Aarhus Amtssygehus: Forskelle mellem versioner

(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 10:

[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]

'''~~Amtsygehuset~~''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.

Linje 47:

Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''

Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.

Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner på projektet var arkitekt [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]], der var ansat på hans tegnestue.

Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]
-'''Amtsygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.
+'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.
 Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''
-Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.
+Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner på projektet var arkitekt [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]], der var ansat på hans tegnestue.
 Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.