Kolt: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(30 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Anneksskolen blev indviet på Rudolfsgårdsvej i Viby i 1973. Skolen skulle fungere som aflastningsskole for Søndervangskolen. Anneksskolen blev lukket i 1983.
<div class="tright">{{#display_map:
56.10648876321216, 10.077981557440507~[[Kolt]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.10648876321216, 10.077981557440507
|align=right
}}</div>


===Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj i 1968===
[[Fil:000440926 l.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af landsbyen Kolt. I midten af billedet ses [[Kolt Kirke]]. Nederst til højre ses en ny bebyggelse i Kolt Haveby. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv]]
De tre store boligkomplekser [[Kjærslund]], [[Søndervangen]] og [[Rosenhøj]] samt et villakvarter blev alle bygget i [[Viby]] fra 1968-70. Skolen til dette nye og store boligområde blev Søndervangskolen, der blev bygget i samme periode.


Da Viby kom ind under Aarhus kommune ved den store kommunesammenlægning i 1970, blev man klar over, at der var problemer med både skole- og fritidsfaciliteter i området. Søndervangskolen var bygget til 800 elever men rummede snart 1200. Skolen og forældrene var meget forståeligt utilfredse med tingenes tilstand. Noget måtte gøres.
'''Kolt''' er et tidligere landsby-område beliggende ca. 12 kilometer sydvest for [[Aarhus Domkirke]], der nu er sammensmeltet med den nærliggende [[Hasselager]] til en større satellitby vest for Aarhus nær [[Aarhus Syd Motorvejen]].  


I 1972 fravalgte man en skole i Grøfthøjområdet, som delvis aflastning for [[Søndervangskolen]] til fordel for en udbygning af skolen, idet man mente, at det var uheldigt, at eleverne skulle krydse den stærkt befærdede [[Skanderborgvej]]. Man byggede to kantiner, som så midlertidigt blev brugt til 4 klasselokaler. Men det løste ikke problemerne.
Kolt er placeret på en plan flade i et højt, bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.  


===Rudolfgårdsvej i spil til ny skolegrund===
Før 1970’erne var Kolt en mindre landsby, der indtil den store kommunesammenlægning i 1970 havde været del af [[Ormslev-Kolt Kommune]]. Fra midten af 1970'erne gik det dog stærkt for den gamle landsby, som hurtigt blev en del af en storlandsby med etableringen af Kolt Haveby. Byen hører under [[Kolt Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Før kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]].  
Den 10. august havde [[Aarhus Stiftstidende]] en stor artikel om ”Jumbo-skoler”, hvori man blandt andet beskrev skolens problemer. I skolevæsenet var der flere ideer, blandt andet en pavillonskole.


Men i januar måned kunne man i avisen læse, at det privatfirma, hvis navn ikke var kendt, havde tilbudt kommunen at opføre en bygning, som kunne bruges til skole på en grund i udkanten af industrikvarteret på Rudolfgårdsvej. Forslaget blev godt modtaget af kommunen, skolen og lærerne, men der var mange ting som skulle undersøges.
Byen er tidligere blevet stavet "Koldt", og i 1320 var navnet "Koltee".


===Aflastningsskole i 10 år===
=== Historie ===
Den 25. januar var der et orienterende møde med forældrene på Søndervangskolen med blandt andet rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], hvor man orienterede om mulighederne for en aflastning.
Kolt og [[Kunnerup]], som den nordligste del af Kolt blev kaldt, havde indtil 1970'erne i det store og hele bevaret det gamle landsbyudseende. At der gennem mange år ikke var sket store ændringer i Kolt, skyldtes, at landsbyen hverken lå ved en større landevej eller ved jernbanen. Trukket væk fra begge dele fik Kolt lov til at fortsætte sit stille landsbyliv. Gårdene – i alt 11 – lå indtil 1970'erne omtrent som omkring 1800 langs den vestlige side af [[Kunnerupvej]]. Dertil kom to bolsteder (husmandssted med mindre jordbesiddelse), af hvilke det ene tidligt blev slået sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med tyngdepunkt omkring kirken og [[Fuglekærvej]].  
Forhandlingerne med det private firma gik i gang, og man nåede hurtigt frem til en model: firmaet skulle etablere en bygning, som kunne bruges som skole i 10 år. Eleverne skulle være de yngste klasser fra Søndervangskolen, idet disse ikke krævede speciallokaler. Idræt og gymnastik skulle dog stadigvæk foregå på Søndervangskolen, idet man vurderede, at eleverne kunne gå de ca. 600 m.


