Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederik Vestergaard (Ukendt) 1905.jpg| | [[Fil:Frederik Vestergaard (Ukendt) 1905.jpg|350px|thumb|right|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard. Efter maleri af Otto Haslund.]] | ||
'''Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard''' (født den 3. januar 1837 i Kerteminde, død den 2. september 1917 i Aarhus) var auktionsdirektør, [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Fra 1886 til den 31. marts 1905 borgmester. Konferensråd, Dannebrogsmand og udnævnt til ridder af Dannebrog i 1888. | |||
Han var søn af kateket Peter Christian Georg Westergaard og hustru Pouline Mathilde Middelboe. | |||
Gift 8. november 1872 i København med [[Elisabeth Christine Lovise Emilie Dyrlund]] | Gift den 8. november 1872 i København med [[Elisabeth Christine Lovise Emilie Dyrlund]] (født den 5. juli 1845 i København, død den 3. januar 1945 i Humlebæk Sogn, Frederiksborg Amt), datter af grosserer Niels Christian Svendsen Dyrlund og hustru Christiane Dorthea Emilie Westergaard. | ||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Vestergaard var student fra Borgerdydsskolen i Kerteminde i 1856. Herefter tog han en juridisk eksamen og blev cand.jur. i 1862. Efter sin eksamen blev han ansat som assistent for Justitsministeriet i 1865 og var ansat en årrække i Ministeriet for Island. Arbejdet i Justitsministeriet og Ministeriet for Island gav ham et godt indblik i administrationsspørgsmål. I 1877 blev han udnævnt til byfoged og byskriver i Nykøbing Mors. | Vestergaard var student fra Borgerdydsskolen i Kerteminde i 1856. Herefter tog han en juridisk eksamen og blev cand.jur. i 1862. | ||
Efter sin eksamen blev han ansat som assistent for Justitsministeriet i 1865 og var ansat en årrække i Ministeriet for Island. Arbejdet i Justitsministeriet og Ministeriet for Island gav ham et godt indblik i administrationsspørgsmål. | |||
I 1877 blev han udnævnt til byfoged og byskriver i Nykøbing Mors. | |||
=== Borgmester === | === Borgmester === | ||
I 1886 blev han udnævnt til borgmester og auktionsdirektør i Aarhus. Den 1. januar 1886 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]] at: ''”Vor nye Borgmester Vestergaard ankom hertil iforgaards Aftes og fik igaar overleveret sit nye Embede ved [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand]] Regenburg og paa Byraadets Vegne i Overværelse af Overretssagfører Kier. Borgmesteren boer i Borgmesterembedets Gaard, hvor forøvrigt Kammerherre [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]] forbliver boende til April Flyttedag.”'' Borgmestergården lå i | I 1886 blev han udnævnt til [[Borgmester i Aarhus|borgmester og auktionsdirektør i Aarhus]]. Den 1. januar 1886 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]] at: ''”Vor nye Borgmester Vestergaard ankom hertil iforgaards Aftes og fik igaar overleveret sit nye Embede ved [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand]] Regenburg og paa Byraadets Vegne i Overværelse af Overretssagfører Kier. Borgmesteren boer i Borgmesterembedets Gaard, hvor forøvrigt Kammerherre [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]] forbliver boende til April Flyttedag.”'' Borgmestergården lå i [[Mejlgade 6]]. | ||
I sin tid som borgmester høstede han anerkendelse for din dygtighed, korrekthed og sine evner som en god forhandler. Han arbejdede også inden for kunst og åndslivet. Han var aktiv inden for bestyrelsen for [[Aarhus Museum]]. Vestergaard var også medlem af [[Aarhus Privatbank]] og [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Han var valgt ind som [[Aarhus Byråd|byrådets]] repræsentant i Ny jydske Kjøbstad-Creditforening. Han sad også i direktionen for [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Aarhus Sindsygehospital]]. | |||
Vestergaard døde i 1917 på [[Aarhus Kommunehospital]]. Han blev begravet fra [[Aarhus Domkirke]] på [[Nordre Kirkegård]]. | Vestergaard døde i 1917 på [[Aarhus Kommunehospital]]. Han blev begravet fra [[Aarhus Domkirke]] på [[Nordre Kirkegård]]. | ||
| Linje 21: | Linje 24: | ||
=== Medlem af eller byens repræsentant i ... === | === Medlem af eller byens repræsentant i ... === | ||
*Kasse- og regnskabsudvalget 1886-1904 | * Kasse- og regnskabsudvalget 1886-1904 | ||
*[[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1886-1904 | * [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1886-1904 | ||
*[[Havneudvalget]] 1886-1904 | * [[Havneudvalget]] 1886-1904 | ||
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1886-1904 | * [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1886-1904 | ||
*Legatudvalget 1886-1904 | * Legatudvalget 1886-1904 | ||
