Bernhard Arp Sindberg (1911-1983): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 46: Linje 46:
Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.
Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.
   
   
===Sindberg i dag===
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.
I 2019 kunne en stor udstilling om Sindberg opleves på [[Dokk1]] i Aarhus. Udstillingen blev til gennem et samarbejde mellem [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Stadsarkiv]].
I forbindelse med udstillingen kunne [[Dronning Margrethe]] 31. august afsløre en statue af Sindberg i [[Mindeparken]]. Til afsløringen deltog blandt andet delegerede fra det officielle Kina samt mange fra Sindbergs familie.
====Mindesmærkets betydning====
Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, som er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937 - 1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina.
====”Håbets dør”====
Rammerne som figuren står i er udformet som en åben dør, for det Sindberg gjorde var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at starte. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort at rammerne åbner dørene op mod hver andre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”.
====Baggrund for figuren====
Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt, for at skabe en skulpturel balance imellem skulptur elementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de 2 byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde.
På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab som Sindberg i høj grad besad.


<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146693 longitude=10.192770>
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146693 longitude=10.192770>