Statue af Enrico Mylius Dalgas

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Enrico Dalgas blev født i Napoli i 1828 og døde i Aarhus i 1894.

Dalgas var udover at være officer, også vejingeniør og som sådan arbejdede han på flere jyske vejanlæg, herunder også på hedeegnen, hvor han fik indsigt i øvre jordlag. Den viden fik han brug for i sit virke i Det Danske Hedeselskab, som han var medstifter af, hvor han blev selskabets første direktør til sin død i 1894.

Dalgas i Aarhus

Selskabet, som blev stiftet på Hotel Royal i Aarhus i 1866, arbejdede for tilplantningen af heden. Dalgas var også medstifter af og direktør i Det Jydske Haveselskab, oprettet 1873, en planteskole med formål blandt andet, at fremme frugtdyrkningen i Jylland. Haveselskabet lejede 8 hektar af ”Møllehavens Toft” af Aarhus Kommune, men måtte af økonomiske grunde opgive i 1911, hvorefter kommunen oprettede Botanisk Have på arealet. Dalgas nåede også at blive forfatter til en række bøger, artikler og pjecer.

Privat fik han sammen med sin hustru, Marie Magdalene Dalgas, en niece til M. P. Bruun, otte børn. Dalgas var i 1866 flyttet til Aarhus, hvor han lod villaen Montana bygge. Fra 1873 hed vejen Dalgasvej, da den forbandt Dalgas' villa med Jægergaardsvejen (senere Jægergårdsgade). I 1876 blev vejnavnet ændret til Montanavej, og fik i 1903 sit nuværende navn Montanagade. Villaen Montana blev revet ned i 1898. Aarhus Byråd skænkede i 1894 Dalgas’ enke et familiegravsted på Nordre Kirkegård.

Hvor skal statuen stå?

Det Jydske Hedeselskabs planer i 1886 om at rejse en statue af Dalgas ved Herning blev ikke til noget, men der blev startet en landsindsamling i 1894 for at få rejst en statue. Herefter henvendte Hedeselskabets nedsatte komité med statsråd, godsejer G. Bruun til Asmildkloster som formand, sig til Aarhus Byråd. Man forespurgte, om byrådet ville stille en plads til rådighed for en statue.

Byrådet nedsatte herefter et udvalg som nogle måneder senere foreslog Knudrisbakke, St. Olafs Kirkegård og en plads ved hovedbanegården som egnede steder. De to sidste steder var ikke under byrådets rådighed, så der måtte de pågældende myndigheder eventuelt inddrages. Byrådet var uanset placering villig til at stå for bevarelse og vedligeholdelse.

En placering på Store Torv kom også på tale, men Hedeselskabet endte med at pege på banegården som bedste sted. Statsbanerne gav tilladelse til at placere statuen på hjørnet af Banegårdsvejen og Ryesgade.

Nu var der midlertidigt på den modsatte side af stationspladsen, ved hjørnet af M. P. Bruuns Gade og Banegårdsgade, placeret en buste af Frederik VII, og lige præcis på det sted ville Hedeselskabet hellere have statuen af Dalgas. Så der blev indledt forhandlinger mellem byrådsrepræsentanter og Hedeselskabet og de endte med, at Hedeselskabets ønske blev imødekommet.

Byrådet bevilgede 100 kr. til flytning af busten af Frederik VII til et passende sted i Vennelyst. Der blev nu udskrevet en konkurrence om udførelse af statuen som billedhuggeren Rasmus Andersen fra Falling ved Odder vandt. Rasmus Andersen var uddannet på kunstakademiet og elev af billedhuggeren H. V. Bissen. Rasmus Andersen modtog i 1900 Eckersberg Medalje for statuen. Statuen, som er støbt i bronze, blev afsløret den 16.7. 1901. Byrådet bevilgede et beløb på 500 kr. til festlighederne i den forbindelse.

Statuen fik lov at stå indtil 1921. Da skulle den nye banegård, som blev indviet i 1929, bygges, og statuen af Dalgas blev derfor flyttet til indgangen ved Søndre Kirkegård i den sydlige del af Park Allé.

Det gik indtil man i 1938 påbegyndte byggeriet af det nye rådhus som blev opført hvor Søndre Kirkegård havde været, og derfor måtte byrådet, eller rettere Parkudvalget, finde en passende ny plads til statuen. To steder blev foreslået; Dalgas Avenue (anlagt 1902-04) ved Filtenborg Plads eller Sct. Lukas Plads ved Ingerslevs Boulevard. Byrådet indstillede at statuen blev flyttet til Dalgas Avenue, hvor den endnu står.