Nu afhang det af, om boligministeriet i København ville godkende ordningen, da skolen jo lå i et industrikvarter, og Thorkild Simonsen og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] tog i midten af februar til hovedstaden. Den 17. februar 1973 kunne man så i avisen læse, at man havde fået dispensationen for 10 år til at oprette en skole til 3-400 elever. I samme artikel kom navnet på det private firma frem: [[Bruun & Sørensen]].
===Kolt Haveby===
I 1973 var Kolt Haveby på tegnebrættet. Syd for Kolt var der planer om 430 parcelhusgrunde. Byggeprojektet var udsprunget gennem et samarbejde mellem kommunen og fabrikant [[George Arthur Lavsha Thorsen (1916-1992)|G.A.L. Thorsen]]. G.A.L. Thorsen, der i øvrigt var far til finansmanden Kurt Thorsen, havde efter krigen udviklet en metode, hvor man ud af én stor stålplade kunne presse en vask. Metoden revolutionerede industrien og gjorde Thorsen til en meget rig mand på kort tid. Pengene blev blandt andet investeret i jordbesiddelser – og et af steder var ved Kolt, hvor hen ved 300 af parcelhusene i Kolt Haveby skulle opføres på Thorsens jord. Kommunen var på grund af [[Den første oliekrise|oliekrisen]] ramt af et offentligt byggestop, hvorfor der ikke kunne sættes gang i byggeri af nye offentlige institutioner eller udvidelse af eksisterende. Derfor gik den daværende skolerådmand og senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]], ud i pressen og advarede potentielle parcelhuskøbere om, at der i området ikke lå en skole, og en udvidelse af [[Hasselager Skole]] først ville komme på budgettet i 1975-1976.  


Skolen skulle (meget optimistisk) være færdig til august 1973. Det eneste, man manglede at beslutte, var, om det skulle være en selvstændig skole, og hvad den skulle hedde.
Det næste år gik med byggemodning af området i samarbejde med arkitektfirmaet [[Jensen og Lind]] og det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro, og snart begyndte de første rækkehuse og parcelhuse at skyde op af den bare mark. I august 1975 skulle en stor parcelhusudstilling arrangeret af Thorsen og firmaet Bo & Byg Fair A/S have fundet sted i Kolt Haveby, hvor forskellige arkitekter, byggefirmaer og så videre kunne fremvise deres bud på et parcelhus. Samtidigt skulle der have været udstillinger i [[Aarhus Atletik- og Løbeakademi|Marselisborghallen]] og [[Stadionhallen]], hvor kommende parcelhusejere kunne se alt fra møbler og køkkenredskaber til isoleringsmateriale og havegrej. Ganske kort før åbningen blev udstillingen aflyst af Bo & Byg. Årsagen var ifølge Bo & Byg, at Thorsen var løbet fra et løfte om at hjælpe mindre bygmestre økonomisk i forhold til opførelse af udstillingshuse på hans jord. Thorsen lod sig dog ikke slå ud af aflysningen, og da mange af udstillingshusene alligevel var under opførelse, opfordrede han alligevel folk til at slå en tur forbi Kolt Haveby.
Svaret på det spørgsmål kom sidst i april, da man indkaldte til valg til skolenævn ved Anneksskolen. Det skulle altså være en selvstændig skole med skolenævn, ledelse og lærere. Valgdeltagelsen blev stor og 119 valgberettigede deltog – det forholdsvis største antal i Aarhus. Valgt blev: fru Birgit Svane, urmager Vagn Grønbæk, disponent Hans Svane Jensen og regnskabschef Georg Møller.


Lærer ved [[Katrinebjergskolen]] – og træner af [[AGF|AGF's]] førstehold – Kaj Martin Christensen blev udpeget som skoleinspektør i juli måned og ansættelse af lærerne påbegyndt.
Med Kolt Haveby voksede Kolt og Hasselager på ganske få år sammen til en sammenhængende forstad til Aarhus. Den massive byudvikling fandt dog sted væk fra den gamle landsbykerne. Mange af Kolts gamle gårde og huse kan derfor stadig ses langs Kunnerupvej.


Byggeriet blev dog forsinket, så Anneksskolen måtte låne lokaler i Søndervangskolen, primært i ungdomsskolens lokaler. Den 18. oktober kunne man i avisen læse, at byggeriet var blevet yderligere forsinket. Alligevel blev der den 6. oktober opslået en stilling som skolebetjent.
[[Fil:DSC 8085--Kolt.jpg|350px|thumb|right|Kolt Sognegård, Kunnerupvej. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
Det var ikke kun Anneksskolen der var forsinket, for i avisen kunne man den 10. august læse, at hele tre århusianske skolers byggeri var forsinkede.


===Indvielse den 22. december 1973===
=== Kolt Kirke ===
Endelig den 22.12. kunne de kommende elever marchere ned til den nye - men endnu ikke helt færdige – skole med et nisseorkester i spidsen. Bygherren gav alle elever sodavand ved ankomsten.
[[Kolt Kirke]] er opført i perioden mellem 1150 og 1250. I korgulvet fandtes under restaureringen i august 1956 i alt 28 mønter, hvoraf den ældste var slået under Valdemar Sejr (1170-1241).
Skolen startede efter juleferien, men rengøring var der nok ikke meget af, for først den 11.1. søgte man i avisen efter personale til rengøring.


Bruun & Sørensen havde dog fået problemer med finansieringen af byggeriet, fordi man ikke kunne få almindelige obligationslån, når bygningen blev udlejet over en længere årrække. Kommunen så fordelen ved at betale forud for lejen for alle 10 år og betalte 5.679.711 kr. for lejen fra 10. december 1973 til 31. juni 1983.
I 1600-tallets sidste halvdel overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Den var under grevskabet til den i 1802 på en auktion blev solgt til sognemændene. Kirken overgik til selveje i 1924.


Fra skoleårets start i august 1974 blev lærer Henning Laursen, Katrinebjergskolen ansat som viceskoleinspektør på Anneksskolen. Samtidig valgtes et nyt skolenævn: regnskabschef Georg Møller, fru Birgit Svane-Jensen, cf. assistent Finn Rodian Christensen og direktør Mogens Mørch Secher. Fra [[Aarhus byråd]] deltog [[Hanne Vibeke Andersen|Hanne Andersen]].
=== Kolt Skole ===
Hvor der, som i så mange andre landsbyer, har været en lang og kontinuerlig kirkehistorie i Kolt, er landsbyens skolehistorie mere foranderlig. Her var skole fra omkring 1720 indtil 1854. Når udviklingen på skoleområdet i Ormslev-Kolt Kommune i lange tider herefter gik uden om Kolt, havde det at gøre med nogle nye skoledistrikter, der blev etableret efter skoleloven af 1814.  


I august 1974 fik kommunen en efterregning. Det skulle betales moms af de 5,6 millioner for leje af skolen, 428.000 kr.
Først i 1982 fik Kolt atter sin egen skole. [[Kolt Skole]] blev opført af røde, brændte sten og bestående af to klyngehuse med forbindelsesbygning og en fritliggende idrætssal. Skolen blev opført på [[Kolt Østervej]] 45 og arkitekter var [[Poul Reintoft]] og [[Kjær & Richter]]. I første omgang var der tale om en tosporet skole til og med 5. klasse, hvorefter elever blev overført til Hasselager Skole. Ønsket om tre spor og et samlet 11-årigt forløb var ofte fremme, men blev aldrig realiseret. I 2013 fusionerede Kolt Skole med Hasselager Skole, hvortil al undervisning blev henlagt, men nu under navnet [[Bavnehøj Skole]]. I 2021 blev undervisningen på Kolt Østervej atter genoptaget, da [[Langagerskolen]] i [[Viby]] åbnede en filial på den gamle Kolt Skole.


