Oluf Emil Nielsen (1898-1970): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(16 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Oluf Emil Nielsen (1898-1970).jpg|thumbnail|Oluf Emil Nielsen]]
[[Fil:Oluf Emil Nielsen (1898-1970).jpg|thumbnail|Oluf Emil Nielsen]]
Kontorchef, senere rådmand, direktør '''Oluf Emil Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. maj 1943-31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand 1. feb. 1955-1958, rådmand 4. marts 1958-31. marts 1966. [[Det Konservative Folkeparti]].     
'''Oluf Emil Nielsen''' (født den 21. marts 1898 i Odense, død den 26. december 1970) var kontorchef, direktør, senere rådmand og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 5. maj 1943 til den 31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand den 1. februar 1955 til 1958, rådmand fra den 4. marts 1958 til den 31. marts 1966 for [[Det Konservative Folkeparti]].     


Født 21. marts 1898 i Odense, død 26. december 1970.
Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.
Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.
Gift 20. nov. 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.  
Gift den 20. november 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født den 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.  


===Karriere===
__TOC__
Oluf Nielsen er født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Milo'ske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklame-Bureau, Jyllandsafdeling. Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for K.U. i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Århus fik N. også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening; og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste. Han bevarede sit sæde her til 1966, da hans placering på kandidatlisten forhindrede genvalg. I sin byrådsperiode var N. to gange rådmand. Først 1954-55 for 2. afd. (teknisk afd.) som suppleant for den sygemeldte J. C. Sørensen, og 1958-66 for 5. afd. (de kommunale værker og sporvejene). I den mellemliggende periode var N. viceborgmester. Som bevillingshaver og direktør havde N. i 1951 åbnet biografen Palads-Teatret på Trøjborg, og han har ledet den siden. I rådmandsperioden 1958-66 blev overskuddet dog båndlagt og senere anvendt til støtte for sporten i Århus. N. sad i bestyrelsen for Århus Turistforening, senere Turistforeningen for Århus og Omegn, i hele sin byrådsperiode, 1945-62, som formand; han blev også næstformand for Samvirkende jyske Turistforeninger, og fra 1957 sad han i forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Som turistforeningens repræsentant var han medlem af komiteen for kontakt mellem Bergen, Goteborg, Åbo og Århus 1946-66.  I det mellemkommunale arbejde var N. 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand, for Danske Elværkers Forening og for Gudenåcentralen. N. har også været medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet. Endelig kan det nævnes, at N. er medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse. 


=== Karriere ===
Oluf Nielsen var født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Miloske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklamebureaus Jyllandsafdeling.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
=== Nielsens vej til den politiske scene ===
Biblioteksudvalget 1943-46. Overepidemikommissionen 1943-46. Sygehusudvalget 1943-50. Vejteknisk udvalget 1943-50. Udvalget til decision af kommunens regnskaber 1943-50, formand 1946-50. Bestyrelsen for radiumstationen 1943-58. Sundhedskommissionen 1943-58. Mælkeudvalget for Stor-Århus 1943-66. Bestyrelsen for Århus Turistforening 1943-66. Repræsentantskabet for Idrætsparken 1945-66. Udvalget for det offentlige slagtehus 1946-50. Bestyrelsen for Århus Ridehal 1946-66. Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1947-58. Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus, 1950'ernes begyndelse Droscheudvalget, 1950'ernes begyndelse Teknisk udvalg 1950-52. Stor-Århus-kommissionen 1950-54. Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1950-58. Civilforsvarskommissionen 1950-58. Civilforsvarsforbundet, Århus-kredsens styrelse 1950. Repræsentantskabet for Den jyske Opera 1950-66. Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-66. Havneudvalget 1952-54 og 1958-62. Økonomiudvalget 1954-58. Brandkommissionen 1954-55. Boliganvisningsudvalget 1954-58. Orkesterkomiteen for Århus Byorkester 1958-66. Repræsentantskabet for Århus Teater 1958-66. Bestyrelsen for Andelsselskabet Gudenåcentralen 1958-66.  
Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen sig til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for KU i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening, og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.  


=== Perioden i byrådet ===
Han bevarede sit sæde her til 1966, da hans placering på kandidatlisten forhindrede genvalg. I sin byrådsperiode var Nielsen rådmand to gange. Først 1954-55 for 2. afd. (teknisk afd.) som suppleant for den sygemeldte J.C. Sørensen, og 1958-66 for 5. afd. [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. I den mellemliggende periode var Nielsen viceborgmester.


=== Nielsens andre poster ===
Som bevillingshaver og direktør åbnede Nielsen i 1951 biografen Palads Teatret på Trøjborg, som han efterfølgende ledede. I hans rådmandsperiode i 1958-66 blev overskuddet dog båndlagt og senere anvendt til støtte for sporten i Aarhus. Nielsen sad i bestyrelsen for [[Århus Turistforening]], senere Turistforeningen for Aarhus og Omegn, i hele sin byrådsperiode, 1945-62, som formand. Han blev også næstformand for Samvirkende jyske Turistforeninger, og fra 1957 sad han i forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Som turistforeningens repræsentant var han medlem af [[Kontaktkomiteen|komiteen for kontakt mellem Bergen, Gøteborg, Åbo og Aarhus]] 1946-66.


I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, dernæst i 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand for Danske Elværkers Forening og for [[Gudenåcentralen An/S|Gudenåcentralen]]. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.


