97
redigeringer
Sabroe kølemaskiner: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
fjernede gamle og forældede koordinator
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Uffe (diskussion | bidrag) m (fjernede gamle og forældede koordinator) |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Sabroe var med fra starten, da kølemaskinen vandt indpas i slutningen af 1800-tallet. Firmaet har udført pionerarbejde indenfor køleindustrien, der er internationalt anerkendt. På [[Dynkarken]] i Aarhus midtby lå det iøjnefaldende hovedkvarter i en menneskealder. | Sabroe var med fra starten, da kølemaskinen vandt indpas i slutningen af 1800-tallet. Firmaet har udført pionerarbejde indenfor køleindustrien, der er internationalt anerkendt. På [[Dynkarken]] i Aarhus midtby lå det iøjnefaldende hovedkvarter i en menneskealder. | ||
Sabroe blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942) | Sabroe blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)]]– fætter til den berømte aarhusianske politiker og samfundsagitator, [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Thomas Thomasen Sabroe blev født i Silkeborg i 1863, hvor hans far arbejdede som købmand og handelsagent. I 1880 tog han en præliminæreksamen fra [[Aarhus Katedralskole]], og var derefter et halvt år på handelsakademi i København. De følgende år var han ansat som kontorist og bogholder i forskellige handelsvirksomheder i København, Hamborg, Hobro og Aarhus. I samme periode fangede han interesse for de nye væltepetere og blev derfor agent for en tysk cykelfabrik. | ||
I slutningen af 1880erne handlede han med forbrugsstoffer, reservedele og drivmidler til det hastigt voksende antal mejerier, som skød op landet over. I 1890 overtog han farens engrosforretning i Silkeborg, der solgte mel, korn og jern. Dette fortsatte dog kun et par år, hvorefter han udelukkende fokuserede på salg af mejerimaskiner. Hans opfindsomhed førte til, at han snart efter solgte forskellige egenkonstruktioner såsom flødeelevatorer og pasteuriseringsmaskiner. | I slutningen af 1880erne handlede han med forbrugsstoffer, reservedele og drivmidler til det hastigt voksende antal mejerier, som skød op landet over. I 1890 overtog han farens engrosforretning i Silkeborg, der solgte mel, korn og jern. Dette fortsatte dog kun et par år, hvorefter han udelukkende fokuserede på salg af mejerimaskiner. Hans opfindsomhed førte til, at han snart efter solgte forskellige egenkonstruktioner såsom flødeelevatorer og pasteuriseringsmaskiner. | ||
=== En fremmed kommer til byen === | === En fremmed kommer til byen === | ||
I 1893 etablerede [[Thomas | I 1893 etablerede [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)]] et maskinværksted i [[Kannikegade]] 12. Herfra blev der de næste par år lavet og solgt mejerimaskiner. I dag holder forretningen Museums Kopi Smykker til på adressen. Det Jyske Musikkonservatorium og Studenterforeningen er tidligere lejere. | ||
Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]] | Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]] købte han i 1896 det gamle sygehus på [[Dynkarken]] 12-14 – grunden hvor politistationen ligger i dag. Det gamle sygehus var blevet ledigt, da [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] på [[Randersvej]] stod færdigt i 1893. Det gamle sygehus blev erhvervet for 100.000 kr. ved salg af bl.a. diverse patentrettigheder. | ||
Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for | Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for Thomas Thomasen Sabroe, at en specialisering af produktionen var nødvendig af økonomiske og tekniske grunde. Således begyndte fabrikken at fremstille kølemaskiner. En sådan produktion var relativt ny i Danmark, og efterspørgslen fra bl.a. levnedsmiddelindustrien var stor, da det muliggjorde opbevaring og transport af letfordærvelige madvarer over længere afstande. Sabroe konkurrerede i Danmark kun med Tuxen & Hammerich i Nakskov samt et tysk firma. I modsætning til disse firmaer, brugte Sabroes kølemaskiner kulsyre som kølemiddel, mens de andre brugte ammoniak og svovlsyre. Dette gjorde at Sabroe blev den foretrukne leverandør af mejerikøleanlæg i Danmark. | ||
Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)| Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)| Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Skiftedag === | === Skiftedag === | ||
I 1903 stoppede | I 1903 stoppede Thomas Thomasen Sabroe som direktør. Dette skete efter flere års sygdom, samt et anspændt forhold til bestyrelsesformanden den aarhusianske storgrosserer, [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]]. Kontroverserne fortsatte dog, da Thomas Thomasen Sabroe stadig havde en del aktier i selskabet. Uenigheden bundede hovedsageligt i selskabets økonomiske forhold og valget af hans afløser, [[Theodor Hald]]. | ||
Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | ||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||
