9.515
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 404: | Linje 404: | ||
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]]. | * [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]]. | ||
=== | === Sognets historie === | ||
==== Sognets historie ca. 1200-1600 ==== | |||
=== Sognets historie ca. 1200-1600 === | |||
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten". | Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten". | ||
=== Sognets historie fra 1800 === | ==== Sognets historie fra 1800 ==== | ||
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde. | I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde. | ||
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. | I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed. | ||
=== Skolevæsenet === | ==== Skolevæsenet ==== | ||
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | ||
Linje 425: | Linje 420: | ||
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever. | I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever. | ||
=== Oldtidsminder === | |||
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet. | |||
Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård. | |||
Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning. | |||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === |