Mårslet
Mårslet er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under Mårslet Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Landsbyen i dalstrøget
Det var i dalstrøget langs Giber Å, at Mårslet først blev etableret. Den oprindelige bebyggelse har vi ikke nogen store synlige levn fra, men forskellige former for arkæologiske fund, som blandt andet rester af rundhøje, gruber og økser, påviser, at der har været bosættelser i og omkring Mårslet i årtusinder. Det ældste og mest synlige tegn på landsbyen Mårslets eksistens er byens kirke.
Mårslet Kirke blev bygget på en banke lige nord for åen i slutningen af 1100-tallet. Placeringen på banken gør, at kirken – både dengang og nu – ligger hævet over den omkringliggende by. Dengang bestod kirken blot af kor og skib, der blev opført i granitkvadre og marksten. I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel.
Første kendte gang, at Mårslet nævnes på skrift, er i 1360, hvor landsbyen omtales Mordslet. I 1433 ses variationen Morslet på skrift.
44 gårde og to herregårde
Bortset fra et par enkelte gårde nord for åen, blev landsbyen Mårslet anlagt syd for åen og kirken langs Lindegårdsvej, Hørretvej og Tandervejs snoede vejforløb. Landsbyen fik karakter af en såkaldt vejforteby, hvor ejendommene blev opført langs en langstrakt forte, som blandt andet tjente som indelukke til byens kvæg om natten.
I 1682 fandtes der 14 gårde og fem huse i landsbyen Mårslet. Mårslet var centrum for Mårslet Sogn, og Mårslet var da også sognets største landsby. Hørret var dog med 10 gårde og et enkelt hus ikke langt efter. I alt fandtes der i sognet 44 gårde og ti huse – og ikke mindst de to herregårde Vilhelmsborg og Moesgård. Flere af sognets beboere var tilknyttet herregårdene i forskellige funktioner.
De fleste i Mårslet Sogn ernærede sig dog hovedsageligt ved landbrug helt frem til midten af 1900-tallet.
Jernbanen bragte udvikling
I 1884 kom jernbanen til Mårslet, da Odderbanen blev indviet. Hovedformålet med den nye jernbane var godstransport, hvilket kom områdets bønder til gode, da de dermed lettere kunne afsætte deres landbrugsprodukter. Mårslet var allerede en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen for første gang standsede i byen. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen.
Mårslets gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen ændrede karakter fra landsby til stationsby efter Odderbanens komme. Jernbanen blev anlagt lige nord for landsbyen, og en stationsbygning blev opført ved Langballevej, hvis første stykke mellem den gamle landsby og stationen skiftede navn til Banevej.
Flere af de gamle gårdsbygninger blev nedrevet til fordel for en mere bypræget og tættere bebyggelse opført i røde tegl og med fine murværksdekorationer. Her blev eksempelvis opført afholdshotel, brugsforening, telefoncentral, mejeri og ikke mindst mindre ejendomme til beboelse og virksomhed. Her var der eksempelvis frisør, skrædder og købmand.
Mårslet fik også en ny skole i 1885. I 1931 blev den nuværende Mårslet Skole opført, og den gamle skolebygning blev omdannet til kommunekontor og er i dag Mårslet Borgerhus. Mårslet fik også et nyt alderdomshjem i 1955, da De Gamles Hjem (det nuværende Kildevang) blev indviet.
De nye bygninger blev ikke kun opført på bekostning af de gamle, og i den ældste del af Mårslet kan man stadig se flere af de fine, gamle ejendomme, hvor både stråtag og bindingsværk er smukt bevaret.
Parcelhusene skabte boligby
I 1960’erne bevægede Mårslet sig ind i en ny bygningsmæssig periode, og markområder rundt om byen begyndte nu at blive udlagt til parcelhuskvarterer.
I den sydlige del af byen – langs den nyanlagte Agervej – skød parcelhuse op af jorden i slutningen af 1960’erne. Det samme fandt sted nord for banen, hvor snorlige parcelhusveje blev anlagt langs den ligeledes nyanlagte Præstegårdsvej. Kort efter fulgte parcelhuskvarteret vest for Hørretvej langs Borrevænget, et andet lige syd for banen langs Obstrupvej og endnu et syd for Bedervej langs Gyldenkronesvej.
I 1974 fandtes der stadig otte gårde i Mårslet, men antallet af beboelseshuse var nu vokset til 419, og Mårslet havde således udviklet sig til at være en decideret boligby.
Indbyggertallet i Mårslet Kommune var ikke overraskende steget i takt med at flere huse blev bygget, men dog ikke eksplosivt. I 1955 boede der 1.251 indbyggere i kommunen; ved året for kommunesammenlægningen i 1970 boede der 1.831, og i 1990 var tallet oppe på 3.665 indbyggere.
For at gå imod Mårslets udvikling til at være en slags boligby for Aarhus igangsatte Foreningernes Fællesråd i Mårslet i 1999 et stort projekt kaldet ”Fra Væreby til Leveby”. Projektet blev blandt andet støttet med en halv million kroner af Folkeoplysningsudvalget i Aarhus Kommune, der håbede, at projektet kunne give inspiration til, hvordan man kunne gøre forstæder i Aarhus til attraktive steder at leve og ikke blot sove i, efter at have lagt al sin aktivitet inde i Aarhus.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Mårslet er placeret i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng i et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Den ældre bebyggelse ligger i lavningen omkring åen, der ellers er ført igennem byen i et åbent grønt bælte.
Mårslet nævnes første gang i 1360 i formen Mordslet, og landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse lå tidligere omkring en fortelignende gadeudvidelse i lavningen sydøst for kirken samt ved Lindegårdsvej sydvest for kirken. Det gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen er i det væsentligste præget af den byudvikling, der fandt sted, efter at Odderbanen blev anlagt i 1884 med station i Mårslet. I sidste halvdel af dette århundrede er byen vokset voldsomt med store parcelhuskvarterer.
Byen domineres af den markante kirke, der ligger hævet på en banke nord for åen. Det slyngede vejforløb omkring det markante kirkegårdsdige danner sammen med bebyggelsen, beplantningen og åløbet et rigt og varieret forløb.
Langs Lindegårdsvej sydvest for kirken er der et stort antal af landsbyhuse bevaret, og her oplever man tydeligt den ældre landsby. Den er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900. Det opleves især langs Tandervej med de tidstypiske gadehuse i røde tegl og med fine murværksdekorationer. De tidstypiske bebyggelser er sammen med det slyngede vejforløb en velbevaret helhed med store rumlige og kulturhistoriske kvaliteter. Det grønne bælte og åen er af stor værdi for byen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering
Geografi og bevoksning
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.
Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.
Bygninger og erhverv
Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder.
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs Tandervej og Hørretvej. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen.
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse.
Vejnet
Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | 450 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
| Særkende for landsbyen | Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen. |
Se også
Mårslet på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Danmarks Kirker
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- http://maarsletegnsarkiv.dk/
- Artikel om Mårslet på Den Store Danske
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
- Århus Stiftstidende, 11.05.1999, "Idékatalog skal gøre Mårslet til en leveby"
- Århus Stiftstidende, 02.06.1999, "Kommunen giver 500.000 kroner til leveby-projekt"
- Århus Stiftstidende, 03.06.1999, "Skulderklap til en visionær udvikling"
- Århus Stiftstidende, 03.06.1999, "Mårslet bliver en leveby"
