Frederiks Allé

Frederiks Allé strækker sig fra Frederiksgade til de Mezas Vej. Vejen blev navngivet i 1872 opkaldt efter Frederik VI (1768 – 1839).

Landevejen til Skanderborg

Ved Frederiks Allés udspring ved Frederiksgade lå indtil 1857 en af byens syv byporte. Oprindeligt hed denne byport Brobjerg Port, men blev i 1824 omdøbt til Frederiksport. Gik aarhusianerne i starten af 1800-tallet gennem porten var de straks på landet. Foran lå landevejen mod Skanderborg og Horsens, mens der på vejens vestlige side var plantet en idyllisk trælund. Ud over trælunden var sceneriet mest præget af åbne marker.

I 1818 blev Søndre Kirkegård indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder Rådhuset og Rådhusparken – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for Det Mosaiske Trossamfunds lille kirkegård. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran Musikhuset.

På grunden efter Søndre Kirkegård kom endnu et trossamfund til Frederiks Allé, da den katolsk - apostolske menighed i 1893 kunne indvi sin nye kirke.

En arbejdergade

Egentlig bybebyggelse kom først til Frederiks Allé i midten af 1800-tallet. I 1850’erne havde købmand A. Malling et kalkbrænderi ud for Frederiksport, og i 1857 averterede han i Aarhus Stiftstidende for salg af byggepladser ved grunden. I 1860 blev Ridehuset opført på hjørnet af Vester Allé og Frederiks Allé. Få år senere fulgte kasernen på Vester Allé, hvorefter området ud mod Frederiks Allé blev til eksercitsplads.

Med Aarhus Hovedbanegårdjernbanens komme i 1862, kom der for alvor gang i byggeriet ved Frederiks Allé. Broen over banelegemet blev bygget samme år, og i løbet af 1870’erne begyndte bygninger at skyde op langs alléen.

Frederiks Allé var primært en arbejdergade og i 1890’erne var 3/4 af gadens mandlige husstandsoverhoveder faglærte eller ufaglærte arbejdere. I 1872 opførte Arbejdernes Byggeforening med blandt andre rådmand Liisbjerg i spidsen en række to-etagers huse med forhave på Frederiks Allé 22-40. Disse boliger blev i mange år fremhævet i forskellige medicinalberetninger, som et eksempel på billige og sunde boliger. Faktisk blev boligerne så populære, at det primært var handlende og tjenestemænd, frem for arbejdere der rent faktisk boede i boligerne.

Kalkværk og gartneri

I 1874 blev Frederiksbjerg lagt ind under Aarhus Kommune, og i sidste halvdel af 1870’erne begyndte ejendomme nu også at skyde op langs Frederiks Allés sydlige del. Umiddelbart efter broen på gadens vestside kunne man følge en privat vej ned til købmand Mallings kalkværk. Efter i en årrække at være blevet kaldt Peder Madsens Gang blev vejen i 1875 navngivet Kalkværksstræde. I 1885 blev gaderne Absalonsgade, Holbergsgade og Wilstersgade anlagt og ved samme lejlighed begyndte Malling at udstykke sin grund til bebyggelse. Da banegraven i 1923 blev udvidet – og broen ved samme lejlighed forlænget – forsvandt både Kalkværkstræde og ejendommene på Frederiks Allé 68-90 og 63-73.

På grunden bag det nu forsvundne Frederiks Allé 80 overtog N. Weber i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte også Weber at udstykke sin grund og Ewaldsgade blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

Nybyggerkvarter

Frederiks Allé var i mange år en nybyggergade, hvilket understreges ved at størstedelen af gadens beboer i 1895 var tilflyttere, der var søgt ind til byen.

Brobelægning og sanitetsforhold kunne dog ikke følge med den hurtige byekspansion. I et indlæg i Aarhus Stiftstidende 3. marts 1881 kunne man læse følgende klage fra en beboer i Valdemarsgade: ”… jeg arme Stakkel bor i en Pøl - en Mudderpøl - og tænk dig, det er offentlige Gader i Jyllands Hovedstad man tvinges til at omtale på denne Maade. For at komme til mig i Valdemarsgade maa du først passere Banegaardsveien, der som sædvanlig ligger i et Morads - dernæst Frederiksalles bebyggede Del, der har en mærkelig lighed med en Svinesti, og endelig Søgade, der i Almuesproget meget træffende kaldes ’Sølegade’ …”

Med tiden kom der både brolægning, sanitetsforhold – gaden var helt færdigkloakeret i 1890, butikker og skoler til det nye kvarter. Flere ejendomme blev indrettet med butiksvinduer i facaden og Frederiks Allé blev til en travl handelsgade. Samtidigt kunne Valdemargades Skole tages i brug i 1880, mens Frederiks Allés Skole fulgte fire år senere. De to skole blev i 1961 lagt sammen og omdøbt Brobjergskolen.

Hullet

Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne Herman Salling i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.

Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og Søgade.

Byparken

I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne Musikhuset indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed blev anlagt en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé. Siden kasernens lukning i 1969 har der været debat om at lægge Musikhusparken sammen med Rådhusparken. Ved Festugen har man de sidste par år gjort forsøget og græslagt den nordligste del af Frederiks Allé således, at de to parker er forbundet til en stor park – kaldet Byparken.

Kilde

• Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
• Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961
• Kirsten Nielsen og Pernille Karina Skou, En arbejdergade i Århus i Århus Stifts Årbog 1988/89
• Århus Registrant, Frederiksbjerg øst, Magistratens 2. afdeling, 1979
• Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981
• Århus Stiftstidende 08.05.1858, 09.03.1857, 12.04.1860