Aarhus Katedralskole: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
=== Katedralskolens historie=== | === Katedralskolens historie=== | ||
Ved sit gavebrev fra 1195 | Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret. | ||
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57. | Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57. | ||
Linje 28: | Linje 28: | ||
Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde. | Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde. | ||
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer|Ju. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] | [[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer|Ju. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] | ||
===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== | ===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== |
Versionen fra 25. aug. 2021, 12:02
"Aarhus Katedralskoles" ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195.
Fredning
Katedralskolen på Skodegyde 1-3 blev fredet i 1996. Den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole er i det ydre knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket antydes af bygningernes komposition og facader, der har statslig karakter på hver deres måde. Tillige er der på flere af facaderne detaljerige udsmykninger med symboler, der repræsenterer forskellige skolefag og symboler, som leder tankerne hen på videnskabens verden. Tillige fastslår de forskellige skrifter på facaderne, at bygningerne er opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidner om kongerne, der har regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter er placeret på facaderne af Hack Kampmann, og har i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det er et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejler den indre funktion i det ydre.
De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskolen knytter sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gælder det overdækningen i gården.
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kommer til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kommer alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kommer til udtryk i materialeanvendelse samt i detaljeringen. Dette gælder især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
Katedralskolens historie
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen Peder Vognsen alle sine bøger "til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge den nye, store domkirke, der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. Morten Børup var skolens rektor 1491-1520. Ole Rømer dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod Skolegade/Mejlgade stammer fra rektor Jens Worms tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/Rosensgade og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod Skolebakken er kgl.bygningsinspektør Hack Kampmanns værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis (C.F. Møllers Tegnestue) 1956/57.
Indtil oprettelsen af Den videnskabelige Realskole i Dynkarken (1839-1853) og Marselisborg Skole i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.
Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg
- Forfatter og overlærer Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)
- Rektor og latindigter Morten Børup (1446-1526)
- Skoledirektør Christian Buur (1864-????)
- Overlærer Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)
- Adjunkt og overlærer Edvard Chrystie Fleischer (1806-1846)
- Forfatter og lektor Olaf Jonas Hansen (1870-1932)
- Overlærer, redaktør, bibliotekar Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)
- Overlærer Lesor Kleisdorff (1832-1913)
- Overlærer Frederik Christian Lorentzen (1850-????)
- Rektor Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)
- Lektor Jens Mathias Møller (1869-????)
- Overlærer Nikolaj Frederik Stegmann (1848-????)
- Gymnasielærer og byrådsmedlem Peter Thyssen (f. 1951)
- Rektor og professor Jon Vaupell (1854-????)
Organist og kantor Johannes Kabell (1783-1855) Sangundervisning
Se også
Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
- ".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995. Bestil materiale
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/