Randersvej
Kører man ad Nørrebrogade fra Kystvejen skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor Nordre Ringgade møder Søndre Ringgade. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.
Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.
Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.
Indtil åbningen af den Nordjyske Motorvejs strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer.
En ny bydel opstår
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved Skovvangsvej. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”Reginehøj” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. H.P. Jensen, formand for Christiansbjerg Grundejerforening og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med Aarhus Stiftstidende i 1961 fortæller han:
"Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene."
I 1940 lå vandtårnet på Christiansbjerg endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården Højvang, som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af Hasle Ringvej.
At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.
Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen.
Bedre forhold for cyklister og fodgængere
I 1962 påbegyndtes etableringen af en gang- og cyklesti mellem det gamle byskel og Skejby. Den østlige del af stien og hovedparten af den vestlige del åbnede for trafik i oktober 1963, mens den resterende del kunne tages i brug i foråret 1964.
Etablering af busbaner
Trængselsproblemer på Nørrebrogade-Randersvej førte til, at Aarhus Byråd i slutningen af 2005 besluttede at adskille den individuelle og den kollektive trafik på strækningen til Nehrus Allé.
Der var især problemer i myldretiden, og man forventede, at problemet kun ville vokse efter den planlagte udbygning af Lisbjerg-området og åbningen af Søften-Skødstrup motorvej i september 2008.
Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen samt prioritering af busser i kryds. For at projektet kunne realiseres måtte vejarealet udvides i begge sider, og det var nødvendigt at nedrive flere ejendomme på strækningen mellem Skovvangsvej og Malmøgade for at skaffe den nødvendige plads.
Kilder og litteratur
- Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
- http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
- http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
- Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
- Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
- Aarhus vejvisere
- Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152
