Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)
Aage Th. B. Jacobsen (født i 1885, død i 1979) var læge. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus, en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.
Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) Frithiof Jacobsen. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.
Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.
I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Cai Tage-Hansen, søn af den tidligere sygehusleder Tage Algreen Hansen, udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.
Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.
Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus, og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.
.]]
Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor
Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.
Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende viden nok til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.
Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.
Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955 samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, Johannes Fabricius-Møller. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år og døde i 1979.
Kilder og litteratur
- Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
- ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
- ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
- Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
- Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
- Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
- Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/