Søndergade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Søndergade 1865.jpg|300px|thumb|right|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15569969053484,10.208062643861906:56.15528946292998,10.207516145687311:56.15418080077098,10.206350856835659:56.1529914011922,10.205214307015522
~Søndergade~Fra Fiskergade til Sønder Allé~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>


Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader.  I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”'' 
[[Fil:Søndergade 1865.jpg|350px|thumb|right|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]


Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. [[Fil:Søndergade 1904.jpg|300px|thumb|left|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]] Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.
[[Fil:Søndergade 1904.jpg|350px|thumb|right|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]]


I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.     
'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City|Aarhus Midtby]] og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.
 
===En mark bliver til en bydel===
Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte|byportene]].
 
Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce:
: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”'' 
 
Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var til [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]], der byggede [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]] derpå. Fabrikken flyttede senere til [[Åbyhøj]], da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge det, der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.
 
I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med [[Ryesgade]] blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved [[Strøget]], byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.     


=== Trafik ===  
=== Trafik ===  
Efter åbningen af Clemensbro kom [[Sporvogne i Aarhus|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade. Turen gik fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognesporet udvidet til at blive to sporet for at forbedre trafikken i gaden.
Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom [[Sporvogne i Aarhus|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognens udvidet, så den blev tosporet, i et forsøg på at forbedre trafikken i gaden.


=== Søndergade under krigen ===
=== Søndergade under krigen ===
I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1 A, 29, 47, 49, 58 og 60. eksplosioner begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20 og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning der blev ramt var allerede begyndt da de næste bomber gik af. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med bomberne.
I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var [[Søndergade 1A]], [[Søndergade 29|29]], [[Søndergade 47|47]], [[Søndergade 49|49]], [[Søndergade 58|58]] og [[Søndergade 60|60]]. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der opstod dog ingen dødsfald under hændelserne.


=== Gågade ===
=== Gågade ===
Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.
Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.
 
=== Adresser i Søndergade ===
*'''[[Søndergade 1]]'''.
*'''[[Søndergade 1B]]'''.
*'''[[Søndergade 5]]'''.
*'''[[Søndergade 8]]'''.
*'''[[Søndergade 11]]'''.
*'''[[Søndergade 17]]'''.
*'''[[Søndergade 23-25]]'''.
*'''[[Søndergade 27]]'''.
*'''[[Søndergade 29]]'''.
*'''[[Søndergade 30]]'''.
*'''[[Søndergade 32]]'''.
*'''[[Søndergade 34]]'''.
*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.
*'''[[Søndergade 53]]'''.
*'''[[Søndergade 56]]'''.
 
== Søndergade på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2410 Søndergade]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 28. okt. 2022, 13:32

Indlæser kort...
Sønderbakken før Skt. Clemens Broens bygning. Udsigt fra Søndergade over Fiskergade mod Domkirken. 1865
Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904

Søndergade er en hovedgade i Aarhus Midtby og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.

En mark bliver til en bydel

Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand Henrik Schandorff (1817-1897), som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved byportene.

Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Allé. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I Århus Stiftstidende kunne man se følgende annonce:

”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”

Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var til Søren Frich, der byggede maskinfabrik derpå. Fabrikken flyttede senere til Åbyhøj, da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge det, der senere blev Regina-Teatret. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.

I 1884 blev Skt. Clemens Bro, også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til Aarhus Hovedbanegård. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.

Trafik

Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom sporvognen til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra Store Torv til Banegårdspladsen. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra Dalgas Avenue til Østbanetorvet. I 1929 blev sporvognens udvidet, så den blev tosporet, i et forsøg på at forbedre trafikken i gaden.

Søndergade under krigen

I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1A, 29, 47, 49, 58 og 60. Eksplosionerne begyndte i Ankerhus kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der opstod dog ingen dødsfald under hændelserne.

Gågade

Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.

Adresser i Søndergade

Søndergade på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Søndergade

Litteratur og kilder

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018