Therese Rée (1783-1850)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.
Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:
"DET
IORDISKE
AF
THERESE REE
FØDT
REE"

Og på den til højre står der:
"DØD
29 DEC 1850
65 AAR GL.
HVIL
HER
I FRED"

Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Therese Rée – også kaldet Thamar – var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.

Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.

Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).

Gift med Hartvig Philip Rée (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.

Tidlige liv uden for Aarhus

Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.

Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet, Holsten, nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.

På et tidspunkt herefter kom Therese Rées fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. Hartvig Philip Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage familievirksomhedens hovedsæde i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for Hartvig Philip Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.

Umiddelbart efter flyttede Therese Rée med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese Rée blev mor til yderligere otte børn frem til 1825.

Livet i Aarhus

I Aarhus boede den store familie på en gård i Vestergade 11. Her levede de godt, for Hartvig Philip Rée havde stor succes med sine forretninger.

De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.

Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af Hartvig Philip Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.

Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af Aarhus Å. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som Hartvig Philip Rée havde fået opført på den søndre side for stemningens skyld. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og Hartvig Philip Rée brugte den ofte til at afholde koncerter for offentligheden.

Man kan altså forestille sig, at der har været et væld af liv og besøgende omkring Therese Rées hjem i Vestergade 11. Som husmor har hun haft en stor husstand at styre og har sikkert hyppigt skulle underholde et stort antal gæster.

Død og eftermæle

Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads ved Frederiks Allé, hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet.

Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent Hertz Rée, og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.

Børn med Hartvig Philip Rée

  • Marie Rée (1805-1808)
  • Philip Hartvig Rée (1807-1841), købmand
  • Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)
  • Hertz Rée (1810-1881), agent og købmand
  • Bernhard Philip Rée (1813-1868), redaktør og politiker
  • Frederikke Rée (1814-1889), gift med Søren Levinsen
  • Joseph Hartvig Rée (1816-1882)
  • Julius Rée (1817-1874), grosserer og politiker
  • Anton Hartvig Rée (1820-1886), musiker og komponist
  • Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881), handelskommis
  • Maria Wilhelmine Rée (1823-1902), translatrice
  • Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer

Therese Rée på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Therese Rée

Litteratur og kilder