Åbyhøj: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 4. jun. 2025, 11:56

Indlæser kort...

Åbyhøj er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under Åby Sogn, og tidligere også Åby Kommune. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet Silkeborgvej ved krydset, hvor Thorsvej og Haslevej mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder Aarhus Jernstøberi, Danish Machine Company og Åbyhøj Jernstøberi.Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Fra Valby til Åbyhøj

Første gang Åbyhøj nævnes i lokalpressen er formodentligt i februar 1863, hvor T.E. Stabell ønskede at sælge ”Gaarden Aabyhøj i Aaby Sogn af Hartkorn 13/4 Tdr. med et Areal af ca. 15 Tdr. Land Ager og Eng af udmærket Beskaffenhed … smukt beliggende ved Silkeborg Chaussee.” Som Stabell skriver, var Åbyhøj dengang navnet på en gård, der lå på nuværende Bakke Allé 1, som han selv havde fået skødet til i 1858.

26. november 1884 blev Åbyhøj atter solgt. Denne gang var det gartner J.P. Jensen, som solgte gården til grosserer Just Ludvig Homann, der i nogle år drev kolonialforretning i Klostergade Klostergade 20-22. På dette tidspunkt var Aarhus gået ind i en eksplosiv vækstperiode, og det var blevet moderne for bedre bemidlede aarhusborgere at opføre store pragtvillaer lidt uden for byen. Homann benyttede sig af den nye byudvikling, og i 1897 begyndte han at udstykke en del af den jord, der hørte til gården til villagrunde. På de tidligere marker og enge voksede et nu kvarter omkring nuværende Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang både omtalt som villakvarteret ved Åbyhøj og Valby. I 1902 blev det københavnerinspirerede Valby droppet til fordel for Åbyhøj, der således ikke længere blot var navnet på en gård, men hele den nye bydel.

Skattely

Modsat i dag, hvor en placering langs trafikerede veje helst vil undgås, var det tidligere attraktivt at bo langs byens indfaldsveje, da det gav bedre muligheder for at drive forretning. Flere af de nye ejendomme langs Silkeborgvej blev da også anlagt med forretningsudsalg som købmandsforretningen, der åbnede i 1904 i Villa Annaly på nuværende Silkeborgvej 229, P. Sørensens slagterforretning, der slog dørene op for kunder i 1907 på Silkeborgvej 231, Aabyhøj Brugsforening på Silkeborgvej 226 (ejendommen er i dag nedrevet og udskiftet med en anden), eller grønt- og fiskeforretningen på Silkeborgvej 251, der åbnede i 1912.

Gartneriet Flora i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af Silkeborgvej og Haslevej. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.

Fra 1905-1927 blev der opført 850 huse i Åby Sogn, langt de fleste af disse i det nye Åbyhøj. Gennem tiden var noget af landbruget i sognet blevet afløst af handelsgartnerier, og det var derfor ikke kun landbrugsjord, men også jord fra gartnerier, der blev til villagrunde.

Mange af de nye åbyhøjere arbejdede fortsat inde i Aarhus, men lagde med deres nye bopæl, deres skattepenge i Åbys kommunekasse. Dette faldt Aarhus Købstadskommune for brystet, hvilket blandt andet kom til udtryk i 1912, da købstadskommunen gav afslag på åbyhøjernes ansøgning om privat bilkørsel mellem Aarhus Vandværk, der lå lige vest for Ceres, og byskellet. I byrådsreferaterne fra sagen kan man blandt andet læse den senere borgmester Jakob Jensen udtale, at ”det lød noget komisk, naar der i Andragendet stod, at Byraadet forhaabentlig kunde se det heldige i, at den omliggende Egn blev knyttet saa nær som muligt til Aarhus, naar man vidste at Andragendets Underskrivere var flyttet ud til Aaby for at spare Skat til Aarhus.”

Aarhus kunne dog ikke holde åbyhøjerne helt ude, og allerede i 1903 var der blevet etableret en hestetrukken rute, der kørte fra Åbyhøj Mølle, der lå ved hjørnet af nuværende Carit Etlars Vej, til Vesterbro Torv.

Et spirende forretningsliv

De nye åbyhøjere fik dog snart rigeligt med arbejdspladser i Åby Kommune. Flere store virksomheder slog sig nemlig ned i kommunen i løbet af første halvdel af 1900-tallet. Mellem Søren Frichs Vej og Åbyvej opstod et decideret industrikvarter, hvor store virksomheder som Frichs Fabrikker lå. Men også langs Silkeborgvej ved krydset, hvor Thorsvej og Haslevej mødes, lå en række store virksomheder – heriblandt Aarhus Jernstøberi, Danish Machine Company og Åbyhøj Jernstøberi.

Den første bølge af villaveje var blevet navngivet efter træsorter, som Rønne Allé, Birke Allé og Linde Allé. Herefter blev det den nordiske mytologi, der blev grundlaget for vejnavnene, så man i dag i Åbyhøj finder veje som Ydunsvej, Odinsvej og Bragesvej. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere og forfattere, som C.A. Thyregod, Henrik Hertz og Oehlenschläger, der kom til at lægge navn til vejene.

