Aarhus Træskibshavn

Indlæser kort...

Aarhus Træskibshavn blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af Træskibsforeningen i Aarhus og er hjemsted for ca. 90 træskibe.

Udsigt under havnerundfart til Aarhus Træskibshavn. Fotograf Ole Ryolf, 2009, Aarhus Stadsarkiv.

Træskibstræf under festugen

I 1978 var der under Aarhus Festuge træskibetræf i Åhavnen. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved Toldboden. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne Pakhus 27 sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør A. Damkjær. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

Træskibsforeningen i Aarhus stiftes

25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i byen. I 1987 havde kommunen solgt Langeliniegrunden, der rummede med et gammelt petroleumslager neden for Klintegården, til Kurt Thorsen. På grunden skulle opføres et nyt, stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.

Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og containerhavnen. I maj 1992 kunne havnedirektør Kaj Schmidt bekræfte over for Aarhus Stiftstidende, at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner. I dag ligger Langelinieparken, der blev opført i 2004-2005, på grunden.

Træskibshavnen indvies

Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og Aarhus Havn endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.

23. maj 1998 var Aarhus Træskibshavn klar til den store officielle indvielse. Her var taler fra borgmester Flemming Knudsen og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrværkerishow.

I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.

Se også