Møllevangskvarteret (Møllevangen): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 32: Linje 32:
* [[Jens Baggesens Vej 1]]: Bagermester Trier Hansens ejendom fra 1945 opført efter tegninger af [[Arne Jantzen]].
* [[Jens Baggesens Vej 1]]: Bagermester Trier Hansens ejendom fra 1945 opført efter tegninger af [[Arne Jantzen]].
* [[Jens Baggesens Vej 3-11]] og [[Helge Rodes Vej 1-5]]: Socialt boligbyggeri opført i 1949 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Jens Baggesens Vej 3-11]] og [[Helge Rodes Vej 1-5]]: Socialt boligbyggeri opført i 1949 efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Jens Baggesens Vej 4-20]]: Vinklet beboelsesejendom ved navn "Solbakken - Blok 5" opført i 1945 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Edvard Thomsen]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].


* [[Morten Eskesens Vej 1-61]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].
* [[Morten Eskesens Vej 1-61]]: En blok af aldersrenteboliger opført af [[Aarhus Kommune]] i 1942-43 ved [[Stadsarkitektens Kontor]] v. stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Draiby]].

Versionen fra 4. aug. 2023, 13:44

Indlæser kort...

Møllevangskvarteret ligger på dele af den gamle bymarksjord Møllevangen. Det afgrænses af Paludan-Müllers Vej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangs Allé.

Møllevangens jorder benyttedes igennem mange århundreder til agerbrug, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 forandredes brugen af området, og landskabets landlige natur blev transformeret til et livligt område præget af frihaver og kolonihaver. I 1904 blev der således i Aarhus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær Villa Express, hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.[1] Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær Fuglebakkekvarteret, mens der i løbet af 1940'erne og 1950'erne opførtes tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.

Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.

I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af Aarhus Kommune, men proprietær Bendixen fra gården Frydenlund havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. Møllevangsskolen blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Hovedvejen i kvarteret, Møllevangs Allé, blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.

Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.

Bebyggelser i Møllevangskvarteret

Boligbebyggelser:

Større institutioner:

Møllevangskvarteret på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Møllevangskvarteret

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.