Møllevangen

Indlæser kort...

Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.

Møllevangen er et område i den nordvestlige del af Aarhus, der historisk set var én af tre vange i bymarken, og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende Skovvangen og Vorregårdsvangen tilsammen. I dag dækker betegnelsen over Møllevangskvarteret.

Fra små jordlodder til store marker

Kvarteret Møllevangen var oprindelig en del af den såkaldte bymark, der var inddelt i tre vange bestående af Skovvangen langs Riis Skov, Vorregårdsvangen længst mod nord og så Møllevangen i vest. Af de tre vange var Møllevangen den største, og var i sig selv næsten lige så stor som de to andre tilsammen.

Dengang gik Møllevangens vestlige grænse omkring nuværende Haslevangsvej, den sydlige grænse omkring nuværende Viborgvej, den østlige grænse gik helt hen til nuværende Jordbrovej og Langelandsgade, mens den nordlige grænse gik til omkring nuværende Stockholmsgade. Det var altså et område, som var væsentligt større end, hvad vi i dag betegner som Møllevangen, der ligger inden for Paludan-Müllers Vej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangs Allé.

Møllevangen var inddelt i fem områder kaldet ”fald”, der yderligere var inddelt i mindre jordlodder, som fra udskiftningen i 1500-tallet hver især blev ejet af forskellige borgere. Tilsvarende havde også kirken og magistraten jordlodder i Møllevangen. Ligesom de to andre vange blev Møllevangen brugt til agerbrug og til græsning af købstadens mange kreaturer.

Over de næste århundreder skete der ikke de helt store ændringer i forhold til brugen af byens vange, men dette ændrede sig i 1801-1802, hvor en omfattende udskiftning blev gennemført. Jorden tilhørte dog stadig gårde, der lå inde i købstaden, og der fandtes ingen gårdsbebyggelse ude på byens vange.

Dette ændrede sig efter den endelige udskiftning af markjorderne i 1841, hvor der blev åbnet op for en helt ny jordfordeling på Møllevangen. Handel med jordstykker med henblik på samling i større parceller medførte, at der efterfølgende blev bygget flere landbrugsejendomme på egne jordarealer. På Møllevangen blev opført flere gårde, så som Frydenlund og Charlottehøj, der hver især senere kom til at lægge navn til selvstændige kvarterer. Umiddelbart var den eneste gård, som lå inden for vores nuværende afgrænsning af Møllevangen, gården Ejnersminde, der lå langs markvejen, som senere blev til Møllevangs Allé.

Fattighaver og villagrunde

I 1896 blev der udlagt et stykke jord på 1½ tønder land af Møllevangen til frihaver (også kaldet fattighaver). På dette tidspunkt fandtes der i Aarhus 241 frihaver, der havde en størrelse af ca. 400 kvadratalen (ca. 150 m2). Der var stor efterspørgsel på denne type frihaver, som var et vigtigt næringssupplement for byens mindre bemidlede familier. Der var ofte flere års venteliste, før man fik tildelt et sådant havelod.

I 1904 blev der i Århus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær Villa Express, hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø. Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær Fuglebakkekvarteret. Disse blev dog nedrevet omkring 1960 for at gøre plads til Handelshøjskolen, der kunne indvies i 1968.

I løbet af 1940'erne kom udviklingen for alvor til Møllevangen, og det var også her, at kvarterets veje blev navngivet efter danske forfattere.

Byplanlægning og boligforeninger

Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af Aarhus Kommune, men proprietær Bendixen fra gården Frydenlund havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. Møllevangsskolen blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn en række røde ejendomme i fire etager mellem Vestre Ringgade og Jens Baggesens Vej. Fra 1945-1947 fik de selskab af Boligforeningen Ringgården, der opførte deres afdeling 5 på Vilhelm Bergsøes Vej, fra 1948 også efterfulgt af afdeling 6, der spredte sig over Vilhelm Bergsøes Vej, Peter Fabers Vej og Ambrosius Stubs Vej. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af afdeling 10, der fik adresse på Paludan Müllers Vej, og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.

En kirke uden tårn

En ny skole fik kvarteret også med Møllevangskolen, og den blev taget i brug i 1946 – altså inden kvarteret var udbygget.

Lidt længere tid gik der, før Møllevangen fik sin egen kirke, og i kvarterets første år var Møllevangens beboere sognebørn ved Skt. Markus Kirke. Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor Axel Hjeresen, der stod bag oprettelsen af en kirkekomité til sagens løsning. Både kommunen og staten støttede op om initiativet – den første med at skænke en grund til formålet, den anden med økonomisk støtte – og blandt de lokale bidrog overvældende mange også økonomisk.

Kirken blev rejst i lyntempo ved hjørnet af Fuglebakkevej og Fuglesangs Allé. Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den navnkundige arkitekt C.F. Møller, der leverede tegningerne til den nye kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med det moderne. Iøjnefaldende er det dominerende tag, der næsten når ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidsede til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Ligesom de fleste af kvarterets andre bygninger blev Møllevangskirken opført i røde mursten. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 – også efter tegninger af C.F. Møller – nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten.

Se også

• Møllevangskvarteret

Møllevangen i AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Møllevangen

Litteratur og kilder

• På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
• Frihaverne" i Aarhus 1827-1927. Århus Stifts Årbøger 1927, Årg. 20, s. 20-28. Johannes Tholle.