Anonym

Vestergade 25-27: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
242 bytes tilføjet ,  15. november 2023
 
(17 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks-bygning
{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 25-27
|titel=Vestergade 25-27 (nedlagt)
|billede=Fil:Vg25.1.jpg
|billede=Fil:Vg25.1.jpg
|billedtekst=Hjørneejendommen Vestergade 25-27, Thomashus, set fra hjørnet af Grønnegade i 1935. Længere nede kan man skimte bindingsværksejendommen på Vestergade 23. Foto: Aarhus Stadsarkiv.
|billedtekst=Hjørneejendommen Vestergade 25-27, Thomashus, set fra hjørnet af Grønnegade i 1935. Længere nede kan man skimte bindingsværksejendommen på Vestergade 23. Foto: Aarhus Stadsarkiv.
|koordinater=56.157484, 10.203258
|koordinater=56.157484, 10.203258
|koordinatnavn=Vestergade 25-27
|koordinatnavn=Vestergade 25-27
|adresse=Vestergade 25-27
|adresse=Vestergade 25-27 indtil 1969. Nummer 25 indgår i Lokalcenter Møllestien, nummer 27 er nedlagt.
|nedrevet=1969, adresserne nedlagt. Grunden indgår nu i Lokalcenter Møllestien
|nedrevet=1969, begge bygninger. Grunden er nu en del af Lokalcenter Møllestien.
|nedlagt=
|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde
|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
Linje 13: Linje 14:
'''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [[Grønnegade]] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [[Lokalcenter Møllestien]].   
'''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [[Grønnegade]] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [[Lokalcenter Møllestien]].   


I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først [[Jens Søren Trige]] og derefter [[Jens Olsen]] i gården. Nabogården (nr. 27) var en af de mange købmandsgårde i [[Vestergade]]. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.  
I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først [[Jens Søren Trige]] og derefter [[Jens Olsen]] i gården. Nabogården Vestergade 27 (også benævnt
Grønnegade 28) var en af de mange købmandsgårde i [[Vestergade]]. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.  


Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed [[Jens Frandsen]] blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)]]. I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”.  
Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed [[Jens Frandsen]] blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)]]. I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”.  


Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.  
Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i [[Aarhus Borgervæbning|købstadens borgervæbning]] og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.  


===Ceres grundlægges===
===Ceres grundlægges===
Linje 26: Linje 28:
Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)]], der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.  
Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)]], der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.  


Det var en almindelig købmandsforretning han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var op imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.  
Det var en almindelig købmandsforretning han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var oppe imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.  


Sammen med apotekeren fra [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved [[Vesterbro]] ned til [[Aarhus Å]] lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.  
Sammen med apotekeren fra [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved [[Vesterbro]] ned til [[Aarhus Å]] lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.  
Linje 35: Linje 37:


===Nu med "baiersk Øl"===
===Nu med "baiersk Øl"===
[[Fil:VG25.3.jpg|350px|thumb|right|Krydset Vestergade og Grønnegade i 1975. Til venstre er der i 1970 kommet nye bygninger på det ene hjørne. På det andet hjørne er der stadig bager i stueetagen Vestergade 25-27. Foto: Poul Pedersen. ]]
[[Fil:VG25.3-.jpg|350px|thumb|right|Krydset Vestergade og Grønnegade i 1975. Til venstre er der i 1970 kommet nye bygninger på det ene hjørne. På det andet hjørne er der stadig bager i stueetagen Vestergade 25-27. Foto: Poul Pedersen. ]]


Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.”
Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.”
Linje 44: Linje 46:


===Bager-ejendom===
===Bager-ejendom===
[[Fil:Vgkryds.JPG|350px|thumb|right|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.  
Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.  


Linje 50: Linje 53:
I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.
I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.


Området blev i flere år benyttet som parkeringsplads. Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.  
Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.  


Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.
Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.
2.837

redigeringer