Hartvig Philip Rée (1778-1859): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Hartvig Philip Rée (1778-1859) (vis kildekode)

Versionen fra 4. apr. 2025, 10:43

2 bytes tilføjet , 4 april

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.101

redigeringer

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]]
-'''Hartvig Philip Rée''' var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed.
+'''Hartvig Philip Rée''' (født den 12. oktober 1778 i Fredericia, død den 1. oktober 1859 i København) var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed.
-Født 12. oktober 1778 i Fredericia, død 1. oktober 1859 i København.
+Han var søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)|Philip Hartvig Rée]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée]], født Hartvig von Essen.
-Søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]].
+Gift med [[Therese Rée (1783-1850)|Therese Rée]] i Altona den 12. april 1804.
-Gift med [[Therese Rée (1783-1850)]] i Altona den 12. april 1804.
 Handelsuddannet i Hamborg-Altona.
 ===Aarhus' rigeste borger===
-I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdte han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere.
+I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, Therese Rée, og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdt han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere.
-I årene efter sin ankomst il Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.
+I årene efter sin ankomst til Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.
 Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at:
@@ Linje 47: / Linje 45: @@
 Som forstander for den jødiske menighed var Rée afholdt og respekteret af jøder såvel som kristne. I Aarhus Stiftstidende kunne man i 1825 læse følgende om Rée og hans tilgang til danske synagoger:
-: ''"Hr. H. Ph. Ree's fra Pressen nyligudkomne: "Verschlag zu einer hochstnothwendigen Synagogenordning", roses i det khvnske Blad Dagen for sin Middelvei imellem en blind Forkjærlighed for det Gamle og en utidig Begeistring for det Nye. "Forfatteren, - siges der blandt andet - der længe har været bekjendt som En af Rigets drivtigste og uegennyttiste Borgere, viser sig her tillige som fordomsfri og from Theolog. Gid hans velmeente og velgrundede Forslaf maa finde aabne Øren blandt hans Troesfæller, og gid alle mosaiske Menigheder i Landet havde Forstandere, der arbeidede til samme Maal, som han!"''
+: ''"Hr. H. Ph. Ree's fra Pressen nyligudkomne: "Vorschlag zu einer hochstnothwendigen Synagogenordning", roses i det khvnske Blad Dagen for sin Middelvei imellem en blind Forkjærlighed for det Gamle og en utidig Begeistring for det Nye. "Forfatteren, - siges der blandt andet - der længe har været bekjendt som En af Rigets drivtigste og uegennyttiste Borgere, viser sig her tillige som fordomsfri og from Theolog. Gid hans velmeente og velgrundede Forslaf maa finde aabne Øren blandt hans Troesfæller, og gid alle mosaiske Menigheder i Landet havde Forstandere, der arbeidede til samme Maal, som han!"''
 Rées "forslag til en højst nødvendig synagogeorden" blev til mere end blot et forslag, for fra 1826 kunne man købe "Rées Synagogeorden" på skrivpapir af [[Sara Meyer (1787-1857)|Sara Meyer]], der var enke efter Aarhus' synagoges kantor.