===Overflytning til Læssøesgades Skole efter 6. klasse===
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Skolevæsenet ser ud til at have vurderet børnetallet godt, for i avisen i november måned 1974 kan man læse, at elevtallet var stabiliseret. Skoledistriktet var i god gænge.


Alligevel dukkede der nye problemer op. Søndervangskolen havde ikke plads til at modtage Anneksskolens elever efter 6. klasse! I februar varslede et læserbrev storm, hvis rygter om, at eleverne skulle flyttes til andre skoler end Søndervangskolen, var sande.
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. I Kolt er her inkluderet [[Kunnerup]], selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet ([[Ormslev]]).  


I september måned havde Stiftstidende en større artikel om problemet, og her luftede rådmand Thorkild Simonsen ideen om, at eleverne skulle forsætte på [[Læssøesgades Skole|Læssøesgades skole]], hvor der var plads til eleverne. Skolenævnet havde endnu ikke taget stilling men var ikke begejstret for at flytte eleverne til en overfyldt Søndervangskole med blandt andet 14 vandreklasser.
==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].


Skolevæsenet ville ikke presse en afgørelse igennem. Derfor fik forældre – og senere eleverne – mulighed for at besøge skolen. Flere forældre kunne se fordelene ved en velfungerende skole med erfarne lærere og kantine.
[[Fil:DSC 8083--Kolt.jpg|350px|thumb|right|Kolt, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]


Der var flere møder med forældrene, og det endte med, at et stort flertal tilsluttede sig til planen om, at eleverne efter 6. klasse skulle starte på Læssøesgades Skole.
==== Geografi og bevoksning: ====
Landsbyen er placeret på en plan flade i et højt bølget morænelandskab med udsigt mod den store [[Aarhus-tunneldal]] i nord.  


===Anneksskolens lukning i juni 1983===
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, især i den nordlige del af landsbyen, hvilket indebærer en positiv miljømæssig værdi.
Tidspunktet for skolens lukning i 1983 var jo velkendt, og i avisen i oktober måned 1981 kunne man læse, at en kreds med blandt andet rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]] og rektor for [[Aarhus seminarium]] K. Nymann Madsen arbejdede på at starte et privat gymnasium, som skulle have lokaler i den engang tomme Anneksskoles bygninger. Det lykkedes som bekendt ikke.


I august 1982 blev Kaj Christensen udnævnt til skoleinspektør på Katrinebjergskolen. Henning Laursen skulle så lede Anneksskolen det sidste år.
==== Bygninger og erhverv: ====
Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.


Anneksskolen lukkede helt som planlagt ved sommerferiens start i juni måned 1983. Dagen blev markeret med den traditionelle rundboldkamp mellem elever og lærere og afsyngelse af skolens faste sommerferiesang, som en af skolens lærere havde lavet flere år tidligere. Men så ”spiste man skolen”, idet en lokal bager havde lavet en kage som – i mere eller især i mindre grad - skulle ligne skolen. Endelig sendte eleverne hver en ballon op, og som de forsvandt i horisonten, forsvandt en ikke helt almindelig skole fra Aarhus Skolevæsen.
Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms­by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord­-sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.


Eleverne blev alle efter ferien, sammen med fire lærere, overflyttet fra Anneksskolen til Søndervangskolen, og Henning Laursen blev i en overgangsperiode en slags ekstra skoleinspektør på Søndervangskolen.
I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.


De andre lærere blev spredt på forskellige skoler i Århus og omegn.
==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget af en del gennemgående biveje og landsbyen må siges at udgøre et mindre trafikknudepunkt. Koltvej og Svanlevvej er belastet af en del gennemgående tung trafik, mens de resterende veje er mindre befærdede. Det interne vejnets form er ugrenet og relativt retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes enkelte grusbelagte fortove.


