Johannes Fabricius-Møller
Johannes Fabricius-Møller (født i 1885 i Vejle, død i 1968). Han blev i 1911 uddannet læge. På baggrund af en afhandling om blødninger fremkaldt af røntgenstråling blev han i 1922 dr. med. Han gjorde sig særligt bemærket med banebrydende forskning i behandlingen af sygdomme relateret til skjoldbruskkirtelen og aktivering af patienter, der tidligere var anbefalet inaktivitet ved sengeleje.
Størst betydning tillægges hans rolle som seksualreformator, hvor han blev kendt såvel nationalt som internationalt. Via samtale med sine patienter bemærkede han, at det seksuelle område ofte udgjorde et hidtil ukendt problem, da det blev betragtet som et tabu. I kraft af undervisning på Aarhus Universitet, adskillige bogudgivelser og indlæg i medierne bidrog han i høj grad til at befolkningen kunne tale friere om seksualitet og kønsliv.
Overlæge på Aarhus Amtssygehus og institutleder
Da overlæge Cai Tage-Hansen, søn af Tage Algreen Tage-Hansen, døde i en tidlig alder i 1927 overtog Johannes Fabricius-Møller stillingen som overlæge ved kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus. Han forblev i denne stilling frem til sin pension i 1955. Han var kendt for at have en meget karismatisk personlighed og som overlæge blev han hurtigt et kendt ansigt i Aarhus.
Fabricius-Møllers forskning var banebrydende på flere områder. Som gynækolog satte han fokus på svangerskabsafbrydelse, hvor han gennem utallige samtaler med patienter fik stor indsigt i det kontroversielle emne. Han tilskrives desuden enorm betydning for at være en af de første til at tvinge patienter op fra sengen kort efter en operation. Før Fabricius-Møllers var det almindeligt at være sengeliggende i mindst en uge efter en operation.
Da den første bygning på Aarhus Universitet stod færdig, tilbød Fabricius-Møller at varetage stillingen som institutleder ved normal-anatomisk institut, indtil der kom en professor i faget. Det hverv varetog han fra 1933-36. Med undtagelse af de senere foredrag i seksualhygiejne, blev det dog enden på Fabricius-Møllers tid ved universitetet, da han – modsat kollegaen Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979) – vendte universitet ryggen efter uoverensstemmelser på instituttet, der i stor stil blev styret af læger fra Kommunehospitalet.
Populær foredragsholder og forfatter
På grund af Fabricius-Møllers interesse for gynækologi, blev han i 1934 tilbudt at afholde en række foredrag om seksualhygiejne på Aarhus Universitet for nye studerende på tværs af fakulteter. Det skulle vise sig at blive et yderst populært tiltag og han fortsatte med at holde foredragene til et stykke ind i 1960’erne, hvor han for længst var pensioneret som læge. Forelæsningerne var eftersigende så populære, at mange studerende måtte gå slukørede hjem, da de ikke kunne få plads i salen.
Fabricius-Møller afholdt også offentlige foredrag om seksuelle spørgsmål, der ligesom universitetsforedragene opnåede stor popularitet. Flere hundredetusinde menes, at have oplevet Fabricius-Møllers foredrag gennem årene. Han var også en flittig kronikforfatter og talte ofte i medierne om seksualitet og moral. Fabricius-Møller var stærk modstander af tabu og hykleri på det seksuelle område og talte for en åben og ærlig tilgang til seksualitet.
Efter 10 år med universitetsforedragene udkom Fabricius-Møllers foredrag i bogform i 1944 med titlen Kønslivet: Seks Universitetsforelæsninger. Bogen blev en enorm succes og var at finde i mange danske husstande. Den blev også oversat til flere andre sprog.
Johannes Fabricius-Møller gik på pension i 1955, samme dag som kollegaen Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979). Han døde i 1968.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Lars J Jensen og overført fra Århus Leksikon
- Århus - Byens Borgere, Århus 2000
- Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
- Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
