Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Artillerikasernen (vis kildekode)

Versionen fra 14. mar. 2025, 13:50

2 bytes fjernet , 14 marts

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.776

redigeringer

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet- og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus|byens badeanstalter]], således de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.
-I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.
+I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdt fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.
 === Soldaterne på kasernen ===
@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 === Sidste kaserne ===
-I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.
+I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernerne på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.
 På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.
-Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.
+Sjællandsgadekvarterets Beboerforening stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.
 Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne Forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] syntes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.