12.027
redigeringer
Mårslet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→44 gårde og to herregårde
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Bortset fra et par enkelte gårde nord for åen, blev landsbyen Mårslet anlagt syd for åen og kirken langs [[Lindegårdsvej]], [[Hørretvej]] og [[Tandervej]]s snoede vejforløb. Landsbyen fik karakter af en såkaldt vejforteby, hvor ejendommene blev opført langs en langstrakt forte, som blandt andet tjente som indelukke til byens kvæg om natten. | Bortset fra et par enkelte gårde nord for åen, blev landsbyen Mårslet anlagt syd for åen og kirken langs [[Lindegårdsvej]], [[Hørretvej]] og [[Tandervej]]s snoede vejforløb. Landsbyen fik karakter af en såkaldt vejforteby, hvor ejendommene blev opført langs en langstrakt forte, som blandt andet tjente som indelukke til byens kvæg om natten. | ||
I 1682 fandtes der 14 gårde og fem huse i landsbyen Mårslet. Mårslet var centrum for [[Mårslet Sogn]], og Mårslet var da også sognets største landsby. [[Hørret]] var dog med 10 gårde og et enkelt hus ikke langt efter. I alt fandtes der i sognet 44 gårde og ti huse – og ikke mindst de to herregårde [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård herregård|Moesgård]]. Flere af sognets beboere var tilknyttet herregårdene i forskellige funktioner. | I 1682 fandtes der 14 gårde og fem huse i landsbyen Mårslet. | ||
Nogle årtier tidligere - i 1659 - kostede en epidemi ca. en fjerdedel af Mårslets befolkning livet. | |||
Mårslet var centrum for [[Mårslet Sogn]], og Mårslet var da også sognets største landsby. [[Hørret]] var dog med 10 gårde og et enkelt hus ikke langt efter Mårslet størrelsesmæssigt. I alt fandtes der i sognet 44 gårde og ti huse – og ikke mindst de to herregårde [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård herregård|Moesgård]]. Flere af sognets beboere var tilknyttet herregårdene i forskellige funktioner. | |||
De fleste i Mårslet Sogn ernærede sig dog hovedsageligt ved landbrug helt frem til midten af 1900-tallet. | De fleste i Mårslet Sogn ernærede sig dog hovedsageligt ved landbrug helt frem til midten af 1900-tallet. | ||
