Aarhus Lystbådehavn: Forskelle mellem versioner

Linje 7:

|align=right

}}</div>

[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner ~~kr.~~, svarende til ~~omkring 76~~ millioner kr. i ~~2020~~-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet den 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere, og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt to millioner kroner, svarende til næsten 90 millioner kr. i 2025-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

=== Baggrunden ===

Under og efter 1. ~~Verdenskrig~~ blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.

Under og efter 1. verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.

I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

Linje 17:

=== Byggeriet ===

[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. <br>Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]

Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad, og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

=== Havnen ===

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt.

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring fire meter dybt.

Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ~~”Nødtørftsanstalt”~~.

Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, en såkaldt nødtørftsanstalt.

Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

=== Indvielse ===

14. maj 1933 ~~kom~~ den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.

Den 14. maj 1933 var den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der den 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og ~~Aros’~~ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros' sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]] og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.

=== Se også ===

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 |align=right
 }}</div>
-[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
-'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”.  Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.
+'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet den 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere, og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt to millioner kroner, svarende til næsten 90 millioner kr. i 2025-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.
 === Baggrunden ===
-Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.
+Under og efter 1. verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.
 I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 === Byggeriet ===
-[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954.  Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. <br>Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
-Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.
+Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad, og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.
 === Havnen ===
-Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt.
+Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring fire meter dybt.
-Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”.
+Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, en såkaldt nødtørftsanstalt.
 Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.
 === Indvielse ===
-. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.
+Den 14. maj 1933 var den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der den 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.
-Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.
+Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros' sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]] og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.
 === Se også ===