Vestre Dækmole
Vestre Dækmole er en mole på Aarhus Lystbådehavn.
Vestre Dækmole danner sammen med Østre Dækmole indsejlingen til Aarhus Lystbådehavn. Oprindeligt var de havnens nordligste moler og markerede overgangen fra Aarhusbugten til lystbådehavnen. Netop deraf kom navnet dækmole, som betyder en mole, der er anlagt for at give læ for en havn samt indsejlingen til havnen.
Molerne blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af lystbådehavnen, der blev indviet i 1933. Siden er mere blevet bygget til mod nord, sådan at molerne ikke længere har karakter af egentlige dækmoler, men nærmere er integreret i de nybyggede tørområder.
Vestre Dækmole blev inddraget i fiskerihavnen, efter den fik plads på den vestlige kyststrækning af Lystbådehavnen i 1940. Med tiden indfandt fiskerne og andre grupper inden for fiskeribranchen i området og dannede forskellige tilholdssteder for forskellige grupper. Vestre Dækmole blev Strandjægernes faste forankringsplads, hvorfra de sejlede ud tidligt om morgenen for blandt andet at jage vildænder og -gæs. I dag holder Aarhus Strandjagtforening til i lokalerne over Havnens Varmestue på Fiskerivej 8.
Vestre Dækmole på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens Udklipssamling om Aarhus Lystbådehavn, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000405736