==Glimt af skolens hverdag==
{| class="wikitable"
Da skolen startede efter juleferien var legepladsen ikke færdig, så de to store indeområder blev en slags skolegård. Det gav store problemer med mange legende og løbende børn i et alt for lille område. De havde for øvrigt et grønt gulvtæppe af det såkaldte nålefilt. Det betød at de to områder af lærerne blev omtalt som ”Det grønne Helvede”. Børnene fandt hurtigt ud af, at man fik grimme brandmærker, når man faldt på det.
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 120
|-
| Antal bygninger || 75 bygninger fordelt på 40 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 3 samt kirken
|-
| Særkende for landsbyen || Af negative faktorer er en del gennemgående trafik og planeringsarbejde til et nyt parcelhuskvarter i den sydlige udkant. Positive faktorer er dels den fremtrædende beplantning, især i den nordlige landsbyhalvdel, samt generel fin orden ved bygningerne. Der er en fin udsigt fra landsbyen imod nord, mens udsigten mod de andre verdenshjørner er mere triviel og præget af landbrugsjorde. Kolts fremtid er som en del af den stærke udvikling, der er i gang syd for landsbyens gamle kerne, og landsbyen Kolt kan bidrage på en positiv måde til områdets fremtids fysiske miljø.
|}


Skolens kontorer og lærerværelse var i kælderen, der heldigvis var højtliggende, så der var gode, store vinduer i jordhøjde. Et stort kælderlokale blev brugt til skolebiblioteket, men der måtte ikke være skemalagt undervisning i lokalet. En regel som skolen dog af nød senere måtte se stort på nogle gange.
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


===Skolegården===
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Der blev etableret en asfaltbelagt legeplads på en lejet grund ved Karstens Bogbinderi, som var nabofirmaet. Desværre lå den direkte ned til [[Odderbanen]]. Derfor måtte skolen hasteopsætte et gammeldags snehegn, for at forhindre ulykker med toget, som ofte drønede forbi. Alligevel måtte der være flere gårdvagter, for børn er jo børn, og en fodbold, der røg over det ca. 1 meter høje hegn, skulle jo hentes.


Et andet problem med skolegården var, at der ikke var adgang til toiletter, og eleverne måtte så hen til gårdvagten og bede om lov til at gå på toiletterne inde på selve skolen. Den ordning fungerede fint i alle skolens 10 år.
== Kolt på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107648 Kolt]}}


Senere på foråret kom er det højt hegn op, endda med tre rækker pigtråd foroven. Alligevel måtte gårdvagten engang imellem hjælpe med at hente en vildfaren bold.
== Litteratur og kilder: ==
* ”Kommunen og Thorsen vil bygge en ny villaby”, artikel i Århus Stiftstidende 07.08.1973
* ”Skolerådmanden advarer de nye parcelhusejere”, artikel i Århus Stiftstidende 24.08.1973
* ”Århus får to store hus-udstillinger”, artikel i Århus Stiftstidende 29.11.1973
* ”Husudstilling i Kolt aflyst”, artikel i Århus Stiftstidende 21.08.1975
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
* Danmarks Kirker bind 5, s. 2177.
* https://digdag.dk/


Året efter lavede forældre og lærere et stor klatretårn med rutsjebane og inddrog noget frit areal bag skolen til en lille legeplads med gynger og sandkasse.
[[Kategori: Byer & bydele]]
 
===Idræt===
Alle idrætstimer var i de første år på Søndervangskolen. Det betød, at lærere og elever skulle gå de ca. 600 m op til gymnastiksalene i frikvarteret, hvilket begge parter gjorde uden protester. Samarbejdet med Søndervangskolen var godt. Senere foregik svømmeundervisningen også på Søndervangskolen.
 
Men et par år senere blev der, efter godt samarbejde med [[Viby Omegns Boligselskab]], hvis regnskabschef Georg Møller var formand for skolenævnet, etableret en idrætsplads på et parkeringsområde, der lå mellem lejlighederne i Rosenhøj og selve skolen. Pladsen havde en mindre fodbold- og basketballbane belagt med gummiasfalt, springgrav og løbebane til atletik. Forunderligt nok fik skolen lov til at lave to omklædningsrum med brusebad i kælderen, selvom der ikke var vinduer. Der var dog etableret en nødudgang gennem skolens kælderrum. Selve indgangen til omklædningsrummene var en udvendig kældertrappe.
 
