Møllevangen: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

<div class="tright">{{#display_map:

56.16693401033128, 10.185439759815225~[[Møllevangskvarteret]];

|width=378

|height=200

|zoom=15

|center=56.16693401033128, 10.185439759815225

|align=right

}}</div>

[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]]

'''Møllevangen''' er et område i den nordvestlige del af Aarhus, der historisk set var én af tre vange i [[Aarhus mark|bymarken]], og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvangen]] tilsammen. I dag dækker betegnelsen over [[Møllevangskvarteret]].

Linje 12:

Linje 21:

Dette ændrede sig efter den endelige udskiftning af markjorderne i 1841, hvor der blev åbnet op for en helt ny jordfordeling på Møllevangen. Handel med jordstykker med henblik på samling i større parceller medførte, at der efterfølgende blev bygget flere landbrugsejendomme på egne jordarealer. På Møllevangen blev opført flere gårde, så som [[Frydenlund (gård)|Frydenlund]] og [[Charlottehøj]], der hver især senere kom til at lægge navn til selvstændige kvarterer. Umiddelbart var den eneste gård, som lå inden for vores nuværende afgrænsning af Møllevangen, gården [[Ejnersminde]], der lå langs markvejen, som senere blev til [[Møllevangs Allé]].

=== Fattighaver og ~~boligforeninger~~ ===

=== Fattighaver og villagrunde ===

I 1896 blev der udlagt et stykke jord på 1½ tønder land af Møllevangen til frihaver (også kaldet fattighaver). På dette tidspunkt fandtes der i Aarhus 241 frihaver, der havde en størrelse af ca. 400 kvadratalen (ca. 150 m2). Der var stor efterspørgsel på denne type frihaver, som var et vigtigt næringssupplement for byens mindre bemidlede familier. Der var ofte flere års venteliste, før man fik tildelt et sådant havelod.

Linje 18:

Linje 27:

I løbet af 1940'erne kom udviklingen for alvor til Møllevangen, og det var også her, at kvarterets veje blev navngivet efter danske forfattere.

===Byplanlægning og boligforeninger===

Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<div class="tright">{{#display_map:
+.16693401033128, 10.185439759815225~[[Møllevangskvarteret]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=15
+|center=56.16693401033128, 10.185439759815225
+|align=right
+}}</div>
+[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]]
 '''Møllevangen''' er et område i den nordvestlige del af Aarhus, der historisk set var én af tre vange i [[Aarhus mark|bymarken]], og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvangen]] tilsammen. I dag dækker betegnelsen over [[Møllevangskvarteret]].
@@ Linje 12: / Linje 21: @@
 Dette ændrede sig efter den endelige udskiftning af markjorderne i 1841, hvor der blev åbnet op for en helt ny jordfordeling på Møllevangen. Handel med jordstykker med henblik på samling i større parceller medførte, at der efterfølgende blev bygget flere landbrugsejendomme på egne jordarealer. På Møllevangen blev opført flere gårde, så som [[Frydenlund (gård)|Frydenlund]] og [[Charlottehøj]], der hver især senere kom til at lægge navn til selvstændige kvarterer. Umiddelbart var den eneste gård, som lå inden for vores nuværende afgrænsning af Møllevangen, gården [[Ejnersminde]], der lå langs markvejen, som senere blev til [[Møllevangs Allé]].
-=== Fattighaver og boligforeninger ===
+=== Fattighaver og villagrunde ===
 I 1896 blev der udlagt et stykke jord på 1½ tønder land af Møllevangen til frihaver (også kaldet fattighaver). På dette tidspunkt fandtes der i Aarhus 241 frihaver, der havde en størrelse af ca. 400 kvadratalen (ca. 150 m2). Der var stor efterspørgsel på denne type frihaver, som var et vigtigt næringssupplement for byens mindre bemidlede familier. Der var ofte flere års venteliste, før man fik tildelt et sådant havelod.
@@ Linje 18: / Linje 27: @@
 I løbet af 1940'erne kom udviklingen for alvor til Møllevangen, og det var også her, at kvarterets veje blev navngivet efter danske forfattere.
+===Byplanlægning og boligforeninger===
+Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.
 Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.