Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.155485261910336,10.20534796103174~[[Frederiksgade 32]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.155485261910336,10.20534796103174
|align=right
}}</div>


Oberst, udskrivningschef '''Julius Høegh-Guldberg''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 - 8. januar 1852. Formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|350px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]
 
'''Julius Høegh-Guldberg''', oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.


Født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus.
Født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus.


Forældre: statsminister, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand]] Ove Høegh Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Gift 1. gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.
 
Gift 2. gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.  
Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.
 
Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.
 
===Privatliv og karriere===
Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i [[Vestergade 11]] som en del af byens øverste elite.
 
Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.
 
I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.
 
I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.


I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel.


===Vennelystparken===
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.


===Høegh-Guldbergs initiativer===
Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftsbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|Forhistorisk Museum]] i Aarhus.


Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]]. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].
I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.  


I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have".
===Andre initiativer===
Julius Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelse af [[Aarhus Stiftsbibliotek]]. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, hvilket blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|Forhistorisk Museum]] i Aarhus.
 
Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].


===Politik===
===Politik===
Fra 1840-1852 var han medlem af Borgerrepræsentationen i Aarhus. Som medlem af heraf skrev han referater af møderne til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.
Fra 1840-1852 var Høegh-Guldberg medlem af Borgerrepræsentationen i Aarhus. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for [[Aarhus Stiftstidende]], hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.


Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.
Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.
Linje 37: Linje 62:
* Vennelystkomiteen 1852-1861
* Vennelystkomiteen 1852-1861


== Litteratur og Kilder ==
== Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet ==
 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108410 Julius Høegh-Guldberg]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743
* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756
* Sejrs sedler, 1828-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125223
* Sejrs sedler, 1829-12-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125228
* Sejrs sedler, 1831-04-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125230
* Sejrs sedler, 1833-08-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125231
* Sejrs sedler, 1835-09-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038777
* Sejrs sedler, 1836-03-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038778
* Sejrs sedler, 1859-04-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038829
* Sejrs sedler, 1861, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038838
* Sejrs sedler, 1861, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000125279
* Sejrs sedler, 1861-12-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038848


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157590 longitude=10.205115>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205115, 56.157590] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
<!-- Koordinaterne er på Vestergade 11, hvor han boede i sin barndom -->

Versionen fra 5. nov. 2021, 12:51

Indlæser kort...
Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.

Julius Høegh-Guldberg, oberst, udskrivningschef og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.

Født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus.

Søn af statsminister og senere Stiftamtmand i Aarhus Ove Høegh-Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.

Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.

Privatliv og karriere

Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i Vestergade 11 som en del af byens øverste elite.

Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.

I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på Frederiksgade 32. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.

I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i Klostergade 14 den 30. november 1861, 83 år gammel.

Vennelystparken

I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje såkaldte "Folddumper" uden for Studsgades Port af Aarhus Kommune. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.

Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget Vennelyst, der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.

I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder Høegh-Guldbergs Gade til ære for ophavsmanden.

Andre initiativer

Julius Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, hvilket blev begyndelsen til Forhistorisk Museum i Aarhus.

Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for Aarhus Teknisk Skole, i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af Spare- og Lånekassen.

Politik

Fra 1840-1852 var Høegh-Guldberg medlem af Borgerrepræsentationen i Aarhus. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for Aarhus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.

Medlem af eller repræsentant i...

Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Julius Høegh-Guldberg

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Julius_Høegh-Guldberg_(1779-1861)&oldid=61354"