2.837
redigeringer
Vestergade 21: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Guldsmede og farvere
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Ved auktion i 1826 blev ejendommen i Vestergade overtaget af guldsmed [[Christian Frederik Høegh (1794-1853)]], som kom til Aarhus fra Kolding og erhvervede sig borgerskab i 1819. Først boede han i [[Badstuegade]], men flyttede i 1820 til Vestergade. Ved auktion i 1826 overtog han denne gård. Høegh var valgt til borgerrepræsentationen, fra foråret 1838 til udgangen af 1840. | Ved auktion i 1826 blev ejendommen i Vestergade overtaget af guldsmed [[Christian Frederik Høegh (1794-1853)]], som kom til Aarhus fra Kolding og erhvervede sig borgerskab i 1819. Først boede han i [[Badstuegade]], men flyttede i 1820 til Vestergade. Ved auktion i 1826 overtog han denne gård. Høegh var valgt til borgerrepræsentationen, fra foråret 1838 til udgangen af 1840. | ||
Han blev i 1840 anklaget for at have lukket flere kreaturer på græsning i bymarken end han var berettiget til, hvorfor han idømtes en mulkt på 6 Rigsbankdaler. Han frikendes senere ved landsoverretten i Viborg. Han udlejer i 1837 nogle af lokalerne til farver [[Claus Laurits Waarsøe (1808-1885)]], der fire år efter købte hele ejendommen. Guldsmed Høegh flyttede til [[Klostergade]] i 1845 og året efter ses en skiftebehandling af fallitbo omtalt i avisen. Efter et par års sygdom døde han i 1853. | Han blev i 1840 anklaget for at have lukket flere kreaturer på græsning i bymarken, end han var berettiget til, hvorfor han idømtes en mulkt på 6 Rigsbankdaler. Han frikendes senere ved landsoverretten i Viborg. Han udlejer i 1837 nogle af lokalerne til farver [[Claus Laurits Waarsøe (1808-1885)]], der fire år efter købte hele ejendommen. Guldsmed Høegh flyttede til [[Klostergade]] i 1845 og året efter ses en skiftebehandling af fallitbo omtalt i avisen. Efter et par års sygdom døde han i 1853. | ||
Omkring midten af 1800-tallet blev ejendommen til en farvergård af navn. Farver Waarsøe havde i 1841 købt ejendommen, men gjorde mest i at udleje lejligheder og lokaler. I 1844 flyttede arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]] ind efter han havde været i Norge for at deltage i genopbygningen af Trondheim efter den store bybrand der i 1841. Waarsøe solgte i 1855 ejendommen, men blev boende og anlagde i 1856 en vatfabrik og fremstillede vattæpper. I 1870 opgav han vatfabrikken og han rejste til Maribo, hvor han boede til sin død i 1885. | Omkring midten af 1800-tallet blev ejendommen til en farvergård af navn. Farver Waarsøe havde i 1841 købt ejendommen, men gjorde mest i at udleje lejligheder og lokaler. I 1844 flyttede arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]] ind efter han havde været i Norge for at deltage i genopbygningen af Trondheim efter den store bybrand der i 1841. Waarsøe solgte i 1855 ejendommen, men blev boende og anlagde i 1856 en vatfabrik og fremstillede vattæpper. I 1870 opgav han vatfabrikken og han rejste til Maribo, hvor han boede til sin død i 1885. | ||