Selvsagt var det kun i sommermånederne, at man kunne bruge pladsen. Hvis der var dårligt vejr gik man i stedet til Søndervangskolen, som altså måtte booke plads til Anneksskolen i deres lokaleplan hele skoleåret.
 
===Skolefesten===
Skolen valgte at afholde skolefesterne i skolens egne lokaler, selvom man jo sagtens kunne have lånt Søndervangskolens aula, som nok var mere velegnet. Men man ville gerne have festen i skolens egne lokaler, selvom det var upraktisk. Men netop det upraktiske og overfyldte skabte en vis ånd mellem skole, lærere og forældre. Man tog problemer i en stiv arm.
 
Skolekomedier og anden optræden – i mange forskellige former - var et gennemgående træk ved skolefesterne. Derefter var der dans. I de senere år spillede en af skolens lærere i et orkester, og det spillede selvfølgelig til dansen og var vældigt populært.
Forældre kunne så hvile ørerne og nyde hinandens selskab i klasselokalerne.
 
===Personale og administration===
Kontor og lærerværelse var i skolens kælder. Når man gik ind ad skolens hovedindgang, var der en halv etage op til klasselokalerne og en halv etage ned til kælderen, som lå ret højt, så man havde lyse lokaler, men altså med jorden udenfor op til vindueskarmen.
 
Der var til højre 3 kontorlokaler: skoleinspektørens, sekretærens og viceinspektørens kontor. For enden af gangen var der så lærerværelset. Til venstre lå skolebiblioteket, som var et stort lokale. Så stort, at der også kunne være et klasselokale i samme rum. Da der en overgang var mange klasser, blev der almindelig undervisning i lokalet. Det måtte man godt nok ikke, da det jo var et kælderlokale. Hvordan det blev ”fixet” ved jeg ikke, men det var vistnok noget med, at det ikke fremgik af skoleskemaet, at man brugte lokalet.
 
Resten af kælderen var diverse teknik- og lagerrum, også skolebetjentens lille kontor. Senere blev der bygget to omklædningslokaler i kælderen. Det må vist have krævet kraftige dispensationer.
 
Der var dog også ved siden af kontorerne et lille lokale, der blev brugt af tandplejerne.
Skolesekretæren Anni Sørensen var på skolen i alle 10 år. Hun var en meget populær og dygtig sekretær. Hendes betydning for skolen var stor, for hun var en ”blæksprutte” i ordet bedste betydning. Der var jo utallige småjob: sætte plaster på et forslået knæ, hjælpe med kopiering, trøste en elev – og somme tider også en ung lærer, foruden at have styr på regnskab, skoleplaner, breve til forældre og meget andet.
Man vidste altid, hvor man havde hende, og alle havde stor tillid til hende.
 
===Lærerne===
Det faktum, at skolen ville lukke, gjorde, at flere søgte andre stillinger, især i de sidste år. Kun to lærere var ansat fra skolens start og til dens slukning, men mange havde dog næsten alle årene på skolen.
 
Gennemsnitsalderen på lærerne var lav, og man høre ofte udsagn om, at der var mange unge lærere på skolen – underforstået at det var et problem. Det havde skolens personale svært ved at forstå.
Der var et godt pædagogisk klima på skolen. Der var flere ualmindelige problemer og det gav ofte ualmindelige løsninger. De mange problemer blev oftest drøftet på lærerrådsmøder. Her kunne punktet eventuelt somme tider være det længste og den mest givende del af mødet.
 
Lærerne var meget åbne over for hinanden. Måske var det faktum, at klasselokalerne ikke var særligt godt lydisoleret med til, at de fleste vidste, hvad der foregik i klasserne og skabte en åbenhed. Det, at lærerne var så unge, var også med til skabe en åbenhed omkring undervisningen.
 
