 Fag Huus til Gaden, 14 Fag Sidehuus og 10 Fag Baghuus, som alle ere 2 Etager, samt 12 Fag Halvtag; Gaardspladsen er rummelig og Haugen er god. Forhuset er indrettet til Beboelse for 2 Familier. Pengevilkaarene kan blive billige for Kiøberen."'' | : ''"Bygningerne bestaa af 15 Fag Huus til Gaden, 14 Fag Sidehuus og 10 Fag Baghuus, som alle ere 2 Etager, samt 12 Fag Halvtag; Gaardspladsen er rummelig og Haugen er god. Forhuset er indrettet til Beboelse for 2 Familier. Pengevilkaarene kan blive billige for Kiøberen."'' | ||
Det lykkedes dog ikke, og det gjorde det heller ikke ved et senere forsøg i 1817. I 1818 blev gården dog solgt til købmand [[Niels Bech Kiellerup (1783-1834)]], der formodentlig var Laurs Kiellerups nevø. Mellem 1827 og 1837 solgte Kiellerup ejendommen til købmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]], der delte forhuset op i hhv. en fem fags del og en | Det lykkedes dog ikke, og det gjorde det heller ikke ved et senere forsøg i 1817. I 1818 blev gården dog solgt til købmand [[Niels Bech Kiellerup (1783-1834)|Niels Bech Kiellerup]], der formodentlig var Laurs Kiellerups nevø. Mellem 1827 og 1837 solgte Kiellerup ejendommen til købmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hald]], der delte forhuset op i hhv. en fem fags del og en tifags del. Mellem 1837 og 1847 solgte femfagsdelen, der i dag svarer til [[Vestergade 62]], til bødker [[Christen Nielsen (1803-1856)|Christen Nielsen]]. Tifagsdelen, der i dag svarer til Vestergade 60, ejede han fortsat i nogle år. | ||
===Håndværkerbolig og gæstgivergård=== | ===Håndværkerbolig og gæstgivergård=== | ||
Mens Jens Poulsen Hald ejede Vestergade 60, lejede han ejendommen ud til andre, mens han formodentlig selv boede andetsteds. I 1851 solgte han Vestergade 60 til tømrer [[Jacob Madsen (1818-1881)]], der selv flyttede ind på adressen. Han lejede dog ligeledes nogle af ejendommens værelser ud, og af folketællingen fra 1860 fremgår det, at Vestergade 60 både husede Jacob Madsen selv og hans familie, men også saddelmager Thure Christensen, rebslager Peder Hansen og slagter Karl Lystrup med hver deres respektive familie. Jacob Madsen ejede Vestergade 60 til engang mellem 1880 og 1890 og gennem hele hans tid som ejer | Mens Jens Poulsen Hald ejede Vestergade 60, lejede han ejendommen ud til andre, mens han formodentlig selv boede andetsteds. I 1851 solgte han Vestergade 60 til tømrer [[Jacob Madsen (1818-1881)|Jacob Madsen]], der selv flyttede ind på adressen. Han lejede dog ligeledes nogle af ejendommens værelser ud, og af folketællingen fra 1860 fremgår det, at Vestergade 60 både husede Jacob Madsen selv og hans familie, men også saddelmager Thure Christensen, rebslager Peder Hansen og slagter Karl Lystrup med hver deres respektive familie. Jacob Madsen ejede Vestergade 60 til engang mellem 1880 og 1890, og gennem hele hans tid som ejer var stedet hovedsageligt beboet af håndværkere og deres familier. | ||
I 1888 startede Poul Marius Hansen det første gæstgiversted på adressen, og i 1896 solgte gårdens daværende ejer, maskinist Carl Madsen, Vestergade 60 til gæstgiver Niels Nielsen Knudsen (1856-). Hermed startede et nyt kapitel i ejendommens historie som gæstgivergård med hotel og restauration. | I 1888 startede Poul Marius Hansen det første gæstgiversted på adressen, og i 1896 solgte gårdens daværende ejer, maskinist Carl Madsen, Vestergade 60 til gæstgiver Niels Nielsen Knudsen (1856-). Hermed startede et nyt kapitel i ejendommens historie som gæstgivergård med hotel og restauration. | ||
Linje 49: | Linje 49: | ||
* Hotel og restaurant (ca. 1906-1935) | * Hotel og restaurant (ca. 1906-1935) | ||
# ca. 1906-1908: Gæstgiver Jens Peter Schjødt | # ca. 1906-1908: Gæstgiver Jens Peter Schjødt | ||
# 1919-1929: Restauratrice Sine Schjødt | # 1919-1929: Restauratrice Sine Schjødt, født Jensen, enke efter gæstgiver J.P. Schjødt, også kendt som Madam Schjødt | ||
# Ca. 1929-1935: Restauratør Svend Aage Schjødt, søn af ovennævnte | # Ca. 1929-1935: Restauratør Svend Aage Schjødt, søn af ovennævnte | ||
* Værtshus [[Madam Skøtt]] og restaurant [[Hos Schött]] (1973-1974) | * Værtshus [[Madam Skøtt]] og restaurant [[Hos Schött]] (1973-1974) |