Skt. Pauls Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 2.543: Linje 2.543:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''Sankt Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.  
'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.  


Sognet ligger liger syd for den gamle midtby og grænser op til blandt andet [[Aarhus Domsogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]].  
Sognet nordlige grænse ligger ved [[Banegårdspladsen]] og grænser her op til [[Aarhus Domsogn]] og [[Vor Frue Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Sankt Lukas Sogn]]. Med sin aflange form grænser sognet mod øst ud til store dele af kystrækningen ved [[Aarhusbugten]], og mod sydvest grænser op til [[Skåde Sogn]] og [[Mårslet Sogn]].


Sogneområdet omfatter blandt andet:
Sogneområdet omfatter blandt andet:
* [[Aarhus Hovedbanegård]] og banelegemet
* [[Sankt Pauls Kirke]] og Kirkeplads
* Dele af byområdet [[Frederiksbjerg]]
* [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]]
* [[Sydhavnen]] og [[Filmbyen]]
* [[Marselisborg Slot]] og [[Mindeparken]]
* [[Marselisborg Dyrehave]] og [[Skåde Skov]]


=== Sognets historie ===
=== Sognets historie ===


Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det dog kun den nordligste del omkring [[Jægergårdsgade]], der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. Det nuværende [[Skt. Lukas Sogn]] og [[Langenæs Sogn]] var dog på det her tidspunkt en del af det store Skt. Pauls Sogn. I 1923 blev Skt. Lucas Sogn udskilt af Skt. Pauls Sogn, mens Langenæs Sogn først blev udskilt i 1966.  
Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det kun den nordligste del omkring [[Jægergårdsgade]], der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. På daværende tidspunkt var det nuværende Skt. Lukas Sogn og [[Langenæs Sogn]] også en del af Skt. Pauls Sogn. Disse to områder blev udskilt senere, først blev Skt. Lucas Sogn i 1923 og derefter Langenæs Sogn i 1966.


Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og [[Frederiksbjerg]] oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den sydelige side af jernbanen, var [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] første fabrik.  
Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og [[Frederiksbjerg]] oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den sydelige side af jernbanen, var [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] første fabrik.  
Linje 2.559: Linje 2.567:
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===


=== Befolkningsudvikling i Fredens Sogn ===
=== Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn ===


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"

Versionen fra 12. okt. 2022, 09:49

Indlæser kort...

Skt. Pauls Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, og hører til Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Sognet blev udskilt fra Aarhus Domsogn i 1886, og har siden 1887 haft Skt. Pauls Kirke som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet nordlige grænse ligger ved Banegårdspladsen og grænser her op til Aarhus Domsogn og Vor Frue Sogn, mens det mod vest grænser op til Sankt Lukas Sogn. Med sin aflange form grænser sognet mod øst ud til store dele af kystrækningen ved Aarhusbugten, og mod sydvest grænser op til Skåde Sogn og Mårslet Sogn.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det kun den nordligste del omkring Jægergårdsgade, der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. På daværende tidspunkt var det nuværende Skt. Lukas Sogn og Langenæs Sogn også en del af Skt. Pauls Sogn. Disse to områder blev udskilt senere, først blev Skt. Lucas Sogn i 1923 og derefter Langenæs Sogn i 1966.

Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og Frederiksbjerg oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte banegård skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den sydelige side af jernbanen, var Aarhus Oliefabriks første fabrik.

Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus Kommune fandt sted i 1874, og inden da lå begbyggelsen syd for jernbanen derfor officielt uden for Aarhus, men var en del af Viby Sognekommune.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn

År Befolkning
1945 14.460
1955 13.886
1970 11.316
1980 8.441
1990 8.513
2000 8.885
2002 9.063
2007 8.723
2010 9.055
2015 9.592
2020 10.188
2022 9.933

Se også

Skt. Pauls Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skt. Pauls Sogn

Litteratur og kilder