Hele Oluf E. Nilsen barndom forgik i Odense, han tog uddannelsen til typograf i Det Milo'ske Officin, der efter valgte han at journalistik skulle være hans leve brød. Han blev ansat af Kerteminde Avis, her blev han redaktør. I 1935 kom han til Aarhus og blev ansat leder af Gutenberghus Reklame-Bureau, der tog sig af reklamefilm. I 1951 åbnede Oluf E. Nielsen biografen Palads-Teatret på Trøjborg og blev der med direktør. 
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
 
* [[Biblioteker i Aarhus|Biblioteksudvalget]] 1943-46
I foreningslivet kunne man finde ham på flere områder, men navnlig i bestyrelsen for Århus Turistforening, senere i 1957 var han medlem af forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Fra 1958-66 var han medlem af bestyrelsen for Den danske Købstadsforening og sener som næstformand. Samt mange flere. 
* [[Overepidemikommissionen]] 1943-46
 
* Sygehusudvalget 1943-50
Med de kulturalle briller var han fra 1959 medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn, og sen er i 1964 sad han i Statens Kunstmuseumsnævn. 
* Vejteknisk udvalget 1943-50
 
* Udvalget til decision af kommunens regnskaber 1943-50, formand 1946-50
* Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1943-58
'''Politik'''
* [[Sundhedskommissionen]] 1943-58
 
* Mælkeudvalget for Stor-Aarhus 1943-66
Oluf E. Nielsen sad i perioderne fra d. 5.5.1943 - d. 31.3.1966, for partiet Det konservative Folkeparti. Han sad i to perioder som rådmand, første gang fra 1954-55 for teknisk afdeling, 2. afdeling. Anden gang fra d. 4.3.1958 - d. 31.3.1966 for de kommunale værker og sporveje, afdeling 5.
* Bestyrelsen for [[Aarhus Turistforening]] 1943-66
 
* Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1945-66
 
* Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1946-50
Han startede ellers sin politiske løbebane allerede i 1917 da han kom til at side i bestyrelsen for Det konservative ungdom i Odense, først som almen medlem men sener som sekretær og senere som formand. I en periode fra 1926-1935 sad han i Kerteminde, i den lokale konservative vælgerforenings bestyrelse, og han var også folketingskandidat i denne kreds.
* Bestyrelsen for [[Aarhus Ridehal]] 1946-66
Da han flyttede til Arhus kom han også meget hurtig ind Den konservative vælgerforenings bestyrelse og kan i 1943 ind i byrådet hvor han blev ind til 1966
* Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1947-58
   
* Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Aarhus
 
* 1950'ernes begyndelse [[Droscheudvalget]]
 
* 1950'ernes begyndelse Teknisk udvalg 1950-52
'''Privatliv'''
* Stor-Århus-kommissionen 1950-54
 
* Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1950-58
Oluf E. Nielsen var søn af bogbindermester A. J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.
* Civilforsvarskommissionen 1950-58,  
 
* [[Aarhus Civilforsvar|Civilforsvarsforbundet]] Århus-kredsens styrelse 1950
Oluf E. Nielsen blev gift i Stenløse sogn under Odense amt d. 20.11.1926 med Margrethe Nielsen, hun var født i Odense d. 12.5.1901. Margrethe var datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.
* Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1950-66
* Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-66
* [[Havneudvalget]] 1952-54 og 1958-62
* [[Økonomiudvalget]] 1954-58
* [[Brandkommissionen]] 1954-55
* Boliganvisningsudvalget 1954-58
* Orkesterkomiteen for [[Aarhus By-Orkester]] 1958-66
* Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1958-66
* Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S |Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1958-66


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
Linje 45: Linje 58:
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 09:44

Oluf Emil Nielsen

Oluf Emil Nielsen (født den 21. marts 1898 i Odense, død den 26. december 1970) var kontorchef, direktør, senere rådmand og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. maj 1943 til den 31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand den 1. februar 1955 til 1958, rådmand fra den 4. marts 1958 til den 31. marts 1966 for Det Konservative Folkeparti.

Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg. Gift den 20. november 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født den 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.

Karriere

Oluf Nielsen var født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Miloske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklamebureaus Jyllandsafdeling.

Nielsens vej til den politiske scene

Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen sig til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for KU i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening, og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.

Perioden i byrådet

Han bevarede sit sæde her til 1966, da hans placering på kandidatlisten forhindrede genvalg. I sin byrådsperiode var Nielsen rådmand to gange. Først 1954-55 for 2. afd. (teknisk afd.) som suppleant for den sygemeldte J.C. Sørensen, og 1958-66 for 5. afd. de kommunale værker og sporvejene. I den mellemliggende periode var Nielsen viceborgmester.

Nielsens andre poster

Som bevillingshaver og direktør åbnede Nielsen i 1951 biografen Palads Teatret på Trøjborg, som han efterfølgende ledede. I hans rådmandsperiode i 1958-66 blev overskuddet dog båndlagt og senere anvendt til støtte for sporten i Aarhus. Nielsen sad i bestyrelsen for Århus Turistforening, senere Turistforeningen for Aarhus og Omegn, i hele sin byrådsperiode, 1945-62, som formand. Han blev også næstformand for Samvirkende jyske Turistforeninger, og fra 1957 sad han i forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Som turistforeningens repræsentant var han medlem af komiteen for kontakt mellem Bergen, Gøteborg, Åbo og Aarhus 1946-66.

I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, dernæst i 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand for Danske Elværkers Forening og for Gudenåcentralen. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder