Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

Linje 2: Linje 2:


=== Aarhus første politi ===
=== Aarhus første politi ===
Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte Claus Rasch til politimester i København. Han fik ansvar for "politien", som da var betegnelsen for nogle særlige love og ordensregler, som vedrørte almenvellet. I 1683 fik Rasch også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene. I Aarhus klagede byfogden i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte regeringens politiforordninger imod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre vægtere, som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over.  
Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte Claus Rasch til politimester i København. Han fik ansvar for "politien", som da var betegnelsen for nogle særlige forordninger, som vedrørte almenvellet. I 1683 fik Rasch også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene. I Aarhus klagede byfogden i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte regeringens politiforordninger imod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over.


Først i forbindelse med udstedelsen af en sabbatforordning i 1730 blev han bevilget løn til to politibetjente, som skulle patruljere i byens gader på helligdagene. Politistationen lå i byfogdens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedegade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.   
Politistationen lå i byfogdens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedegade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.   


Aarhus fik sit første politi i 1728. Her fik to personer erhvervet som politier eller politibetjente, stillingen svarede til de tidligere bysvende. Erhvervet var ikke noget folk søgte efter. Lønnen var ringe og der var ingen respekt med jobbet. Det meste af tiden gik med patruljering af gaderne som foregik i dagtimerne. Om natten var [[Vægtere i Aarhus|vægterne]] ansvarlig for patruljeringen. Det egentlige politiarbejde lavede de ikke meget af, hvilket nok var meget godt da de ikke fik nogen uddannelse. Det blev tværtimod foretaget af byfogden og hans fuldmægtige. Omkring 1850’erne var antallet af betjente steget fra to til tre. Forholdene var dog ikke blevet bedre og flere af dem drev erhverv ved siden af.
Omkring 1850’erne var antallet af betjente steget fra to til tre. Forholdene var dog ikke blevet bedre og flere af dem drev erhverv ved siden af.


=== Omrokering af politiet ===
=== Omrokering af politiet ===
273

redigeringer