*Svendeprøvekommissionen 1886-1904 | * Svendeprøvekommissionen 1886-1904 | ||
*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1886-1917 | * Bestyrelsen for museets kunstsamling 1886-1917 | ||
*Kirkeinspektionen for Århus Domsogn 1886-1904, for [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1886-1904, for [[Skt. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1887-1904 og for [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes sogn]] 1904 | * Kirkeinspektionen for Århus Domsogn 1886-1904, for [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1886-1904, for [[Skt. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1887-1904 og for [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes sogn]] 1904 | ||
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1887 | * [[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1887 | ||
*Sygehusudvalget 1888-93 og 1897-99 | * Sygehusudvalget 1888-93 og 1897-99 | ||
==Litteratur og kilder== | == Litteratur og kilder == | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | ||
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 2-3. [ | * Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 2-3. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | ||
* Sejrs Sedler | * Sejrs Sedler | ||
*Irene Hellvik, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 331. [ | * Irene Hellvik, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 331. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23231646 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Borgmester & byråd]] | [[Kategori: Borgmester & byråd]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 14. nov. 2024, 10:59
_1905.jpg)
Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard (født den 3. januar 1837 i Kerteminde, død den 2. september 1917 i Aarhus) var auktionsdirektør, borgmester og medlem af Aarhus Byråd. Fra 1886 til den 31. marts 1905 borgmester. Konferensråd, Dannebrogsmand og udnævnt til ridder af Dannebrog i 1888.
Han var søn af kateket Peter Christian Georg Westergaard og hustru Pouline Mathilde Middelboe.
Gift den 8. november 1872 i København med Elisabeth Christine Lovise Emilie Dyrlund (født den 5. juli 1845 i København, død den 3. januar 1945 i Humlebæk Sogn, Frederiksborg Amt), datter af grosserer Niels Christian Svendsen Dyrlund og hustru Christiane Dorthea Emilie Westergaard.
Karriere
Vestergaard var student fra Borgerdydsskolen i Kerteminde i 1856. Herefter tog han en juridisk eksamen og blev cand.jur. i 1862.
Efter sin eksamen blev han ansat som assistent for Justitsministeriet i 1865 og var ansat en årrække i Ministeriet for Island. Arbejdet i Justitsministeriet og Ministeriet for Island gav ham et godt indblik i administrationsspørgsmål.
I 1877 blev han udnævnt til byfoged og byskriver i Nykøbing Mors.
Borgmester
I 1886 blev han udnævnt til borgmester og auktionsdirektør i Aarhus. Den 1. januar 1886 kunne man læse i Århus Stiftstidende at: ”Vor nye Borgmester Vestergaard ankom hertil iforgaards Aftes og fik igaar overleveret sit nye Embede ved Stiftamtmand Regenburg og paa Byraadets Vegne i Overværelse af Overretssagfører Kier. Borgmesteren boer i Borgmesterembedets Gaard, hvor forøvrigt Kammerherre Schmidten forbliver boende til April Flyttedag.” Borgmestergården lå i Mejlgade 6.
I sin tid som borgmester høstede han anerkendelse for din dygtighed, korrekthed og sine evner som en god forhandler. Han arbejdede også inden for kunst og åndslivet. Han var aktiv inden for bestyrelsen for Aarhus Museum. Vestergaard var også medlem af Aarhus Privatbank og Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening. Han var valgt ind som byrådets repræsentant i Ny jydske Kjøbstad-Creditforening. Han sad også i direktionen for Aarhus Sindsygehospital.
Vestergaard døde i 1917 på Aarhus Kommunehospital. Han blev begravet fra Aarhus Domkirke på Nordre Kirkegård.
F. Vestergaards Gade er anlagt i 1919, men navngivet i 1913 efter ham, som del af en navnegruppe af lokalpolitikere på Frederiksbjerg.
Medlem af eller byens repræsentant i ...
- Kasse- og regnskabsudvalget 1886-1904
- Indkvarteringskommissionen 1886-1904
- Havneudvalget 1886-1904
- Bygningskommissionen 1886-1904
- Legatudvalget 1886-1904
- Svendeprøvekommissionen 1886-1904
- Bestyrelsen for museets kunstsamling 1886-1917
- Kirkeinspektionen for Århus Domsogn 1886-1904, for Frue sogn 1886-1904, for Skt. Pauls sogn 1887-1904 og for Skt. Johannes sogn 1904
- Skolekommissionen 1887
- Sygehusudvalget 1888-93 og 1897-99
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 2-3. Bestil materiale
- Sejrs Sedler
- Irene Hellvik, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 331. Bestil materiale
