Christians Bro

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
I knap 80 år var Christians Bro mellem Christiansgade og Grønnegade stedet hvor åen løb en under Åboulevarden.

Christians Bro blev opført over Aarhus Å i 1910. I årene fra 1900 til 1910 var området fra Vester Allé frem til Christiansgade blevet en del af byen. I 1898 anlagde man Louisegade på sydsiden åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede nye ejendomme også op på nordsiden, der indtal da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele.

Det betød, at man fik brug for en ny bro, der kunne føre fra Christiansgade til Nørre Allé.

Opførelsen af den nye bro

Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. I langt tid var det dog ikke muligt på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra bestemte borgere og ejere af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge en bro.[1]

Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.

27. februar 1910 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at den såkaldte Christiansgadebro, der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser til endnu ikke var på plads.

28. april 1910 tog Aarhus Byråd en ansøgning fra Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb om tilladelse til at anlægge en bro over åen, på trækningen imellem Slusebroen og Frederiks Bro op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og Grønnegade. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.[2]

8. maj var avisen - denne gang Aarhus Amtstidende - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen "bygges af Trømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortog. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."

Denne tidsplan ser ud til at have holdt stik, da man fra 25. august 1910 kan finde annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved "den ny Bro".

I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.

Overdækningen af broen

I 1932 påbegyndtes projektet om at overdække åen helt. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen, hvormed det var blevet valgt at åen skulle overdækkes, ved hjælp af rørlægning.

Christians Broen blev i 1933 en del af den første overdækning og kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og ikke overdækkede del af åen. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen og arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen, hvormed Christians bro blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny.

Se også

Christians Bro på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Christians Bro

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Christians Bro er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Kilder

  1. Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758
  2. Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35