==Litteratur og kilder==
*Kaj Jensens beretning fra sin tid som lærer på Anneksskolen i Viby
 
 
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Nuværende version fra 29. jan. 2024, 09:27

Indlæser kort...
Luftfoto af landsbyen Kolt. I midten af billedet ses Kolt Kirke. Nederst til højre ses en ny bebyggelse i Kolt Haveby. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv

Kolt er et tidligere landsby-område beliggende ca. 12 kilometer sydvest for Aarhus Domkirke, der nu er sammensmeltet med den nærliggende Hasselager til en større satellitby vest for Aarhus nær Aarhus Syd Motorvejen.

Kolt er placeret på en plan flade i et højt, bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.

Før 1970’erne var Kolt en mindre landsby, der indtil den store kommunesammenlægning i 1970 havde været del af Ormslev-Kolt Kommune. Fra midten af 1970'erne gik det dog stærkt for den gamle landsby, som hurtigt blev en del af en storlandsby med etableringen af Kolt Haveby. Byen hører under Kolt Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Før kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Ormslev-Kolt Sognekommune.

Byen er tidligere blevet stavet "Koldt", og i 1320 var navnet "Koltee".

Historie

Kolt og Kunnerup, som den nordligste del af Kolt blev kaldt, havde indtil 1970'erne i det store og hele bevaret det gamle landsbyudseende. At der gennem mange år ikke var sket store ændringer i Kolt, skyldtes, at landsbyen hverken lå ved en større landevej eller ved jernbanen. Trukket væk fra begge dele fik Kolt lov til at fortsætte sit stille landsbyliv. Gårdene – i alt 11 – lå indtil 1970'erne omtrent som omkring 1800 langs den vestlige side af Kunnerupvej. Dertil kom to bolsteder (husmandssted med mindre jordbesiddelse), af hvilke det ene tidligt blev slået sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med tyngdepunkt omkring kirken og Fuglekærvej.

Kolt Haveby

I 1973 var Kolt Haveby på tegnebrættet. Syd for Kolt var der planer om 430 parcelhusgrunde. Byggeprojektet var udsprunget gennem et samarbejde mellem kommunen og fabrikant G.A.L. Thorsen. G.A.L. Thorsen, der i øvrigt var far til finansmanden Kurt Thorsen, havde efter krigen udviklet en metode, hvor man ud af én stor stålplade kunne presse en vask. Metoden revolutionerede industrien og gjorde Thorsen til en meget rig mand på kort tid. Pengene blev blandt andet investeret i jordbesiddelser – og et af steder var ved Kolt, hvor hen ved 300 af parcelhusene i Kolt Haveby skulle opføres på Thorsens jord. Kommunen var på grund af oliekrisen ramt af et offentligt byggestop, hvorfor der ikke kunne sættes gang i byggeri af nye offentlige institutioner eller udvidelse af eksisterende. Derfor gik den daværende skolerådmand og senere borgmester, Thorkild Simonsen, ud i pressen og advarede potentielle parcelhuskøbere om, at der i området ikke lå en skole, og en udvidelse af Hasselager Skole først ville komme på budgettet i 1975-1976.

Det næste år gik med byggemodning af området i samarbejde med arkitektfirmaet Jensen og Lind og det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro, og snart begyndte de første rækkehuse og parcelhuse at skyde op af den bare mark. I august 1975 skulle en stor parcelhusudstilling arrangeret af Thorsen og firmaet Bo & Byg Fair A/S have fundet sted i Kolt Haveby, hvor forskellige arkitekter, byggefirmaer og så videre kunne fremvise deres bud på et parcelhus. Samtidigt skulle der have været udstillinger i Marselisborghallen og Stadionhallen, hvor kommende parcelhusejere kunne se alt fra møbler og køkkenredskaber til isoleringsmateriale og havegrej. Ganske kort før åbningen blev udstillingen aflyst af Bo & Byg. Årsagen var ifølge Bo & Byg, at Thorsen var løbet fra et løfte om at hjælpe mindre bygmestre økonomisk i forhold til opførelse af udstillingshuse på hans jord. Thorsen lod sig dog ikke slå ud af aflysningen, og da mange af udstillingshusene alligevel var under opførelse, opfordrede han alligevel folk til at slå en tur forbi Kolt Haveby.

