Møllevangskvarteret (Møllevangen): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
mNo edit summary
Linje 20: Linje 20:


Boligbebyggelser:
Boligbebyggelser:
* [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen.
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen.
* [[Helge Rodes Vej 15-23]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 4 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
* [[Helge Rodes Vej 15-23]]: Opført i 1951 for boligforeningen Vesterbo som blok 4 efter tegninger af arkitekterne [[Max Boje Rasmussen]] og [[Knud Gebauer]].
Linje 44: Linje 46:
* [[Otto Benzons Vej 15-27]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Otto Benzons Vej 15-27]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for Jyas A/S efter tegninger af arkitekt Hans Møller.
* [[Otto Benzons Vej 29-43]]: Aflang ejendom med vinkel opført i 1952 af [[Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse]] efter tegninger af arkitekt [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]].
* [[Otto Benzons Vej 29-43]]: Aflang ejendom med vinkel opført i 1952 af [[Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse]] efter tegninger af arkitekt [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]].
* [[Peter Fabers Vej 1-15]]: 3-etagers beboelsesejendom opført i 1953 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Peter Fabers Vej 37-47]]: Vinklet boligblok opført i 1951 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].


* [[Viggo Stuckenbergs Vej 1-11]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
* [[Viggo Stuckenbergs Vej 1-11]]: Vinklet boligblok opført i 1950 for [[Selskabet det sociale boligbyggeri for Aarhus og omegn]] efter tegninger af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Krohn]].
Linje 59: Linje 64:
* Møllevangs Allé 49: [[Møllevangskirken]]
* Møllevangs Allé 49: [[Møllevangskirken]]
* Møllevangs Allé 20: [[Møllevangskolen]]
* Møllevangs Allé 20: [[Møllevangskolen]]
* [[Peter Fabers Vej 35]]: Ungdomsklubbygning opført i 1981 for [[Andelsboligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Interessentskabet Salling-Mortensens Tegnestue]].


== Møllevangskvarteret på AarhusArkivet ==
== Møllevangskvarteret på AarhusArkivet ==

Versionen fra 3. aug. 2023, 09:27

Indlæser kort...

Møllevangskvarteret ligger på dele af den gamle bymarksjord Møllevangen. Det afgrænses af Paludan-Müllers Vej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangs Allé.

Møllevangens jorder benyttedes igennem mange århundreder til agerbrug, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 forandredes brugen af området, og landskabets landlige natur blev transformeret til et livligt område præget af frihaver og kolonihaver. I 1904 blev der således i Aarhus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær Villa Express, hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.[1] Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær Fuglebakkekvarteret, mens der i løbet af 1940'erne og 1950'erne opførtes tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.

Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.

I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af Aarhus Kommune, men proprietær Bendixen fra gården Frydenlund havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. Møllevangsskolen blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Hovedvejen i kvarteret, Møllevangs Allé, blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.

Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.

Bebyggelser i Møllevangskvarteret

Boligbebyggelser:


Større institutioner:

Møllevangskvarteret på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Møllevangskvarteret

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.