I slutningen af 1930’erne blev der også opført nogle etageboliger – dog i et begrænset omfang.

Med det stigende befolkningstal fulgte også servicefag og detailhandel. Udover basisforretninger som bagere, fiskehandler, slagtere og mejeriudsalg fandtes, der i 1940’erne, hvor der boede knap 8.000 borgere i Åby Kommune, alt fra legetøjs- og radioforretninger til isboder og kaffesalon.

En liste over de mange forretninger indbefatter: En kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

En ny middelalderkirke

Åbyhøj Kirke fra luften ved Silkeborgvej i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Efterhånden som Åbyhøj voksede, kom der pres på Åby Kirke, og tiden var derfor moden til endnu en kirke i Åby Sogn.

Den blev opført i perioden 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet havde erhvervet til formålet allerede i 1924. Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og på trods af, at Åbyhøj Kirke er en relativ ny kirke, ligner den en middelalderkirke. Dette er ikke tilfældigt, da Lønborg-Jensen lod sig stærkt inspirere af kirken ved Løgumkloster, der blev påbegyndt opført i 1200-tallet.

Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. Skat Hoffmeyer, sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand Offer Ingvard Offersen. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.

Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Da den nye kirke blev opført under besættelsen, var byggematerialer en mangelvare, og det man kunne få, var af svingende kvalitet. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, idet der var råd i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat blev dette droppet, så Åbyhøj Kirke i dag har et kobberdækket spir – ligesom søsterkirken ved Løgumkloster.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

Virksomheder

I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Der fandtes blandt andet teglværk, lervarefabrik, rørvævsfabrik og mange gartnerier.

Herudover:

Læs mere om

Åby

Åbyhøj på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åbyhøj

Litteratur og kilder

Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon

August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. 1963
Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016. Hjemmesiden lundskov.dk - Det gamle Aarhus (link juni 2018)
"Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Århus Stiftstidende, 11.02.1863

Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 172 – 1912 – behandlet 3. oktober 1912.
Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Den hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Byen og området har eget postnummer 8230.
+<div class="tright">{{#display_map:
+.15635605549941, 10.164250863870969~[[Åbyhøj]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=14
+|center=56.15635605549941, 10.164250863870969
+|align=right
+}}</div>
+[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
+'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.
-Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte af udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.
+=== Fra Valby til Åbyhøj ===
+Første gang Åbyhøj nævnes i lokalpressen er formodentligt i februar 1863, hvor T.E. Stabell ønskede at sælge ''”Gaarden Aabyhøj i Aaby Sogn af Hartkorn 13/4 Tdr. med et Areal af ca. 15 Tdr. Land Ager og Eng af udmærket Beskaffenhed … smukt beliggende ved Silkeborg Chaussee.”'' Som Stabell skriver, var Åbyhøj dengang navnet på en gård, der lå på nuværende [[Bakke Allé 1]], som han selv havde fået skødet til i 1858.
-Det nye kvarter blev i første omgang kaldt '''Valby''', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.
+. november 1884 blev Åbyhøj atter solgt. Denne gang var det gartner J.P. Jensen, som solgte gården til grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] [[Klostergade 20]]-22. På dette tidspunkt var Aarhus gået ind i en eksplosiv vækstperiode, og det var blevet moderne for bedre bemidlede aarhusborgere at opføre store pragtvillaer lidt uden for byen.
+Homann benyttede sig af den nye byudvikling, og i 1897 begyndte han at udstykke en del af den jord, der hørte til gården til villagrunde. På de tidligere marker og enge voksede et nu kvarter omkring nuværende Bakke Allé frem med store villaer.
-====Butikslivet====
+Det nye kvarter blev i første omgang både omtalt som villakvarteret ved Åbyhøj og '''Valby'''. I 1902 blev det københavnerinspirerede Valby droppet til fordel for Åbyhøj, der således ikke længere blot var navnet på en gård, men hele den nye bydel.
-I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.
-Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.
+=== Skattely ===
+Modsat i dag, hvor en placering langs trafikerede veje helst vil undgås, var det tidligere attraktivt at bo langs byens indfaldsveje, da det gav bedre muligheder for at drive forretning. Flere af de nye ejendomme langs [[Silkeborgvej]] blev da også anlagt med forretningsudsalg som købmandsforretningen, der åbnede i 1904 i Villa Annaly på nuværende [[Silkeborgvej 229]], P. Sørensens slagterforretning, der slog dørene op for kunder i 1907 på [[Silkeborgvej 231]], Aabyhøj Brugsforening på [[Silkeborgvej 226]] (ejendommen er i dag nedrevet og udskiftet med en anden), eller grønt- og fiskeforretningen på [[Silkeborgvej 251]], der åbnede i 1912.
+[[Fil:000243053 l.jpg|350px|thumb|right|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Fra 1905-1927 blev der opført 850 huse i Åby Sogn, langt de fleste af disse i det nye Åbyhøj. Gennem tiden var noget af landbruget i sognet blevet afløst af handelsgartnerier, og det var derfor ikke kun landbrugsjord, men også jord fra gartnerier, der blev til villagrunde.
+Mange af de nye åbyhøjere arbejdede fortsat inde i Aarhus, men lagde med deres nye bopæl, deres skattepenge i Åbys kommunekasse. Dette faldt [[Aarhus Købstadskommune]] for brystet, hvilket blandt andet kom til udtryk i 1912, da købstadskommunen gav afslag på åbyhøjernes ansøgning om privat bilkørsel mellem [[Aarhus Vandværk]], der lå lige vest for Ceres, og byskellet. I byrådsreferaterne fra sagen kan man blandt andet læse den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] udtale, at ''”det lød noget komisk, naar der i Andragendet stod, at Byraadet forhaabentlig kunde se det heldige i, at den omliggende Egn blev knyttet saa nær som muligt til Aarhus, naar man vidste at Andragendets Underskrivere var flyttet ud til Aaby for at spare Skat til Aarhus.”''
+Aarhus kunne dog ikke holde åbyhøjerne helt ude, og allerede i 1903 var der blevet etableret en hestetrukken rute, der kørte fra [[Åbyhøj Mølle]], der lå ved hjørnet af nuværende [[Carit Etlars Vej]], til [[Vesterbro Torv]].
+=== Et spirende forretningsliv ===
+De nye åbyhøjere fik dog snart rigeligt med arbejdspladser i Åby Kommune. Flere store virksomheder slog sig nemlig ned i kommunen i løbet af første halvdel af 1900-tallet. Mellem [[Søren Frichs Vej]] og Åbyvej opstod et decideret industrikvarter, hvor store virksomheder som [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichs Fabrikker]] lå. Men også langs Silkeborgvej ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes, lå en række store virksomheder – heriblandt [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].
+Den første bølge af villaveje var blevet navngivet efter træsorter, som [[Rønne Allé]], [[Birke Allé]] og [[Linde Allé]]. Herefter blev det den nordiske mytologi, der blev grundlaget for vejnavnene, så man i dag i Åbyhøj finder veje som [[Ydunsvej]], [[Odinsvej]] og [[Bragesvej]]. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere og forfattere, som [[C.A. Thyregods Vej|C.A. Thyregod]], [[Henrik Hertz Vej|Henrik Hertz]] og [[Oehlenschlægersvej|Oehlenschläger]], der kom til at lægge navn til vejene.
+I slutningen af 1930’erne blev der også opført nogle etageboliger – dog i et begrænset omfang.
+Med det stigende befolkningstal fulgte også servicefag og detailhandel. Udover basisforretninger som bagere, fiskehandler, slagtere og mejeriudsalg fandtes, der i 1940’erne, hvor der boede knap 8.000 borgere i [[Åby Kommune]], alt fra legetøjs- og radioforretninger til isboder og kaffesalon.
+En liste over de mange forretninger indbefatter: En kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.
+=== En ny middelalderkirke ===
+[[Fil:000150381 l.jpg|350px|thumb|right|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Efterhånden som Åbyhøj voksede, kom der pres på [[Gammel Åby Kirke|Åby Kirke]], og tiden var derfor moden til endnu en kirke i [[Åby Sogn]].
+Den blev opført i perioden 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet havde erhvervet til formålet allerede i 1924. Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og på trods af, at [[Åbyhøj Kirke]] er en relativ ny kirke, ligner den en middelalderkirke. Dette er ikke tilfældigt, da Lønborg-Jensen lod sig stærkt inspirere af kirken ved Løgumkloster, der blev påbegyndt opført i 1200-tallet.
+Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]]. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.
+Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser
+Da den nye kirke blev opført under besættelsen, var byggematerialer en mangelvare, og det man kunne få, var af svingende kvalitet. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, idet der var råd i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat blev dette droppet, så Åbyhøj Kirke i dag har et kobberdækket spir – ligesom søsterkirken ved Løgumkloster.
+Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.
 ====Virksomheder====
@@ Linje 29: / Linje 72: @@
 * [[Brødrene Eskildsens Listefabrik]]
 * [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]].
-=== Åbyhøj Kirke ===
-[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. Skatt Hoffmeyer, sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].
-Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hveraf var 25.000 kroner indsamlet af beboerne i byen.
-Kirken længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter.  Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der  360 faste siddepladser
-Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat, faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.
-Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel, samt nye korvinduer med sollyset som motiv.
 ==Læs mere om==
 *[[Åby]]
-*[[Åby#Åby Kirke|Åby kirke]]
 == Åbyhøj på AarhusArkivet ==
@@ Linje 50: / Linje 81: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
 *August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
 *J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963
 *Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
+* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
 * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Århus Stiftstidende, 11.02.1863
+* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 172 – 1912 – behandlet 3. oktober 1912.
+* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
+* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
+* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663
 [[Kategori:Byer & bydele]]
 [[Kategori: Kirker]]