Med Kolt Haveby voksede Kolt og Hasselager på ganske få år sammen til en sammenhængende forstad til Aarhus. Den massive byudvikling fandt dog sted væk fra den gamle landsbykerne. Mange af Kolts gamle gårde og huse kan derfor stadig ses langs Kunnerupvej.

Kolt Sognegård, Kunnerupvej. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Kolt Kirke

Kolt Kirke er opført i perioden mellem 1150 og 1250. I korgulvet fandtes under restaureringen i august 1956 i alt 28 mønter, hvoraf den ældste var slået under Valdemar Sejr (1170-1241).

I 1600-tallets sidste halvdel overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Den var under grevskabet til den i 1802 på en auktion blev solgt til sognemændene. Kirken overgik til selveje i 1924.

Kolt Skole

Hvor der, som i så mange andre landsbyer, har været en lang og kontinuerlig kirkehistorie i Kolt, er landsbyens skolehistorie mere foranderlig. Her var skole fra omkring 1720 indtil 1854. Når udviklingen på skoleområdet i Ormslev-Kolt Kommune i lange tider herefter gik uden om Kolt, havde det at gøre med nogle nye skoledistrikter, der blev etableret efter skoleloven af 1814.

Først i 1982 fik Kolt atter sin egen skole. Kolt Skole blev opført af røde, brændte sten og bestående af to klyngehuse med forbindelsesbygning og en fritliggende idrætssal. Skolen blev opført på Kolt Østervej 45 og arkitekter var Poul Reintoft og Kjær & Richter. I første omgang var der tale om en tosporet skole til og med 5. klasse, hvorefter elever blev overført til Hasselager Skole. Ønsket om tre spor og et samlet 11-årigt forløb var ofte fremme, men blev aldrig realiseret. I 2013 fusionerede Kolt Skole med Hasselager Skole, hvortil al undervisning blev henlagt, men nu under navnet Bavnehøj Skole. I 2021 blev undervisningen på Kolt Østervej atter genoptaget, da Langagerskolen i Viby åbnede en filial på den gamle Kolt Skole.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. I Kolt er her inkluderet Kunnerup, selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet (Ormslev).

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Kolt, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Geografi og bevoksning:

Landsbyen er placeret på en plan flade i et højt bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.

Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, især i den nordlige del af landsbyen, hvilket indebærer en positiv miljømæssig værdi.

Bygninger og erhverv:

Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.

Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms­by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord­-sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.

I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af en del gennemgående biveje og landsbyen må siges at udgøre et mindre trafikknudepunkt. Koltvej og Svanlevvej er belastet af en del gennemgående tung trafik, mens de resterende veje er mindre befærdede. Det interne vejnets form er ugrenet og relativt retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes enkelte grusbelagte fortove.

År 1974
Indbyggertal 120
Antal bygninger 75 bygninger fordelt på 40 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 3 samt kirken
Særkende for landsbyen Af negative faktorer er en del gennemgående trafik og planeringsarbejde til et nyt parcelhuskvarter i den sydlige udkant. Positive faktorer er dels den fremtrædende beplantning, især i den nordlige landsbyhalvdel, samt generel fin orden ved bygningerne. Der er en fin udsigt fra landsbyen imod nord, mens udsigten mod de andre verdenshjørner er mere triviel og præget af landbrugsjorde. Kolts fremtid er som en del af den stærke udvikling, der er i gang syd for landsbyens gamle kerne, og landsbyen Kolt kan bidrage på en positiv måde til områdets fremtids fysiske miljø.

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Kolt på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kolt

Litteratur og kilder:

  • ”Kommunen og Thorsen vil bygge en ny villaby”, artikel i Århus Stiftstidende 07.08.1973
  • ”Skolerådmanden advarer de nye parcelhusejere”, artikel i Århus Stiftstidende 24.08.1973
  • ”Århus får to store hus-udstillinger”, artikel i Århus Stiftstidende 29.11.1973
  • ”Husudstilling i Kolt aflyst”, artikel i Århus Stiftstidende 21.08.1975
  • De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
  • Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
  • Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
  • http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
  • Danmarks Kirker bind 5, s. 2177.
  • https://digdag.dk/
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kolt&oldid=90725"